TEKST: JENS ERIK PERTO. FOTO: JENS ERIK PERTO, M.FL.
Det var næsten udelukkende briterne, som stod bag udviklingen af de moderne haglbøsser, som vi stadig anvender. I sidste halvdel af 1800-tallet var udviklingen af jagtvåben på sit højeste. Den intense konkurrence mellem de britiske bøssemagere lærte dem at fremstille lette, elegante og perfekt afbalancerede bøsser, som stadig fremstilles i uændret form den dag i dag.
Gennem flere hundrede år havde sidelåsen været den eneste, og den anvendes stadig. Engelske side-by-side-bøsser anses stadig for at være de fornemste i verden.
I 1875 udviklede William Anson og John Deeley, som arbejdede for Westley Richards i Birmingham, en ny låsetype, som var mere velegnet til masseproduktion: kasselåsen. Den er siden blevet verdens mest populære og er fremstillet i talløse millioner af eksemplarer.
Syv år senere fik John Dickson i Edinburgh patent på en tredje britisk låsetype, som kombinerede nogle af fordelene ved de to øvrige låsesystemer.
John Dickson & Son
Skotlands førende bøssemager blev født i 1794 og kom i lære hos den kendte bøssemager James Wallace, hvor han efter de sædvanlig syv år blev udlært i 1813. Allerede inden han blev udlært, havde Dickson som 17-årig meget usædvanligt giftet sig med en kvinde på 30 år. Parret fik fem børn, inklusive sønnen John, der blev født i 1820.
I 1840 grundlagde han sammen med sønnen sin egen forretning – John Dickson & Son. Firmaet blomstrede, og i resten af århundredet er firmaet en vigtig deltager i den hastige udvikling af moderne jagtvåben, der fandt sted i denne periode.
John Dicksons låsesystem er dybest set en kasselåsbøsse, hvor slagfjedre og haner er monteret på aftrækkerblikket i stedet for inde i basculen. Dicksons patent er en videreudvikling af en konstruktion af en anden skotte ved navn MacNaughton.
I Dicksons udgave indeholder basculen kun slagstifterne og lukkerigelen, hvorfor denne kunne gøres meget kompakt med en rund underside. Det sidste gav navn til den populære britiske betegnelse ”Round Action”, mens en mere præcis betegnelse er ”trigger plate action”. I den tysktalende del af verden kaldes patentet for ”System Blitz”. Her anvender man især låsen til drillinger og andre kombinationsvåben, netop fordi basculen er mindre og derfor bidrager til at reducere vægten, hvilket er et af de mange problemer, som en konstruktør af mangepibede kombivåben står overfor.
Dicksons første patent blev udtaget i 1882 og blev i 1887 fulgt op af et patent på ejektorer til låsen. Dette system er mig bekendt det eneste, som er indbygget i basculen og ikke i forskæftet som ved stort set alle andre konstruktioner. Dicksons ejektor udmærker sig tillige ved at bruge skruefjedre, som i modsætning til bladfjedre virker, selv når de er knækkede. Fjedrene spændes ved hjælp af en pal forbundet til piberne – lidt på samme måde som ved Purdeys selvåbner.
Flere modeller
Det var ikke på grund af tilfældigheder, at John Dickson & Son blev Skotlands førende bøssemager, og det eneste i Skotland, som stadig eksisterer. Faktisk har John Dickson & Son opkøbt flere af de tidligere berømte producenter, såsom James MacNaughhton, Alex Martin, Joseph Harkom og Daniel Fraser. Alle Dicksons våben bygget på round actions blev (og bliver) udført i en meget høj kvalitet med ædelt træ og fornem finish af både sammenføjninger og graveringer. Kort sagt skotske ”Best Guns”. Resultatet blev et antal jagtvåben, som efter mange kenderes mening ikke er overgået med hensyn til hverken elegance, styrke og kvalitet.
Bladfjedrene på låseblikket er lange og meget lidt tilbøjelige til at knække, da de ikke har det 180 graders knæk som fjedrene i de samtidige kasse- og sidelåse.
Låsesystemet er som sagt meget stærkt, og der er bygget en del dobbeltrifler med round action – også i meget grove kalibre til brug i troperne.
John Dickson & Son byggede en række usædvanlige men interessante våben på firmaets låsekonstruktion, Ud over et stort antal traditionelle side-by-sidebøsser fremstillede man eksempletvis en håndfuld bøsser med tre sideliggende piber. Selvom man her så sig nødsaget til at lave bøsserne i kaliber 16, siger det stadig meget om, hvor let og spinkel en konstruktion Dicksons ”Round Action” faktisk er. Bøsserne i kaliber 16 vejede selv med 71 cm. piber kun ca. 3.200 gram.
Allerede i 1888 laver John Dickson & Son sin første over-and-under. Den var ligeledes bygget på trigger-plate-systemet og havde sideåbner, hvorved man ”knækkede” bøssen i det horisontale plan. Lidt forenklet kan man beskrive den som en side-by-side, hvis skæfte er vredet en kvart omgang, så de tomme hylstre blev kastet ud til siden ved åbning af bøssen – i stedet for bagud og opad som på andre bockbøsser.
I praksis
Til fotografering lånte jeg en Dickson af bøssemager Per Langvad. Det er en gammel sag fra 1890’erne, hvilket mere end antydes af bøssen særdeles smukke damascerede piber. Per har ligesom jeg selv en stor forkærlighed for disse fornemme piber, som alle er smedet ved håndkraft. På grund af det smukke farvespil i de mønstre, som fremstillingen giver, omtaler han ofte denne type bøsser ganske kærligt som værende ”rødhårede”.
Bøssen er nummer to af et par og har i overensstemmelse med (da)tidens krav 76 cm. lange piber. Det fremgår af prøvestemplerne, at kamrene på et tidspunkt er boret op fra 65 til 70 mm.
Skæftets længe på 38 cm. er næsten en garanti for, at det er fornyet. Fra militæret kender man den gennemsnitlige højde for mænd, og den er steget 11 centimeter siden bøssen blev fremstillet. Af samme årsag er det vanskeligt at finde gamle bøsser med lange skæfter, der ikke er forlængede. Da både kvaliteten af skæftetræet og det udførte arbejde er helt på højde med det, som resten af bøssen kan fremvise, har dette naturligvis ingen praktisk betydning for hverken egenskaber eller pris.
Når man får bøssen i hånden, mærker man straks dens fornemme balance og store førbarhed – blandt andet på grund af den moderate vægt på 2.900 gram. Kombinationen af lange piber og relativ lav vægt gør bøssen lige velegnet til brug på de skotske heder som til høje fasaner i en bøgeskov. Lange piber giver en velafbalanceret bøsse et større inertimoment, som gør det lettere at fastholde svinget i bøssen, og har den moderat til lav vægt bliver den mindre tilbøjelighed til at ”piske” mundingen opad under affyringen.
På grund af det lange skæfte og min ringe statur gav det ikke rigtig nogen mening at skyde med denne bøsse for at opleve dens førbarhed. Men jeg har tidligere flere gange haft lejlighed til at afprøve Dickson-bøsser med originale skæfter i praksis. Skæftelængden på de fleste bøsser fra forrige århundredskifte passer mig rigtigt godt. De gange, jeg har lånt en Dickson Round Action, har jeg erfaret, hvor stor en fornøjelse det er at skyde med dem, og hvor virkningsfuld denne afbalancering er (læs: jeg ramte rigtig mange lerduer/fasaner).
Skulle miraklet ske, at jeg fik behov for endnu en klassisk bøsse ville en Dickson bestemt stå blandt de allerøverste på listen. Det eneste, jeg mangler, er desværre et reelt jagtligt behov og en større økonomi.
En gammel, men velholdt Dickson round action kan i dag normalt erhverves for omkring ¾ af prisen på en tilsvarende brugt H&H eller Purdey. Det vil i praksis ofte sige et sted mellem 50.000 og 120.000 kr. – afhængigt af stand. Da Dickson har fortsat produktionen af disse bøsser lige siden 1882, kan man også bestille en helt ny, som er skræddersyet til kundens ønsker. Prisen for en bøsse med standardgravering starter nær 50.000 £ plus moms.
God kunde
John Dickson & Son profiterede i høj grad af leverancer til en enkelt særdeles excentrisk kunde ved navn Charles Gordon (1853-1918). Han var søn af en britisk officer, som satte ham i pleje hos en onkel og tante i Skotland, da moderen døde. Da Gordon var 14 år, var også onklen og tanten døde, hvorfor Gordon arvede det store gods Halmyre Estate og en stor årlig indkomst. Utroligt nok blev drengen herefter overladt til selv at styre sit liv.
Mentalt set var han næppe rask, men udviklede en manisk samlertrang, hvor han bl.a. indkøbte store mængder vin, fiskeudstyr, bøger – og frem for alt våben. Han fik på bestilling bygget mere end 300(!) jagtvåben og pistoler af allerbedste kvalitet – de fleste fra den skotske bøssemager John Dickson & Son – alle i rigt udstyrede kufferter eller kasser. Omkostningerne hertil var enorme – præcis som de ville være i dag, hvor Gordons samling ville koste mindst 100 millioner kroner – plus moms. Over halvdelen af de våben, Gordon bestilte, var forladere, selvom disse for længst var forældede – ligesom mange af låsekonstruktionerne på de bagladere, han bestilte. Størstedelen af hans våben blev aldrig affyrede. I 1908 var formuen væk, hvorfor Gordon blev sat under administration, og alle hans ejendele solgt på auktion. De fleste af våbnene indbragte kun småpenge på grund af deres forældede design. Gordon døde i 1918 i et ydmygt hus på det gods, som tidligere havde været hans eget.
