Foto: Aske Rif Torbensen

På falkejagt

I Danmark har man gået på falkejagt siden den tidlige jernalder, men i 1967 blev jagtformen forbudt herhjemme. Der findes dog stadig falkonerer, der træner rovfugle til jagt, og som holder traditionen i live.

2361

Falkejagt – en oldgammel lidenskab

At gå på falkejagt er en jagtform, der strækker sig langt tilbage i menneskets kulturhistorie. Man mener, at det at gå på jagt med rovfugle opstod for mere end 4.000 år siden blandt jægerfolk på de kasakhstanske stepper. Helt frem til i dag holdes traditionen i hævd, for der er stadig mongolske og kasakhstanske jægere, der rider ud med deres store ørne på armen på jagt efter ulv og hjort.

Men falkejagt hører ikke kun til på den anden side af kloden. Herhjemme har vi en rig og gammel tradition for at træne de smukke fugle til at arbejde for os. Vi har faktisk gået på falkejagt, længe før der var noget, der hed “Danmark” eller “danskere”.

I Danmark har man gået på falkejagt, længe før der var noget, der hed “Danmark” eller “danskere”.
Foto: Aske Rif Torbensen

I Edith Wenzels bog ’Kunsten at jage med rovfugle’ (kan downlades gratis på eagleworld.dk) kan man læse, at nyere arkæologisk udforskning af skandinaviske gravhøje viser, at rovfugle er blevet anvendt til jagt i Skandinavien så langt tilbage som i den tidlige jernalder.

Der er også stærke beviser for, at vikingerne holdt rovfugle til jagt. I sagaen om Rolf Krake omtales de jagttrænede rovfugle og den prestige, fuglene gav deres ejere. Rolf Krakes jagtfalk Højbrog skulle endda have været en særdeles stor og bister fugl. Mens Rolf kæmpede mod sin svigerfar, gjorde den på eget initiativ kål på alle svigerfarens høge i deres falkonergård. Dette var ikke et bare et vidnesbyrd om dyrets vildskab, men også om det bånd, der eksisterede mellem rovfuglen og dens ejer.

Kongernes falke

Man mener, at Harald Blåtand også holdt rovfugle til jagt. Han modtog årligt 60 jagtfalke som skat fra den legendariske Håkon Jarl, hvilket viser den høje værdi, de smukke fugle allerede havde dengang, og hvor højt de kongelige satte pris på dem. Traditionen bag kongelig falkejagt gik i arv hele vejen op gennem danmarkshistorien. Både Knud den Hellige, Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag holdt rovfugle, og også kvinder som dronning Sofie Amalie og Caroline Mathilde var kendt for at gå på falkejagt.

At rovfuglene var i høj kurs i datidens Europa, illustreres ikke bare af, at de anvendtes til gaver mellem stormænd og som et led i skatteopkrævningen. Deres ve og vel var også genstand for stor interesse og udgjorde faktisk udspringet for den ornitologiske forskning i middelalderens Europa.

Man mener, at Harald Blåtand også holdt rovfugle til falkejagt.
Foto: Aske Rif Torbensen

Selve den tysk-romerske kejser Frederik II udgav i 1200-tallet et omfattende værk om falkejagt, ’De Arte Venandi cum Avibus’. Værket er en af de første reelle ornitologiske studier i Europa, der ikke bare klassificerer fuglene, men også beskriver rovfuglehold og træning af jagtfugle. Senere fulgte en mængde manuskripter og manualer fra både den ene og den anden kant, og rovfugleholdet blev sat mere og mere i system.

I 1300-tallet byggede den engelske kong Richard II falkonergårdene The Royal Mews i Charing Cross i London, og i 1500-tallet blev den første egentlige falkonergård etableret i Danmark. I 1660’erne etablerede kong Christian V Falkonergården på Frederiksberg, en institution, der overlevede helt op til 1810, hvor den sidste falkoner forlod gården, efter at falkejagt var trådt i baggrunden for den spektakulære parforcejagt og de moderne krudtvåbens udbredelse.

Enden på falkejagt

Efter den sidste kongelige falkejagt i 1807 kunne det godt se ud til, at der var sat punktum for en jagtform, der var udøvet af de danske konger i mere end 1.000 år. Men på trods af, at de kongelige havde mistet interessen, overlevede jagtformens håndværk blandt private falkonerer, der både drev falkejagt herhjemme og i udlandet.

Indtil 1967 måtte man bedrive falkejagt i Danmark, men efter et forlig mellem jægerne og ornitologerne i Vildtforvaltningsrådet blev falkejagt i Danmark forbudt med et pennestrøg. Mere end 2.000 års traditioner var dermed slut. I hvert fald på papiret.

Men lige så lidt som man kan få en schweisshundefører til at stoppe med hundearbejdet, lige så svært er det at klippe det usynlige bånd, der opstår mellem en falkoner og hans fugl: Selv om de danske falkonerer ikke længere må jage med deres fugle i Danmark, er traditionen for falkejagt ikke uddød herhjemme. I dag er der omkring 50 private rovfugleholdere, der stædigt holder fast i retten til at eje og flyve med rovfugle.

Selv om de danske falkonerer ikke længere må jage med deres fugle i Danmark, er traditionen for falkejagt ikke uddød herhjemme.
Foto: Aske Rif Torbensen

Mange af disse fugle bor i private hjem og behandles som en del af familien, ligesom jægernes jagthunde. Og på lige fod med en jagthund er rovfuglehold heller ikke et projekt, man skal kaste sig ud i, hvis man ikke er parat til at afse tid og ressourcer til det. Fuglene har brug for regelmæssig træning, plads og pleje.

Masser af træning

Flemming Salomonsen fra Falkecenter Samsø, der arbejder med rovfugle til daglig, anbefaler, at man tænker sig rigtigt godt om og sætter sig grundigt ind i tingene, før man investerer i en fugl: “Først skal fuglen gøres tilnærmelsesvis ’tam’. Men helt tam bliver den aldrig, og det er jo i virkeligheden det, som er fantastisk. Tættere på et vildt dyr kommer man ikke,” fortæller han.

Blot fordi fuglen ikke hakker en til blods ved første øjekast, betyder det ikke, at man er klar til at slippe den mod himlen. Det kræver træning, masser af træning: “Hvis det er en falk, der trænes, skal den først lære at ’slå’ på en lokker. En lokker er en læderlap med et stykke kød på, som svinges rundt i luften for at simulere jagten på et bytte. Når falken har lært at tage den, kan man derefter gå videre,” forklarer Flemming.

Selv folk som Flemming, der har stor respekt for fortidens traditioner, erkender, at fuglens ve og vel kommer før vores forkærlighed for ’den gamle skole’: “I gamle dage konditionstrænede jeg mine falke med en drage, hvorunder jeg hang et stykke kød i en snor, som falken så drønede op og hentede. Nu har jeg en Phantom-drone, hvorunder jeg binder et stykke vagtel fast i en magnet, fyrer dronen op i 200 meter og slipper falken. Dét er fedt!”

Hvis du har et ønske om at komme i gang med at arbejde med rovfugle til falkejagt, er det faktisk ikke umuligt.
Foto: Aske Rif Torbensen

Hvis du har et ønske om at komme i gang med at arbejde med rovfugle, er det faktisk ikke umuligt. Flemming anbefaler, at alle, der ønsker at snuse til livet som falkoner, tager et kursus hos en erfaren falkoner. Er du herefter stadig sikker på, at du vil dele dit liv med en fugl, skal du stå i lære hos falkoneren, indtil du selv er klar til at tage din egen rovfugl på hånden. På den måde kan både de nye og gamle falkonerer sikre, at de, der virkelig ønsker at videreføre traditionen, rent faktisk også er kompetente nok til at flyve med de fugle, de tager ansvar for.

Endnu ikke falkejagt forbi

Efter loven blev ændret i 1967, er det kun tilladt at flyve og træne med sine rovfugle i Danmark. Men det betyder ikke, at jagten er helt slut. En lille kerne af falkonerer tager fortsat på falkejagt på lovlig vis i vores nabolande, hvor rovfuglejagt ikke bare er tilladt, men også en vigtig del af naturformidlingen.

I Tyskland er der mere end 1.000 falkonerer, og ofte er det muligt for ikke-jægere at deltage i falkejagt som tilskuere. På den måde skaber man både en bedre forståelse for kulturen og for fuglenes særegenhed, levevis og eksistensgrundlag. Herhjemme kan man opleve fuglene under træning på steder som Falkecentret på Samsø, hvor mere end 10.000 besøgende årligt kommer helt tæt på de store fugle.

Efter loven blev ændret i 1967, er det kun tilladt at flyve og træne med sine rovfugle i Danmark.
Foto: Aske Rif Torbensen

Ifølge Flemming Salomonsen er det ikke alle, der har lige stor forståelse for, hvorfor loven om falkejagt er, som den er: “Når vi fortæller folk, at vi hverken må eje danske fugle eller jage med dem herhjemme, synes de fleste, at det er helt grotesk,” fortæller han.

Flemming er en af de falkonerer, der er nødt til at jage med fugle i udlandet. Når man tager i betragtning, at de danske falkonerers fugle både bærer chip og er underlagt streng kontrol, kan det også virke lidt underligt, at det lige netop er frygten for, at falkonerer skulle stjæle vilde fugle, der oftest nævnes som grundlaget for forbuddet.

“Alle, der flyver med rovfugle, er opmærksomme på det her,” siger Flemming. “Vi er et meget lille miljø, der konstant udsættes for stikprøver og kontrol. Og det er vi glade for. For vi ønsker, at der er styr på tingene. Men skulle der være en af os, der trådte ved siden af, ville vi være de første til at slå ned på det. Vores lidenskab for rovfuglene betyder langt mere end værdien af at beskytte folk i egne rækker. Vi ved godt, at vi er ambassadører for vores tradition, og vi vil gå meget langt for at bevare den.”

En lysere fremtid for falkejagt?

Måske er skyerne slet ikke så mørke længere for dem, der ønsker at vie deres liv til rovfuglene. For efter forbuddet om generel jagt på måger er flere kommuner nu begyndt at eksperimentere med at anvende falkonerernes fugle som ’skræmmere’ af skadedyr såsom måger i byzoner.

Decideret regulering er endnu ikke tilladt, men anerkendelsen af fuglene som arbejdsdyr tolkes som et skridt i retning af et mere positivt syn på falkonerernes arbejde. Og ser man på forbuddet mod falkejagt med internationale briller, er det faktisk også tvivlsomt, om det kan opretholdes rent juridisk. I 2010 udpegede Unesco nemlig falkejagt som en del af den kulturelle verdensarv, hvilket betyder, at vi har pligt til at beskytte den – på linje med Vadehavet, Kronborg og Jellinge-monumenterne.

Bliver det atter lovligt at gå på falkejagt i Danmark, er det ikke utænkeligt, at vi igen får en konge, der går på falkejagt, ligesom man gjorde det, dengang Harald Blåtand sad i Jelling.
Foto: Aske Rif Torbensen

Når nu vi taler om sagnkongernes arv, fik HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary faktisk begge en falk i bryllupsgave af de danske falkonerer. Så bliver det atter lovligt at gå på falkejagt i Danmark, er det ikke utænkeligt, at vi igen får en konge, der går på falkejagt, ligesom man gjorde det, dengang Harald Blåtand sad i Jelling.

 

En effektiv dræber

En vandrefalk er verdens hurtigste dyr. Med en fart på mere end 400 km/t rammer den byttet med sine knyttede fangere med en energi, der svarer til 6.173 joule. Til sammenligning skal en riffelkugle på 9 gram, der er godkendt til jagt på kronvildt, kunne levere en anslagsenergi på 2.000 joule.

En vandrefalk er verdens hurtigste dyr.
Foto: Aske Rif Torbensen

Mød de danske falkonerer

Bornholms Rovfugleshow

Falkecenter Samsø

Ørnereservatet ved Skagen

Fredensborg Falkonergård

Falkoneriet Møns Klint

Silkeborg Rovfugleshow

Skarp kontrol med salg af rovfugle

En af årsagerne til, at man ønskede at begrænse rovfuglehold i Danmark, skyldtes i nogen grad frygten for, at faunakriminelle skulle røve de vilde fugles reder og sælge æg og unger på det sorte marked. Derfor er salg af rovfugle i dag stærkt reguleret af både nationale og internationale regler.

I Danmark er det tilmed kun lovligt at eje danske arter med særlig dispensation. Uanset hvilken art man ejer, skal alle fugle registreres med en chip, og man giver samtykke til, at Naturstyrelsen altid har ret til at kontrollere, at tilladelser og fuglenes forhold er i orden.

Denne foranstaltning betyder, at der er særdeles godt styr på de fugle, der holdes af private. Men forbuddet mod avl og hold af danske arter betyder desværre også, at de danske falkonerer ikke kan indgå i forsknings- og avlsprogrammer med hjemmehørende fugle, som man gør det i England og Tyskland, hvor falkonererne i mange år har været hjørnestenen i genudsætningsprojekter for rovfugle.

Hvad jager man med hvad?

Ligesom man ikke skyder gråspurve med kanoner, jager man heller ikke ulve med en spurvehøg. Helt tilbage fra middelalderen har man gjort et stort nummer ud af at træne fuglene til kun at slå på specifikke arter, hvilket stadig er praksis for nutidens falkonerer. Herunder kan du finde en liste med de typer af vildt, man træner de forskellige fugle til at slå på:

Vandrefalk: Fasan, agerhøns, rørhøns, ænder og gæs

Jagtfalk: Gås, hare og kanin

Duehøg: Kaniner, harer, fasaner og agerhøns

Kongeørn: Harer, ræv, ulv og ikke mindst råvildt.