Undervandsjagt er i princippet en ældgammel form for fiskeri. Den foregår på den simple måde, at man hopper i vandet med et mindre håndspyd eller en harpun og svømmer ud efter fiskene. Tidligere var denne type fiskeri afhængig af havtemperaturen, og først med de moderne, varmeisolerende våddragter er det for alvor blevet muligt at UV-jage i de danske farvande.
Selve UV-jagten lægger sig i kølvandet på den stigende interesse for fridykning. For ligesom ved fridykning foregår UV-jagt uden brug af kunstig ilt. Du tager altså en indånding, dykker og forsøger at komme så tæt på fiskene som muligt.
Hårvildt og havørred
Umiddelbart lyder det måske ikke, som om der er mange sammenfald mellem jagt på land og under vand, men der er faktisk store ligheder. Vi har derfor talt med den garvede UV-jæger Tobias Dinesen, der står bag bloggen havvild.dk, og som også har en god håndfuld år på bagen med landjagten.
Tobias fortæller: ”Der er mange fordele ved at have god erfaring som landjæger, inden du dykker under overfladen. Helt konkret bør du have et solidt våbenkendskab fra dine jagter på land. Det giver dig i højere grad en fornemmelse for harpunen som en naturlig forlængelse af din krop og arm, og det er en klar fordel. Derudover er det langt hen ad vejen det samme instinkt, som begge typer jagt gror ud af: Du sidder i helt afdæmpede og fredelige omgivelser og bliver en del af din omverden, og så har du pludselig en chance til et stykke hårvildt eller en havørred. Beslutningen skal tages på brøkdele af et sekund, og så skal du være klar og kunne skifte mentalt gear med det samme.”
Flere at de jagtmetoder, man benytter til UV-jagt, minder meget om den jagt, der bliver bedrevet på tørt land. Der findes for eksempel den teknik, man kalder ’aspetto’, som er italiensk og vel bedst kan oversættes til ’at vente’. Og det er faktisk lige, hvad man gør: ”Du finder enten en særlig dybde, som du vil jage i, og lægger dig helt stille i vandet, eller et sted, hvor du kan gribe fat i tang eller en sten, hvor du kan ligge i skjul,” forklarer Tobias. ”Det skal selvfølgelig være et sted, hvor du af erfaring ved, at der kommer fisk forbi. Så er det bare med at ligge stille og være årvågen.”
Aspetto benytter sig altså af præcis de samme ideer, som ligger bag anstandsjagten: Du lærer dit terræn at kende og ved, hvor dyrenes foretrukne ruter ligger, så du kan placere dig strategisk i de områder, vildtet bedst kan lide at være i.
Havpürsch og nattejagt
Derudover kan du lave opsøgende jagt. Det vil sige, at du afsøger et terræn, hvor du svømmer rundt og forsøger at regne ud, hvor fiskene gemmer sig.
”For rovfiskenes vedkommende er hovedreglen, at de bedst kan lide at ligge i strømlæ,” forklarer Tobias. ”Igen vil det være en fordel at kende dit UV-revir godt, for du skal vide, hvor fiskene ligger i læ på de bedste steder bag udvalgte større sten og andre steder, hvor de kan spare lidt på energien.”
For denne jagtform er der altså tale om en slags havpürsch. Ligesom når du er efter sommerbukken og ved, at han ofte står og fejer ved et bestemt træ eller springer over bækken på den samme veksel hver morgen, vil fx torsk ofte stå under de samme sten.
I forhold til landjagten er der en absolut væsensforskellig jagtform, som mange UV-jægere er glade for, nemlig nattejagten. Den foregår naturligvis i mørke, og UV-jægeren har derfor store, kraftige lygter med under vand.
Som Tobias forklarer, er denne form for UV-jagt ret anderledes end de typer jagt, der foregår på land: ”Fiskene er meget sky om natten, men trækker ind på lavt vand. Du har dog ikke meget tid til at få sendt din harpun af sted. Ofte vil du blot ’opdage’ fisken, vurdere dens størrelse, sigte og trykke på aftrækkeren. Her gælder det om ikke at lave larm med finner, snorkel eller harpun. Det hele skal gøres i én glidende og ubemærket bevægelse. Det kan godt være svært, for præcis som når bukken træder frem i lysningen, og pulsen stiger, kan man også rammes godt og grundigt af ’laksefeber’. Så kan det være svært at holde sig i ro og få rettet den et meter lange harpun mod målet. Du skal huske på, at jagtharpuner holdes i én hånd og i strakt arm. Selv om du kun skal sende spyddet nogle få meter frem mod målet, skal du altså ikke ryste meget på hånden, før du skyder forbi.”
Kort sigte, hurtigt aftræk
I modsætning til almindelig jagt vil du ikke blive ’advaret’, når der er en egnet fisk på vej. Der er ikke knækkede grene, hundeglam eller udsyn over et stort areal, der kan afsløre, hvornår du skal være klar. Under vand vil sigtbarheden kun sjældent overstige 8-10 meter, så det gælder om at være klar til at trykke på aftrækkeren.
Til gengæld kan du benytte dig af andre metoder: ”Nogle fisk kan faktisk godt sætte spor i sandet, som du kan følge. For eksempel pighvar. Den graver sig nærmest ned i sandet og kan være uhyggelig svær at se. Der er faktisk bare en lille bule på bunden. Men har den lige flyttet sig, kan der være friske spor efter kroppen og finnerne. Så kan du nærmest ’tracke’, hvor den er svømmet hen. Det kan nogle gange godt give pote,” forklarer Tobias.
Land- og undervandsjagten kan supplere hinanden godt, da sæsoner kan afløse hinanden. ”Normalt har man en jagtpause, når vi nærmer os de sidste vintermåneder. Men så snart vejret tillader det, omkring marts/april, er det tid til at finde UV-udstyret frem. Så er det ud efter de tidlige torsk eller pighvarrer. Kort efter er det bukkesæson, og efter sommeren skal man jo desværre nærmest vælge, om jagten skal foregå over eller under vand.”
Paradis mod nord
Ud over de varmere himmelstrøg – ofte Australien, Azorerne eller Thailand – er det også muligt at tage mod nord for at få adgang til god UV-jagt. I Norge er der en stor og voksende tilstrømning af UV-jægere, der søger det kolde vand og større byttefisk.
Generelt set følger UV-folkene i slipstrømmen efter lystfiskerne. Det skyldes naturligvis, at byttet har sine særlige havbiotoper, hvor det trives bedst. Det er altså de samme steder, fiskere med stang eller harpun kan finde udfordringer. Men modsat hvad mange tror, er det i de norske fiskeområder ikke laks og ørred, man fanger: ”I Norge er det mest torsk, sej, havkat og en gang imellem også helleflynder, man er ude efter. Laks og ørred vil i langt de fleste områder være forbudt at tage med harpun,” understreger Tobias.
En fordel ved at indgå som en del af sportsfiskermiljøet er, at hele logistikken og alle rekvisitterne er på plads. Ofte vil der være hytter lige ned til vandkanten, gode muligheder for at parkere med sit udstyr, og der vil være udstyr til at håndtere fangsten: store frysere og udendørs renseborde, som er frit tilgængelige.
Kulden stiller krav
Tager du til Norge, skal du være opmærksom på, at det stiller større krav til både fysik og udstyr i forhold til at UV-jage herhjemme: Det er ofte koldere og væsentligt dybere steder, man jager. Typisk vil det være på dybder mellem 10 og 20 meter.
Derfor skal du være i noget bedre fysisk form og kende dit grej godt. Det er fx vigtigt at have styr på din blyvægt: ”Er du ude efter at ligge på 15 meter, dur det ikke at have for meget bly og skulle kæmpe for at holde dig oppe eller for lidt bly og skulle holde dig nede. Du vil ikke blot hurtigt blive udmattet, fiskene vil også opdage de små bevægelser, du laver, og simpelt hen holde sig væk,” fortæller Tobias.
Fordi der er kommet så mange nye UV-jægere til, er der også kommet et stort udbud af gear til UV-jagt. Næsten alle sportsbutikker, specielt i havnebyer, har et større eller mindre udvalg til UV-jagt. Men det er ikke altid en fordel, advarer Tobias: ”Jeg har set flere steder, hvor man kan købe små, kompakte harpuner helt ned i længder på 45 cm. Det dur bare ikke til dansk UV-jagt. Hvis du bare skal ned at prikke et par skrubber, er det fint nok, men til den lidt mere udfordrende jagt er de for svage. Du kan hverken skyde langt eller kraftigt nok med dem. Det betyder både, at du har større risiko for at anskyde fisken, og at du bliver frustreret over den manglende skudvidde.”
Det siger loven
Som UV-jæger falder du ind under samme lovgivning som lystfiskere. Derfor skal du købe fisketegn for lovligt at kunne drive UV-jagt i Danmark. Du skal naturligvis også overholde fredningsforordninger, reglerne om mindstemål på fiskene og rette dig efter fredningsbælter og -zoner.
Derudover er det kun lovligt at jage i havet. Det er forbudt at jage i ferskvand, og du skal være mindst 300 meter fra faste fiskeredskaber som bundgarn. Det er kun tilladt at fange fisk til eget forbrug, hvilket betyder, at du ikke må videresælge fangsten. Fisketegnet kan købes online på fisketegn.dk.
Våbentilladelse?
Det eneste krav for at anskaffe dig en harpun – med trykluft, elastik eller stålfjeder – er, at du skal være over 18 år (eller med særlig tilladelse fra 16 år). Harpunspidserne eller håndspyddet må kun være forsynet med én spids. Andre former for harpuner (fx med gaspatron) falder ind under våbenlovgivningen. Her skal du søge om tilladelse hos politiet, som var det til en riffel, og de skal også opbevares i våbenskab ligesom andre våben.
