En af dyreretsaktivisternes top-kæledægger – Bonoboen (Pan paniscus ) eller dværgchimpansen – er højt elsket for sit sexuelle frisind (de parrer sig for sjov) og høje intelligens. Bonoboer er (sammen med chimpansen) en af menneskets nærmeste nulevende slægtninge på evolutionens stamtræ og er blevet fremhævet som dyreverdenens svar på kærlige hippier.
Men bonoboen har ifølge ny forskning en mørkere side. Den er – præcis som sin større slægtning chimpansen – jæger. Bonoboer jager i flok, de ser ud til at kunne lide det, og de nedlægger en hel del forskellige byttedyr – bl.a. mindre aber – og de har en særlig forkærlighed for at æde maveindholdet.
Det er med garanti ingen tilfældighed, at de to mest intelligente menneskeaber – chimpanse og bonobo – er betydeligt kvikkere end deres veganske slægtninge, gorilla og orangutan. Således er der efterhånden bred enighed blandt antropologer om, at netop jagten har været afgørende for at udvikle vores egen art. Dels på grund af det betydeligt mere koncentrerede næringsindhold i animalske produkter end i planter og dels på grund af jagtens udfordringer, som klart tilgodeser en naturlig udvikling i retning af højere intelligens.
Bonoboernes ry...
