Riffelopgradering

Riffelopgradering – hvordan opgraderer du din ældre riffel?

Mange ældre rifler trænger til en kærlig hånd. Men hvad er mulighederne for at få opgraderet din riffel, efter den har tjent dig flere år på jagten? Vi købte en brugt riffel og gik i gang med at sætte den i stand.

7955

En riffelopgradering kan være mange ting, og der er flere ting, du bør have i tankerne, inden du træffer dine beslutninger: Det kunne eksempelvis være, hvor mange penge du synes, det er værd at bruge på en riffelopgradering. Her vil riflens præcision være en god målestok. Skyder du godt og præcist med den, har du et pålideligt stykke værktøj, der sagtens kan udfylde dine jægerbehov flere år endnu, og en udbetaling til reparation og opjustering af riflen vil absolut give mening.

Til denne artikel valgte vi at sætte tingene lidt på spidsen og startede næsten helt fra bunden med at købe en brugt riffel. Målet var at lave en riffelopgradering med en riffel, der skulle være solid, kunne bruges til bjergjagt og skyde over længere afstande. Overordnet set gik det altså ud på at finde en riffel med metaldele, der skulle shines op, og et skæftetype, der også kunne opjusteres, og et specialkaliber, der ville gøre sig godt til de længere skud. ’Riffeljagten’ endte med en rustfri Weatherby Mark V i 7mm Weatherby Magnum med plastskæfte.

Riffelopgradering
Det er altid bedst, når skuddene sidder, hvor man sigter. Så gør dig selv den tjeneste at få testskudt din riffel, inden du lægger pengene på disken for en større riffelopgradering.

Valg af kaliber

Med hensyn til kaliber var et af de kriterier, vi gik ud fra, at der skulle være energi nok til at kunne nedlægge et større stykke vildt på 400 meters afstand. Det vil sige, at der på denne afstand gerne skulle være et godt stykke over 2.500 Joule i anslagsenergi og en hastighed, der også kan garantere en god ekspansion på projektilet.

Det er der flere patroner, der kan klare (såsom .300 Win Mag. 8x68S og .338 Win Mag), men det betyder samtidig, at du også kommer op i en klasse, hvor der godt kan være ret meget smæk på rekylen. Med et magnumkaliber på 7mm lander du et sted, hvor du stadig kan få ret tunge projektiler, men bevarer en god og flad kuglebane uden at skulle skyde dig selv i stykker.

Valget faldt derfor på 7mm Weatherby, der kun sjældent ses i Europa. Men det er faktisk den ældste af de kraftige 7mm Magnum, og Roy Weatherby udsendte sin patron allerede omkring 1940. Det er altså ca. 15 år, før vi ser 7×61 Sharpe & Hart i en Schultz & Larsen, og hele 25 år tidligere end den ellers så velkendte 7mm Remington Magnum blev lavet.

Riffelopgradering
Hylsteret på en 7 mm WBY er noget længere end en .308’er, hvilket giver plads til en god mængde krudt. Faktisk ca. 60% mere. Derudover er det noget lettere projektiler, der bliver skudt afsted. Det giver ofte udgangshastigheder over 1.000 m/s, og her er der ikke mange patroner, der kan være med.

7mm Weatherby Magnum

På grund at den store mængde krudt, der bliver sendt ud i riffelgangen, er det givet sikkert, at du ikke vil få en særlig lang levetid på piben, vel omkring 800-1000 skud. Men her er altså også tale om en riffel, der skyder med en højoktan-patron, og så er det en af de præmisser, du bare må tage med i købet.

De 1.000 skud skal såmænd nok give dig rigeligt med skud til, at du har nok til et langt jægerliv, og mere til. Så ja, at skyde med 7mm Weatherby Magnum kan godt være dyrt i patroner og slitage, men ærligt talt, så er det også lidt fedt at skyde med en patron, der smider bly som en laserstråle, og som ingen andre på skydebanen har.

Herfra var det sådan set ikke så svært, for der findes ikke mange rifler, der er kamret til denne patron, så da der dukkede en brugt Weatherby Mark V op i det rette kaliber, tog det ikke lang tid at tage beslutningen. Der var tilmed tale om en ældre riffel, hvor ejeren havde været pænt karrig med olien, og flere steder var der mindre rustangreb på metaldelene og et lidt kedeligt plastskæfte. Riflen var altså et oplagt emne til en riffelopgradering, hvor flere dele skulle shines op.

Riffelopgradering
Det er sjældent, man ser en riffel, der har rust fra agter til stævn, men det var tilfældet med denne Weatherby Mark V. Den tidligere ejer havde ikke været god ved sit udstyr, men det gav os til gengæld en oplagt mulighed for at lave en gennemgribende riffelopgradering.

Indledende test til vores riffelopgradring

Da tanken er, at riflen skal kunne bruges på længere hold, var det påkrævet at lave en indledende testskydning for at se, hvordan skuddene samlede. Derfor blev Weatherby’en monteret med den tiltænkte Leica-kikkert, og vi tog under jorden til skydetunnelen.

Selvom der er mundingsbremse på, er 7mm WBY et relativt krævende kaliber at skyde med. Rekylen er ikke vanvittig kraftig, men den er til gengæld meget kort og skarp, så man får nærmest et kort svirp snarere end et stød, når man trykker på aftrækkeren. Tungen skal altså holdes lige i munden, for at man kan opretholde en nogenlunde ensartet skydestil.

Testen gik nogenlunde, men efter at mundingsbremsen fik et fur i ultralydsrenseren og et skrub med stålbørsten, var skudbilledet mere positivt. Det er altså ikke kun for æstetikken og på grund af holdbarheden, at du bør holde dine våben i orden. Det kan også have tydelig indvirkning på præcisionen, hvis ikke du holder skidt og rust på afstand. Rensningen hjalp, skuddene lå tættere, og der var ingen grund til at tvivle på riflens skydeegenskaber.

Riffelopgradering
Ved mundingen blæser store mængder ubrændte krudtgasser ud. Derfor kan der samle sig betydelige mængder skidt i en mundingsbremse. En rensning kan give bedre skudbilleder og er en vigtig del af en riffelopgradering.

Ny overflade

Selvom der er tale om en rustfri riffel, har den levet et hårdt liv. Derfor kan man se rustangreb flere steder, og det er mere eller mindre over hele riflen. Det vil sige, at der både er pletter yderst på piben og helt nede ved sidesikringen.

Hvordan det er sket, står ikke helt klart, men lægger du en våd riffel ned i din kuffert og tager afsted med den, fx hjem fra en jagtrejse i udlandet, kan du få en grim overraskelse, når du åbner kufferten derhjemme. Cirkulation af tør luft er den bedste løsning til at bekæmpe rust, og har den i stedet ligget i en kuffert, kommer rusten hurtigt.

Skaden er sket, og derfor skal riflen have en omgang Cerakote-overfladebehandling. Ved at vælge Cerakote-behandling får man både renset og fjernet de problematiske steder og lavet en ny, meget hårdfør overflade. I tillæg kan du endda vælge fra et meget stort udvalg af farver, og der er alt, hvad hjertet kan begære af både skrigende pink, let skinnede bronze og helt matte, militære farver.

Riffelopgradering
Med Cerakote brændes der en polymer-keramisk overflade på metallet, og det giver en række fordele i forhold til holdbarhed: Der er ikke længere risiko for skader fra rust eller kemisk påvirkning, og der skal rigtig meget til, før der kommer ridser eller afslag i overfladen.

Cerakote-behandlingen

I dette tilfælde valgte vi en Magpul Foliage Green, hvilket vil sige en ret mat, grøn farve med en lidt lysere tone end de fleste militærfarver. Processen med Cerakote fungerer sådan, at de metaldele, der skal have ny overflade, bliver renset og blæst, så der ikke er skidt og fedt på metallet, inden malingen bliver bagt fast i en ovn.

Alle former for olie vil få malingen til at slippe, og snavs, der sidder tilbage, vil blive indlejret og give en grim overflade. Derfor påføres Cerakote bedst med professionelt udstyr, og hos Vaabensmeden.dk har de mulighed for at Cerakote alt fra rifler til lyddæmpere og knivskaller.

Hemmeligheden bag det at få et godt resultat er en rolig hånd og erfaring. Det skyldes, at Cerakoten skal påføres i et jævnt lag, så den også hærder ensartet. Når malingen er hærdet, får metallet en form for keramisk overflade, hvilket gør riflen meget resistent og slidstærk. Steven hos Vaabensmeden har efterhånden stor erfaring med Cerakote, og han viste os et par prøver, inden vi bestemte os. Der kunne man tydeligt se forskel på den overflade, malingen kan give. Derudover er det en fordel lige at få syn for sagen på den farve, man eventuelt ønsker. Der kan nemlig godt være ret stor forskel på, hvordan de tager sig ud på computerskærmen, og så den tone, Cerakoten i virkeligheden har.

Greb i låseknasterne

En af de anderledes måder, du kan lave en riffelopgradering på, og som kan laves på stort set alle rifler, er ved at lave en lapping af låseknasterne. Når låseknasterne lappes, påføres en lille smule slibemiddel på kontaktfladerne. Når så man betjener bundstykket, vil der blive fjernet lidt af de låseknaster, den berører, så der på den måde til sidst er kontakt til alle låseknasterne.

Riffelopgradering
En af de letteste måder at kontrollere sine låseknaster på er ved at tegne på dem med en sprittusch og så sætte bundstykket tilbage i låsen. Her skulle farven nu gerne være slidt af. Er flere af låseknasterne stadig sorte, kan du overveje at få dem lappet som en del af din riffelopgradering. Skyder riflen fint, skulle der dog ikke være nogen grund til at pille mere ved dem.

Derved opnår du meget tæt på ’fuld kontakt’ på alle metaldele i låsestol og bundstykkehovedet. Resultatet skulle gerne være et mere stift system, hvilket vil betyde, at du få et mere ensartet svirp i piben, når der skydes med den. Skudgrupperne skulle så gerne samle sig yderligere, og der bliver sikkert også lidt mindre forskel på træfpunktet, når du skyder med forskellige typer ammunition.

En afledt effekt af en lapping er, at der med den øgede kontaktflade også sker en øgning af sikkerheden, fordi trykket bliver fordelt mere jævnt ud på låseknasterne. Specielt med en riffel som en Weatherby Mark V, der har hele ni relativt små låseknaster, kan det have sin fordel. Også hylstrene har godt af den øgede stivhed, og de skulle gerne få en længere levetid, fordi de ikke bliver vredet så meget, når skuddet slippes.

Riffelopgradering
Brugte rifler gemmer altid på hemmeligheder, og der kan være nogle grimme nogen imellem. Ved denne Mark V var den lille split, der holder selve aftrækkeren, ved at gå løs. Det kan i værste fald give vådeskud. Det samme var tilfældet med montagerne, der tilsyneladende hørte til en anden model og derfor blev skiftet til rette model. Er du på jagt efter en brugt riffel til en riffelopgradering, bør du få den gået efter i sømmene, så farlige fejl kan opdages i tide.

Priser på metalarbejder

(vaabensmeden.dk)

Lapping af bundstykke:           598 Kr.

Cerakote af pibe/låsestol:       1598 Kr. (Pris kan variere ift. slibearbejde og riffelmodel)

Nyt gevind/krone:                     698 Kr.

2. del om vores riffelopgradering følger…

Der er nu kommet styr på alle metaldelene, og Weatherby’en kunne sådan set godt komme med en tur i felten allerede nu. Det ville dog se en kende besynderligt ud med alle de toptunede metaldele sat i et gammelt slidt skæfte.

Derfor kan du i næste del af denne artikel om riffelopgradering se, hvordan også skæftet får en overhaling med en fuld bedding af låsestol og afstivning af forskæftet, mens der også kommer en ny Hydrodip-camouflage på skæftet, der kan matche farverne på metallet.

Læs også:

Riffelopgradering del 2 – hvordan opgraderer du din ældre riffel?

Kalibre til de lange afstande

Få styr på din indskydning