Vejviser til konservatorer og trofæfragt

3004

At indlevere et stykke vildt til en konservator er en tillidssag, og det trofæ, du får tilbage, skal meget gerne være et godt minde mange år frem. Vi guider dig til at få en god oplevelse med både eventuel trofætransport og selve konservatorarbejdet.

Leoparden ser ud, som om skindet er blevet trukket ud over en skammel: Benene stritter lige ud i luften, og kroppen er stiv som et bræt. Øjnene har et fjoget udtryk, og munden er udspilet, som om leoparden har slugt sit sidste måltid i én mundfuld, lige inden den blev skudt.

Billedet af leoparden er bare et af de mange billeder af amatøragtigt udstoppede jagttrofæer, der verserer på nettet, og som folk griner af på de sociale medier. Det er et af de ekstreme tilfælde, og leoparden har sikkert aldrig været i nærheden af en professionel konservator. Men ligesom en række andre trofæer på nettet er den et vidne om, at udstopning er en tillidssag, og at man får, hvad man betaler for.

Kunsthåndværk
Som privatperson må man gerne selv udstoppe en fasan, ræv eller andet til at have stående hjemme på hylden. Men skal man slå sig ned som zoologisk konservator herhjemme, skal man have stået i lære hos en konservator, der er godkendt af Dansk Zoologisk Konservatorforening. Mesterlæren tager fire år, for ud over at man som konservator skal have et stort kendskab til fugle og dyr, er udstopning et kunsthåndværk, hvor små detaljer kan betyde forskellen mellem, om det udstoppede dyr får et komisk eller et naturligt udtryk.

Udstopningen indledes med, at skindet bliver garvet. Det sker ofte i et specialudviklet trykkammer med moderne garvevæsker, der ikke er giftige. Væskerne trænger dybt ind i skindet og konserverer det. Derefter tyndskæres skindet i hånden, så det bliver nemmere at arbejde med. Konservatoren tilretter så en formstøbt trofæmannequin, som skindet trækkes over og sys fast på. Blodårer bliver fremhævet, musklerne markeres, ørerne bliver positioneret rigtigt, der bliver monteret glasøjne, og de ”våde” områder omkring mund og øjne formes og støbes i plastmateriale.
Nu skal trofæet tørre i op til en måned, og efter tørringen begynder en detaljeret proces, hvor øjne, mund, tårekirtler, ører, næsebor og eventuelle horn shines op, så de får et naturligt look. I nogle af de områder, hvor hårlaget kun er tyndt, taber huden hurtigt farve, og derfor bliver den ofte malet med airbrush. Endelig foretager konservatoren den sidste sminkning, hvilket kræver et indgående kendskab til, hvordan den specifikke vildtart ser ud, og hvordan den bevæger sig, for at få det færdige trofæ til at se livagtigt og naturligt ud.

Hele processen kan tage fra et par måneder til et helt år, alt efter hvor stort det dyr, der skal udstoppes, er, hvor travlt konservatoren har, og om der skal laves en fuldmontering af dyret eller bare en hovedmontering.

Godt råd: Mød konservatoren
Tag ud, og mød konservatoren, inden du beslutter dig. At udstoppe dyr er et kunsthåndværk, og det er vigtigt, at du ser noget af konservatorens tidligere arbejde, så du kan vurdere, om det lever op til dine ønsker.

Du kan ikke stole på de billeder, du ser på nettet. Der kan tages et godt billede af en dårlig udstopning og et dårligt billede af en god udstopning. For at vurdere udstopningens kvalitet skal du stå foran den og kunne røre ved den.

Frys trofæet
Inden konservatoren kan gå i gang, skal det nedlagte stykke vildt dog nå frem til hans bord. Når der er tale om vildt, der er nedlagt i Danmark, foretrækker mange at køre direkte fra jagten og ud til konservatoren. Har du ikke mulighed for det, er det næstbedste at fryse dyret ned så hurtigt som muligt.

Inden du fryser det ned, bør du tørre det grundigt af for blod. Særligt lyse hår farves meget nemt af blod, hvis blodet får lov at sidde for længe. Pak det derefter gerne ind i håndklæder eller klæde, der både vil virke isolerende, og som vil kunne suge noget af væsken, hvis dyret tør lidt op, inden det når frem til konservatoren. Kom derefter dyret i en lufttæt pose, og sørg for, at det er gennemfrossent, inden du afleverer eller sender det.

Sender du dyret, så ring altid til konservatoren i forvejen, så vedkommende er underrettet om forsendelsen. Går der noget galt under forsendelsen, og dyret ligger et døgn, hvor det når at tø op, kan trofæskindet være ødelagt. Sørg også for at sende det som en ekspresforsendelse, gerne med vognmand, og send det aldrig senere på ugen end onsdag, så det risikerer at strande på et kontor weekenden over.

Er der tale om et eller flere stykker vildt, der er nedlagt på en jagtrejse til udlandet, bør du, inden du rejser, træffe en beslutning om, hvorvidt dyret skal udstoppes ved jagtdestinationen, eller om det skal hjemsendes som en dip & pack, hvor dyret bliver flået, saltet og ofte også garvet, inden det bliver sendt hjem til en dansk konservator, som derefter tager sig af selve konservatorarbejdet.

Styr på transporten
Uanset om du vælger den ene eller den anden løsning, bør du selv have kontrollen med hjemtransporten i stedet for, som mange jægere, bare at overlade den del til den lokale outfitter. Ved selv at konsultere en speditør sikrer du dig for det første en højere gennemsigtighed i prisen, fordi du får en oversigt over den samlede økonomi, herunder om alle omkostninger er dækket i forhold til transporten. Derudover kan du sikre dig, at speditøren har styr på sit papirarbejde, forsikringer og fortoldning.

Der kan nemlig være rigtig meget papirarbejde forbundet med trofæfragt, og en lokal speditør har måske kun styr på noget af dette arbejde, hvilket kan ende med, at dit trofæ strander hos den ene eller den anden myndighed.

Først og fremmest rækker en normal transportforsikring ikke. Den slags forsikring dækker normalt kun ca. for 100 kr. per kilo, når der er tale om gods, der skal transporteres via vandvejen. Skindet og opsatsen på en afrikansk antilope vejer måske kun halvandet kilo, men bukken har måske i sig selv kostet 8.000 kr. at skyde, så du vil på ingen måde få dit tab dækket, hvis trofæet går tabt eller bliver ødelagt undervejs.

Derudover er der en række danske såvel som europæiske myndigheder, der kontrollerer trofæforsendelser, og til hvilke der skal udfyldes særlige formularer: Skal du nedlægge et dyr, der er på listen over truede dyrearter, kræver det et særligt certifikat fra Naturstyrelsen; Skat kontrollerer altid importen af jagttrofæer for at afregne moms; hvis der sendes dip & pack og andre ubehandlede trofæer, er de underlagt kontrol af Fødevarestyrelsen; og før afsenderen overhovedet kan få en eksportlicens, skal vedkommende have ansøgt om og modtaget en importlicens.

Alle disse forhold bør være inkluderet i og tydeligt fremgå af det samlede transporttilbud, så du ikke får nogen dårlige overraskelser undervejs. Endelig skal du forvente, at transporten ofte vil tage et sted mellem tre måneder og et år, alt efter om trofæet skal sendes via fly eller i en container, der først skal fyldes, inden den bliver afsendt med skib.

Skadede trofæer
Selvom alle forholdsregler er taget, kan visse trofæer være mere eller mindre beskadiget, når de når frem til konservatoren. En bjergged kan f.eks. være faldet flere hundrede meter ned ad en bjergside og have slået dele af pelsen i stykker, eller en buk kan være delvist ødelagt på den ene side af en kraftigt ekspanderende kugle.

En professionel konservator kan dog redde langt de fleste trofæer, også ved at bruge noget skind fra et sted på dyret, som ikke skal indgå i den endelige udstopning. De værste skader er dem, der er sket på halsen – hvis vildtet f.eks. er blevet aflivet med et fangstskud på halsen, eller hvis det ved en fejl er blevet skåret op i halsen.

Disse halsskader er svære er udbedre, og derfor frarådes det kraftigt at skære i halsen eller skyde på den. Er halsen beskadiget, kan det dog nogle gange lykkes at redde trofæet, ved at dyret i den færdige udstopning kigger i en bestemt retning eller klør sig med benet op foran skudhullet. Her er det igen vigtigt at vælge en konservator, som du kan have tillid til, og som ærligt vil fortælle dig, hvis trofæmonteringen ikke vil blive pæn på grund af skader på dyret.

Nul sol og røg
Når først trofæet er kommet op at hænge på væggen, er der flere ting, du selv kan gøre for at forlænge dets levetid. For det første skal du sørge for, at det får så lidt direkte sollys som muligt. Solens stråler vil blege pelsen og i nogle tilfælde få skindet til at sprække og så gammelt ud. Derudover bør du ryge i et andet rum, hvis du har trang til det. Røgen vil hurtigt sætte sig i trofæet og misfarve det.

Når trofæet har hængt i et stykke tid, kan du nænsomt støvsuge det eller tage det udenfor at give den lidt trykluft, for at fjerne støvet. Rens glasøjnene med en tør klud, så de ikke bliver matte af støv, og sørg modsat for aldrig at rengøre trofæet med vand. Horn og opsatser kan olies med et tyndt og fint lag hvid vaselineolie med et par års mellemrum. Det kan få din buk til at se ud, som om den lige er trådt ud af en grøn maj-skov. Områderne ved munden, næseborene og øjnene, der skal se våde ud, kan du forsigtigt give en gang klar lak. Endelig findes der forskellige insektgifte, der ikke beskadiger trofæet eller skindet, som du kan sprøjte på dit udstoppede dyr for at undgå insektangreb.

Er der tale om udstoppede fugle, skal de ikke i nærheden af en støvsuger. Støvsugeren vil let kunne ødelægge fjerene eller flå dem af, så du står tilbage med et halvskaldet trofæ. Støv dem i stedet af med lidt vat i fjerenes retning, og fjern støv fra øjnene med en tør klud.

Udstoppede dyr kan lidt sammenlignes med kunstmalerier og pelse: Stiller du dem direkte i solen, vil de højst sandsynligt blive afbleget og kedelige i løbet af fire-fem år. Men passer du på dit trofæ, vil det i princippet kunne gå i arv til de næste generationer. Der findes masser af eksempler på udstopninger, der er flere hundrede år gamle, og som er i fin stand.

Vedligeholdelse
Får du efterhånden opbygget en større samling af udstoppede dyr, er det en god idé at få en konservator ud på besøg med 10-15 års mellemrum, som vil kunne gennemgå din samling og tjekke efter, om den er i god stand. Skind arbejder og bevæger sig i forhold til ændringer i luftfugtighed og temperatur, og efter en række år opstår der let sprækker og revner i skindet, ofte omkring øjnene.

Disse skader vil en professionel konservator til en vis grad kunne forebygge gennem råd og vejledning med udgangspunkt i muligheder, du har for opbevaring af trofæer. Og er skaden sket, enten på grund af udsving i indeklimaet, fugt, eller hvis et trofæ er faldet på gulvet, kan udstoppede dyr i mange tilfælde restaureres, så de igen ser friske ud, til minde om en god jagtoplevelse.
Trophy Art
Varregårdvej 10, Veerst
6600 Vejen
Tlf. 75 22 49 09 / 22 91 15 27
jacob.strunge@trophyart.dk
www.strunge.trophyart.dk

Trophy Art blev grundlagt i 2001 af Jacob Strunge (f. 1979), der er udlært i Finland, og som har været på studieophold i USA og Holland.
Hos Trophy Art laver man trofæer af vildt fra hele verden, herunder også fisk, både til danske og europæiske kunder. Ud over ejer og grundlægger Jacob Strunge består Trophy Art af et team på seks personer, heriblandt en lærling.

Brian Filipsen
Nordbyvej 23
2720 Vanløse
Tlf. 22 30 40 62
brianfilipsen@gmail.com
www.zoologiskkonservator.dk

Værkstedsadresse:
Gammel Kulhusvej 31
3630 Jægerspris

Brian Filipsen (f. 1965) blev uddannet som konservator i 1987 og har drevet selvstændig konservatorforretning siden 1989. Han har bl.a. været dommer ved de svenske mesterskaber i konservering og udstopning i 2013, og med sig har han en tredjeårslærling,
Susie Baltzersen, der i 2012 vandt førstepræmie ved verdensmesterskaberne i Salzburg i Østrig.
Brian Filipsen og Susie Baltzersen fremstiller ca. 350 trofæer om året og har ud over deres arbejde med udstopning af vildt for jægere også haft en række specialopgaver for kunstnere og udstillinger.

Fyns Naturværksted
Bjerrebyvej 34
5700 Svendborg
Tlf. 62 21 70 21
fynsnatur@mail.dk
http://www.fynsnatur.dk/

Bag Fyns Naturværksted står Kim Højland (f. 1968), der gik i lære som konservator i 1986 og har haft forretning siden 1992.
Ud over Kim Højland består Fyns Naturværksted af tre svende, der hver har deres speciale inden for konservering, trofæarbejde og udstopning. Fyns Naturværksted har lavet trofæer til såvel naturmuseer, film, TV, teatre, skoler, samlere og jægere.

Artemis Konservering
Nørrekobbel 7a
6400 Sønderbog
Tlf. 20 28 00 83
mivar86@hotmail.com
Søg på ’Artemis Konservering’ på Facebook

Artemis Konservering blev grundlagt i 2013 af Mikkel Ivar (f. 1986) efter endt læretid hos Kim Højland, Fyns Naturværksted.
Artemis Konservering har værksted og udstilling hos jagtforretningen MacNab i Sønderborg, hvor man kan komme at se Mikkel arbejde.

Diana Konservering
Po Box 88, Somerset East, 5850
Eastern Cape, South Africa
Tlf. 0027 420040004
post@dianakonservering.dk
www.dianakonservering.dk

Diana Konservering blev grundlagt i (1978) af konservator Flemming Georg Jensen og Lene Hull Jensen, som i 2012 flyttede forretningen til Sydafrika, hvor Diana Konservering i dag har hovedsæde og værksted.
Konservatorvirksomheden har 15 ansatte på værkstedet, der tager sig af de forskellige dele af konservatorarbejdet, og nøgleposterne i virksomheden er varetaget af dansk personale. Diana Konservering har et bredt udvalg af danske og udenlandske kunder og monterer ca. 1.500 jagttrofæer om året.

First Class Trophy
Randersvej 397
8380 Trige
Tlf. 70 200 850
office@firstclasstrophy.com
www.firstclasstrophy.com

Bag First Class Trophy står Carsten Skakkebæk (f. 1958), og virksomheden har administrative medarbejdere i Danmark, Sverige, Tyskland, Rusland, Sydafrika, Namibia Kina og Ungarn. Trofæerne bliver fremstillet i Ungarn, hvor First Class Trophy har værksteder med mere end 20 konservatorer.
First Class Trophy er en internationalt orienteret virksomhed og har en lang række kunder fra hele verden. Konservatorvirksomheden fremstiller over 2.000 trofæer om året og har i Danmark showrooms hos Nystrøm & Krabbe i Trige ved Aarhus, Hubertushuset i Ringsted, Brasholt i Hjørring samt Guns & Gents i København.

Huskeliste til trofæbehandling
Selvom der er lokale til at sørge for, at vildtet bliver flået og gjort klar til transport med henblik på udstopning, er her en tjekliste, du med fordel kan skrive dig bag øret:

• Medbring altid laminerede mærkater til skind, horn og kranie med dine egne og speditørens kontaktinformationer. Det sker, at ting ellers bliver forbyttet.

• Sørg for, at flåningen og arbejdet med skindet går i gang så hurtigt som muligt. Det nedlagte stykke vildt skal ikke ligge til dagen efter, inden det bliver ordnet.

• Kontroller selv, at der ikke sidder fedt- og kødrester tilbage på skindet, når de lokale er færdige med deres arbejde. Og husk at få skyllet skindet, så eventuelle blodrester i hårene bliver vasket væk.

• Hold øje med, at de, der ordner skindet, bruger fint salt, ikke groft. Det fine salt trænger langt bedre ind i skindet.

• Hav gerne et insektpulver med, som du kan strø over skindet, inden det bliver pakket. Nogle gange bliver forsendelser ødelagt undervejs af insekter.

Trofætransport
Ofte vil den lokale outfitter tilbyde dig at stå for at sende dine trofæer hjem. Men vil du sikre dig gennemsigtighed i prisen, at der er taget højde for alle transportomkostningerne, og at der er styr på papirbureaukratiet, kan du med fordel vælge et dansk transportfirma.
De danske transportfirmaer arbejder i forvejen sammen med en række af konservatorerne på det danske marked, og de kender de krav, de danske myndigheder sætter til trofætransport.

I Danmark er der tre store transportfirmaer, der har specialiseret sig i trofæfragt:

Scandinavian Trophy Transport
Skæringvej 113
8520 Lystrup
tlf. 87 34 31 00
info@scantrophytrans.com
http://scantrophytrans.com/

Agility Logistics
Hammerholmen 39C-D
2650 Hvidovre
tlf. 70 10 20 66
http://www.agility.com/EN/Pages/Default.aspx

Labrador Cargo
Kildeparken 32
8722 Hedensted
tlf. 51 95 25 17
mj@labradorcargo.dk
www.labradorcargo.dk/

Pas på danekræ
Nogle dyr må slet ikke udstoppes, f.eks. ørne, falke m.fl. De er danekræ, der er den naturhistoriske version af danefæ, og skal indleveres til Zoologisk Museum i København eller Naturhistorisk Museum i Aarhus.
I enkelte tilfælde kan man dog søge om tilladelse til at få danekræ udstoppet. Odderen er f.eks. frigivet nu, så der er stor sandsynlighed for, at man må beholde den, hvis man ansøger om det.
Andre fredede dyr må gerne udstoppes, så længe de bare er trafikdræbte eller døde på naturlig vis. Det drejer sig bl.a. om musvåger, natugler og en række andre fugle.
Spørg konservatoren til råds, hvis du er i tvivl.

Feltbehandling
Hvor skal du lægge snittet, hvis du selv skal flå et stykke vildt, der skal sendes til hoved- eller fuldmontering?
Nordisk Safari Klub, hvis medlemmer hvert år tager på jagtrejser i hele verden, har produceret en folder med instruktioner, der gratis kan downloades på nettet.

www.nordisksafariklub.com/trofaebehandling

Diana Konservering har også lagt to videoer på nettet, hvor feltbehandlingen gennemgås. Søg ’Diana Konservering’ på YouTube.

Af Simon Staffeldt Schou