Ved første øjekast kan man godt blive en smule skeptisk ved de elektroniske løsninger i den nye håndholdte spotting scope Oscar3 6-12×25 fra SIG Sauer. Men når man tænder for stabilisatorknappen, forstår man pludselig meningen med galskaben: Med det samme kommer billedet til at stå knivskarpt, og alle detaljer bliver synlige uden rystelser. Den er måske stadig ikke helt så kraftig som de meget større spotting scopes på trefod, men vi er godt nok grumme tæt på.

Hemmeligheden i den lille minispotter er den indbyggede elektroniske billedstabilisator, der gør, at du kan holde den i hånden og lade trebenet bliver hjemme. Indmaden består altså af en form for gyroskop, der opsamler små rystelser og holder billedet stabilt. Det har særligt betydning for de små pulsrystelser, som man selv laver. Elektronikken i Oscar3 fjerner disse rystelser, hvilket gør, at billedet står knivskarpt, og at du også kan komme op på en noget højere zoom-niveau end ved andet håndholdt optik.

SIG Sauer Electro Optics Oscar3 6-12x25mm

Gummieret

Enheden er meget kompakt og fylder noget mindre end en normal håndkikkert, men tilbyder samme zoom-niveau og har fuldcoatede linser hele vejen igennem kikkerten. Huset er lavet af en letvægtspolymer og er forstærket med glasfiber.

Det hele er pakket ind i en gummibeklædning, som både beskytter mod stød og giver er godt greb om enheden. Ofte vil denne type gummi blive en smule stiv og glat i frostvejr, men hos Oscar3’en bevarede den sin elasticitet. Fokushjulet, der sidder foran, kører utrolig glat og gnidningsfrit, og selv ved bevægelige mål har du mulighed for at få klart billede, da det kan næsten gøres med en enkelt finger.

SIG Sauer Electro Optics Oscar3 6-12x25mm

Fornuftigt alternativt

Kikkerten vejer under 400 gram og er blot 13cm lang. Den passer i lommen og kan uden problemer bæres i en snor om halsen, uden at den fylder for meget. Det er denne kompakte opbygning i kombination med den elektroniske indmad, der gør kikkert meget anvendelig.

Med sine 12x zoom er kikkerten lige klejn nok til at vurdere trofæer, hvis du er i bjergrigt terræn – der findes også en større og mere egnet model på 10-20x zoom – men den er super til at orientere dig inden for nærmiljøet. På grund af den ringe størrelse vil du (ved dårligt vejr) også let kunne pakke dig helt tæt sammen og stadig sidde og spotte, hvilket godt kan være en udfordring med store kikkerter på fod.

Et andet sted, hvor Oscar3 vil være god, er ved optakten til sæsonerne og ved pürsch, hvor du gerne vil komme rigtig tæt på de trofæbærende dyr. Med det stabile billede og den kraftige zoom kan du netop få god og konkret syn for opsatsens størrelse og beskaffenhed uden at skulle slæbe en stor håndkikkert med.

SIG Sauer Electro Optics Oscar3 6-12x25mm
SIG Sauer Electro Optics Oscar3 6-12x25mm

Læs også

SIG Sauer Electro Optics, Ballistic Data eXchange BDX

Stortest: Kikkerter med afstandsmåler: Se og mål!