Den asiatiske gepard (Acinonyx jubatus venaticus)– som er væsentligt genetisk forskellig fra sin afrikanske slægtning – overlever i vild tilstand spredt og fåtalligt i mennesketomme områder i det østlige Iran. Ingen ved med nogenlunde sikkerhed, hvor få der er tilbage, men mange gætter på omkring 50, og antallet er desværre for nedadgående.
De sidste indiske eksemplarer af dyret – som man i sin tid kaldte en jagtleopard, fordi den i vid udstrækning blev avlet i fangenskab og trænet til jagt – forsvandt endegyldigt i slutningen af 1940’erne. Der har derfor i årtier været planer om at få dyret tilbage i den indiske fauna, men projektet er – af flere årsager – trukket i langdrag.
Et af de væsentligste problemer har været, at de åbne, vildtrige områder, som geparderne levede i, har ændret karakter og derfor ikke nødvendigvis er egnede til at opretholde en bestand af vilde geparder. Dette har man dog arbejdet målrettet på at gøre noget ved gennem naturgenopretningsprojekter med sigte på at genintroducere de hurtige kattedyr. En anden – og desværre langt større – udfordring har været at få fat i asiatiske geparder til udsætning.
Iran har ikke tilladt indiske myndigheder at få avlsdyr...
