Når jagtsæsonen går på held, er der mange, der stiller geværet i skabet og venter med længselsfulde øjne til maj og september, hvor sæsonen igen kan begynde. Men der er faktisk slet ingen grund til, at jagtåret skal stoppe 31. januar, for der er også mulighed for at foretage vildtregulering.
Den danske jagtlov indeholder flere muligheder for, at du kan komme mere ud, hvis du vel og mærke tænker lidt kreativt og sætter dig ind i reglerne for vildtregulering i bekendtgørelse om vildtskader.
Men før vi ser på, hvilke muligheder bekendtgørelsen giver dig for at komme mere ud, skal vi lige se lidt nærmere på reguleringsbegrebet, og hvorfor det er muligt at gå på jagt uden for jagtsæsonen. For det er nemlig ikke en helt uproblematisk størrelse. Det er faktisk lidt en speget sag, der på papiret slet ikke har noget med jagt at gøre.
Jagt og vildtregulering
For at forstå forskellen på jagt og vildtregulering er det nødvendigt at forstå, hvad der ligger til grund for udformningen af jagtloven. I Danmark er det miljøministeren, der laver jagtloven. Den siddende minister rådgives af Vildtforvaltningsrådet, der består af ni repræsentanter fra organisationer, der alle har en interesse i dansk naturforvaltning. Ministeren følger ofte rådets indstillinger, men er ikke tvunget til det.
Selv hvis Vildtforvaltningsrådet og ministeren var enige om alt, betyder det ikke, at vi i Danmark kan indføre jagt på alle mulige arter efter forgodtbefindende. Som nation er vi underlagt en række konventioner, som eksisterer for at beskytte vilde fugle og dyr i hele verden. Af disse er fuglebeskyttelsesdirektivet måske det mest betydningsfulde, for det går direkte ind og påvirker, hvad der må jages, og hvad der ikke må. Og direktivet følger ikke altid den logik, som man måske kunne ønske sig af lovgivningen, set fra et jægersynspunkt.
Grundlaget for fuglebeskyttelsesdirektivet og dets effekt på den danske lovgivning skal findes i efterkrigstidens forsøg på at skabe et stærkere og mere fælles Europa og i den naturromantiske vækkelse, der opstod i kølvandet på anti-atomkraftbevægelserne i Europa i 1960’erne.
Fredning af spurvefugle
Stærke internationale kræfter gik sammen for at rede verdens natur, men selv om intentionerne bestemt var reelle, var det ikke altid, at fredningerne var helt gennemtænkte. I 1980’erne ville daværende miljøminister Svend Auken og hans kolleger i EF fx sætte en stopper for småfuglejagten i Sydeuropa ved at gennemføre en generel fredning af alle spurvefugle.
Man havde bare ikke lige tænkt over, at kragen og skaden også er spurvefugle, og dermed var de også røget ind under listen af ikke-jagtbare arter. Noget måtte gøres. For ingen ønskede en eksplosiv bestandstilvækst af krager, skader, råger og andre ’sortfugle’, der med et snuptag var blevet fredede under det nye direktiv.
Problemet var dog, at det ikke længere var politisk korrekt at kalde skader og krager for ’skadedyr’. Nu var alle dyr lige og skulle behandles med respekt. I stedet måtte man lege lidt med sproget og opfinde et udtryk, der gjorde det muligt at begrænse de skader, vildtet forvoldte, samtidig med at man overholdt de internationale konventioner og holdt sig på den politisk korrekte linje.
Resultatet var, at man indførte begrebet ’regulering’ i jagtloven, så man i nødstilfælde kunne aflive dyr, som lavede skade på flora, fauna og økonomiske interesser, uanset om de måtte være fredede i internationale konventioner eller i den almindelige jagtlov.
Parallellovgivning med konsekvenser
I dag er reglerne for vildtregulering indført i jagtloven under bekendtgørelsen om vildtskader. I realiteten er det en gummiparagraf, der mere eller mindre ophæver både den almindelige jagtlov og de internationale konventioner ud fra et nødvendighedsprincip om, at vildtet må bekæmpes, hvis det er til gene eller skade for økonomiske eller biologiske interesser.
Umiddelbart lyder dette jo, som om reguleringsbegrebet er jægerens bedste værktøj i kampen mod uforståelige jagttider og begrænsede udfoldelsesmuligheder. For så længe man kalder det for vildtregulering, kan man åbenbart sagtens se stort på både internationale konventioner og fredningsbestemmelser. Problemet er bare, at man med indførelsen af reguleringsbegrebet i virkeligheden indførte en forskel på ’fornøjelsesjagt’ og ’nødvendighedsjagt’. Og det er faktisk en begrebsforskel, der kan give alvorlige problemer, både på kort og på lang sigt.
De jagtkritiske organisationer, som tøvende anerkender, at jagt kan have sin berettigelse ud fra en biologisk eller økonomisk betragtning, har nemlig fået en smutvej til at sige, at den administrative funktion, der ligger i vildtregulering, sagtens kan gøre det ud for den nødvendighed, vi ellers tillægger jagten. På den måde kan man stadig få opfyldt behovet for aflivning af skadevoldende vildt, men sikre at dette bliver udført på en måde, der er foreneligt med disse organisationers ideologiske overbevisning.
Første- og andenrangsdyr
I realiteten har dette betydet, at man har indført en parallellovgivning, hvor det ikke længere er jægernes etik, men økonomiske og ideologiske interesser, der er styrende for efterstræbelsen af vildtet. Og denne parallellov er bestemt ikke altid forenelig med hverken jagtetik eller almindelig jagtmæssig praksis.
Et par af de måske klareste eksempler på dette er den ideologiske bekæmpelse af såkaldte invasive arter som mårhund og mink, der tilsidesætter almindelig jagtetik og ’fair chase’-principper, når der opfordres til efterstræbelse med fælder og skydes over foderpladser.
Hvor nødvendig denne indsats end måtte være, ud fra en betragtning om beskyttelse af den danske ’originale’ fauna, så viser forskellen mellem nødvendighed og fornøjelse sig klart i, at man tillader fældefangst til vildtregulering, men ikke til almindelig jagt. For fælder er jo lige netop ikke tilladt til jagt, fordi det anses som en inhuman og unfair måde at efterstræbe vildt på. Men dette gælder åbenbart ikke for skadevoldende dyr. Dermed er der åbenbart stadig tale om første- og andenrangsdyr. Nu er det bare dyreværnsfolkene, der definerer, hvad der er hvad.
Et andet grelt eksempel på ofringen af de jagtetisk principper på nødvendighedens alter er forbuddet om jagt i tiden, hvor vildtet har unger. Dette princip var årsagen til, at duerne blev fredede helt indtil den 1. november. Men hvor dette princip åbenbart er nagelfast for dyreværnsorganisationerne, når det kommer til jagt, så har det meget lille betydning, når vi snakker om vildtregulering.
For ikke bare må duerne reguleres fra august i visse steder af landet. Arter såsom vildsvin må tilmed skydes hele året, uanset om dyrerene har unger eller ej. Igen kan dette sagtens forsvares, hvis man som dyreværnsorganisation eller landbrugsorganisation ønsker at begrænse det skadevoldende vildt. Men ud fra en jagtetisk betragtning er det meget svært at finde nogen fornøjelse ved at vide, at et kuld grise skal lide sultedøden, fordi soen blev skudt i juni.
Nødvendighedsjagt og fornøjelsesjagt
Her er vi fremme ved stridens kerne. For vi jægere går jo på jagt for vores fornøjelses skyld. Men dette betyder ikke, at vi morer os over at slå ihjel. Vi bedriver til gengæld vores håndværk ud fra en række etiske principper, der betyder, at vi kan glæde os over vores resultater, fordi ingen dyr nød unødvendig overlast.
Dette er ikke tilfældet ved vildtregulering. Her skal vildtet enten stresses væk med gaskanoner eller andre skræmmemidler eller bortskydes så effektivt som muligt. Derfor begrænses jagtudøvelsen også, hvor man finder, at den ikke er effektiv nok. At vildtregulering ikke må foretages med bue eller af jægere under 18 år, viser således implicit, at hverken de unge jægere eller buejægerne anses for at være andet end ’fornøjelsesjægere’. Organisationerne i Vildtforvaltningsrådet er måske på papiret enige om principperne vedrørende ’fair chase’, respekt om vildtets individuelle livskvalitet og overholdelse af konventionerne – men ikke når det kommer til selve udførelsen af det beskidte arbejde, som man måske mener er nødvendigt, men som man ikke selv vil lægge navn til.
Ræveregulering
Heldigvis ser det ikke alt sammen så sort ud, som man måske kunne forestille sig. For der er nemlig grunde til, at man som jæger skal tage sit gevær ud af skabet og hjælpe til med den årlige vildtregulering.
Hvis vil du gerne gøre en forskel for den lokale agerhønsebestand, eller bare slippe af med den lokale hønsetyv, er der fx vide rammer for reguleringen af den røde danske ræv. Som reglerne for vildtreguleringregulering er i skrivende stund, er det lovligt uden tilladelse at regulere ræve på marken og i graven i februar, hvor disse gør skade på fauna.
Man skal heller ikke have tilladelse til at skyde rævehvalpe fra 1. juni til 31. august uden for graven. Dog skal du være meget opmærksom på, at det kun gælder for hvalpe, og at det stadig hverken er lovligt eller etisk forsvarligt at skyde en voksen ræv i denne periode. Skytten camouflerer sig efter bedste evne, placerer sig på en mark med et godt overblik og forsøger at kalde ræven til ved at simulere en hare, der skriger, eller blot en mus, der piber.
Dette kan både gøres om sommeren, på nyslåede marker og enge, og om vinteren, når sneen er faldet. En lille fladtskydende kaliber er at foretrække, eventuelt kombineret med et haglgevær til de meget korte skud, der pludselig kan opstå, når Mikkel Ræv pludselig dukker op lige foran skytten.
Der ikke er særlig mange jægere herhjemme, der udøver denne jagtform for alvor, og det nok er de færreste, der vil sige nej til en hjælpende hånd med reguleringen. Derfor er der meget gode muligheder for den, der gerne vil blive en dygtig rævejæger og ikke har noget mod at stemme dørklokker hos de lokale jagtvæsener.
En tredje måde, vi kan få lov til at efterstræbe rævene på, er, hvis de befinder sig inden for 25 meter af bebyggelse. Ja, du læste rigtigt. En ræv må, fuldt lovligt, skydes i en villahave, hvis den befinder sig mindre end 25 meter fra huset. I perioden fra 1. juni til 29. februar kræver dette ingen forudgående tilladelse, men fra 1. marts til 31. maj skal det godkendes af Naturstyrelsen. Men lige meget hvad, er det en rigtig god ide at kontakte sin lokale vildtkonsulent og få en skrivelse, der kan vises til eventuelle interesserede politifolk eller naboer, der undrer sig over, at der lyder skyd fra den anden side af ligusterhækken.
I henhold til lovgivningen må reguleringen sågar foretages op til halvanden time før solopgang og halvanden time efter solnedgang – men ikke ved hjælp af kunstigt lys eller natsigter.
For landbrugets skyld
Det er muligt at få en fod indenfor hos et af de store landbrug i resten af Danmark, der hvert år hjemsøges at tusinder af duer. Her har man tit brug for en hånd til reguleringen i september og oktober måned, og kan du forklare landmanden, hvordan han bærer sig ad med at ansøge, går dette ofte lidt nemmere.
Men husk nu: Der kan kun ansøges, hvor der er et reelt problem, og ofte kun, når der allerede er foretaget forsøg på at skræmme duerne væk. Det er også vigtigt, at du kun skyder til duer, der optræder i flok. Så kan du nemlig sikre dig, at de vitterlig er trækfugle og ikke rastende ynglefugle med unger i reden.
Sætter man sig lidt ind i sagerne, er der faktisk mange andre fugle end bare duerne, der må bortskydes som en del af reguleringsindsatsen på de danske landbrug, hvis man vel og mærke ansøger om en tilladelse først. Fra 1. juli til 31. august kan der således skydes grågæs på ikke-høstede marker, og blisgås, kortnæbbet gås og den ellers totalfredede bramgås kan også reguleres i perioder uden for den almindelige jagttid. Og så er der selvfølgelig en udvidet mulighed for at komme kragerne til livs fra 1. februar og helt til 15. april de steder, hvor de gør skade på fauna eller afgrøder.
Så der er altså rigtigt af muligheder for den, der gerne vil give landbruget en hånd.
Reguleringskorpset
Hvis du går med en lille pelsjæger i maven eller altid har drømt om fældefangst i Alaska, bør du overveje at melde dig under fanerne hos det såkaldte reguleringskorps under Danmarks Jægerforbund. For der er der faktisk god brug for hjælp med at holde de kraftigt ynglende mårhunde og mink i ave.
Begge arter kommer oprindelig fra pelsindustrien, hvor velmenende aktivister har sat dem ’fri’ fra deres bure. Resultatet er, at de effektive små rovdyr nu yngler på livet løs til stor ærgrelse for både naturfredningsfolk og jægere, der sætter pris på livet ved søer og åer. Reguleringskorpset er sat i verden for at dæmme op for denne svøbe, og de uddanner sig i effektiv bekæmpelse inden for lovens videst mulige rammer.
Afdelingerne af reguleringskorpset er bundet op på jægerforbundets lokalafdelinger, der hver især laver aftaler med den lokale kommune. Hvis du er interesseret i at deltage i arbejdet, bør du tage kontakt til din lokalafdeling og høre mere om mulighederne for at være med, når kampen mod de invasive arter udkæmpes.
Kampen om vildsvinene
I Danmark har vi ikke vildsvin. For det er de stærke interessegrupper i Dansk Landbrug ikke interesserede i. Om det er frygten for, at svineeksporten skulle falde, hvis de vilde svin skulle smitte de danske tamsvin med svinepest, eller om det er frygten for de effektive markrøvere og de millioner af kroner, de hvert år koster landbruget i vores nabolande, står lidt hen i det uvisse.
Konsekvensen er, at der er etableret en ’shoot on sight’-politik i Sønderjylland, hvor de tyske svin til stadighed forsøger at overløbe den danske grænse. I jagtåret 2014/2015 blev der i henhold til Naturstyrelsen skudt 236 vildsvin i Danmark, og de er observeret så langt oppe som i Nordvestjylland.
Grisene skydes ofte under anden jagt eller efter observationer i området med efterfølgende eftersøg. Til gengæld er det meget tvivlsomt, om denne indsats vil bære frugt. For vildsvin er både hårdføre, snu og spreder sig meget kraftigt. Erfaringerne fra vores nabolande viser, at det ikke nytter meget at skyde enkelte individer i dagslys. En egentlig udryddelse synes kun at kunne opnås ved at anvende teknologiske bekæmpelsesmidler som termiske sigter, semiautomatiske våben og indsats fra luften, som det udføres i USA.
Ikke engang her er det dog lykkedes at holde svinene i skak. Det er også meget tvivlsomt, om de danske dyreværnsorganisationer nogen sinde vil gå med til så drastiske metoder. Eller om det virkelig vil gøre en forskel. Derfor er vildsvinene også i al stilhed ved at sprede sig op gennem Jylland.
Bæveren, ulven, sælerne og alle de andre
Det kan godt være, at vi ikke vil have vildsvinet i Danmark. Men det skorter ikke på andre dyr, som man gerne lægger hjem til. De seneste år har den europæiske ulv selv fundet hele vejen op til Thy, og både elge, bison og bævere er blevet udsat i Jylland og på Bornholm.
Hvorfor disse arter er mere værd for den danske fauna, end vildsvinet er, er der ikke rigtig nogen, der kan udtale sig skråsikkert om. Men det er meget tvivlsomt, om disse gamle kendinge i den danske natur ikke med tiden vil skabe problemer. Er der én ting, jægere har lært de sidste mange tusind år, er det, at dyrearter, der ikke har naturlige fjender, har en tendens til at sprede sig meget hurtigt.
I et land som Danmark, hvor pladsen er begrænset, og resurserne skal deles af mange, er der ikke plads til de helt store armbevægelser. Så mon ikke vi snart kommer til at se forslag om reguleringstilladelser til bævere, ligesom vi har set det med sælerne de sidste par år? Måske er der også en dag en hjemlig bestand af ulve, der er så stor, at det er nødvendigt at regulere den, ligesom det er blevet det i både Norge og Sverige. Og hvis bestanden kan tåle en forsvarlig afskydning, hvorfor så ikke forvalte denne bestand, ligesom vi gør det med alle andre arter?
Om dette så ikke i realiteten burde kaldes for jagt, i stedet for regulering, er så en anden snak, der må tages i fremtiden.
Vil du vide mere?
På Miljøministeriets hjemmeside kan du læse mere om, hvilke vildtarter du må regulere og hvornår. Der er mange arter, der må reguleres på forskellige tider uden for de almindelige jagttider, så det er bare om at sætte sig ned og gennemgå dem.
Klik her for at læse mere på Miljøministeriets hjemmeside.
Ansøg om vildtregulering
På hjemmesiden virk.dk kan du både ansøge om tilladelse til vildtregulering og indberette, hvor meget vildt du har reguleret. Begge dele kan klares elektronisk, det kræver blot en digital signatur eller et Nem-ID.
Klik her for at hoppe ind på virk.dk.
