duejagt

Optimer din duejagt

På trods af den korte danske jagttid er der mange muligheder for at få fantastiske oplevelser med duejagt. Det kræver blot, at du ved, hvor og hvordan duerne skal jages på forskellige tidspunkter af året.

9108

Det var først, da jeg for en række år siden var på jagt i Sydafrika, at det gik op for mig, hvor heldige vi er at have den duejagt, vi har i Danmark. At vi har skovduen, eller rettere ringduer, som et tilgængelig og rigeligt jagtobjekt.

Ejeren af den jagtfarm, jeg havde besøgt, var passioneret fuglejæger. Selvom han havde sin egen farm, der var proppet med vildt, og i øvrigt havde adgang til en jagt på Rock Pigeon, hvor det ikke var unormalt at skyde 200-300 duer på en dag, var de nordiske skovduer nærmest Den hellige gral i hans verden. Mindst en gang om året, helst to, rejse han til England for at skyde skovduer. Hans øjne lyste af rendyrket passion, når han talte om jagten på Nordens smukke blå fugle, som næsten er på størrelse med hønsefugle, og som har en uforudsigelig og udfordrende flugt.

duejagt

Efter det møde i Sydafrika begyndte jeg at sætte meget mere pris på min duejagt. I dag skyder jeg duer mellem 50 og 70 dage om året i forbindelse med jagt og regulering og både i ind- og udland.

Nye tider –nye regler/årets gang

I de senere år er den danske duejagt blevet indskrænket betragteligt, og den årlige afskydning er faldet dramatisk. Duejagt var og er noget, de fleste danske jægere forbinder med sæsonstart. I ’gamle dage’ startede man med duerne i august og senere i september/oktober tog andejagten over, og i november var der frit valg på alle hylder med jagtbare vildtarter. I dag starter duejagten først i november, og det betyder, at jagtmulighederne er ændret dramatisk. Duernes adfærd i det sene efterår er meget anderledes end i sensommeren, og det må man tilpasse sig jagtlige strategi til.

Med de gældende danske jagttider kan vi altså i Danmark kun jage skovduer i det sene efterår og vinter. Men krydser vi broen til Sverige, kan jagten allerede begynde i august. Bedre ser det ud, hvis vi krydser Nordsøen til De britiske øer, hvor duen ikke bare er ekstremt talrig, men også jagtbar året rundt. Ligegyldig hvor og på hvilke tid af året du jæger duer, er det altafgørende, at du er opmærksom på, hvilken adfærd duerne har i den pågældende periode. Her følger nogle ledetråde.

Vinter

August var engang topmåneden for de garvede duejægere med chancer for et meget stort antal duer på paraden, men det har efter den begrænsede jagttid ændret sig til januar. ’Vinterduer’ er et nyt begreb i dansk jagt, og på de rette dage og under de rette forhold kan man nå ufatteligt store afskydningstal i denne måned. Men kan dog også opleve det modsatte, og der er således i sandhed tale om en alt eller intet-måned.

duejagt
Vinterjagt på duer er med de nye jagttider blevet en moderne klassiker i dansk jagt. Vinterjagten er dog hård
for hundene, så husk at indrette skjulet med en plads, hvor hunden kan finde læ og leje.

Danmark er på denne tid af året både tilholdssted for hjemligt ynglende bestande og gigantiske træk af nordiske duer på vej sydover. De nordiske duer er ganske vist talrige, men kan være meget svære at få i tale. De er på træk, og de er slet ikke så opmærksomme på fødemulighederne, som de overvintrende danske duer er det. Det er afgørende med snefald på denne tid af året, da det lægger et låg over de fleste af duernes fødeemner.

I januar trækker duerne sjældent i flokke, men som oftest enkeltvis eller i par. Deres flugt er målrettet og slet ikke så legende og flaksende som om sommeren. Årsagen til det er formentlig, at de allerede kender de få fødekilder i området, som stadig er tilgængelige trods sneen, og som regel er på vej mellem disse. Derfor lader de sig heller ikke i særlig høj grad lokke af opsatte lokkere.

Det bedste resultat opnår du ved at opsætte dit skjul langs deres flyvelinjer, som er forbavsende præcise, og simpelhed skyde til dem i forbifarten. Det er mulig at sagtne deres fart og få dem længere ned med brugen af lokkere, men du vil kun sjældent opleve, at de direkte slår på lokkere. Ofte kan de endda direkte virke skræmmende på duerne, så brug dem moderat, og prøv dig frem.

Somme tider kan man i foderstriber med majs, som er knækket af sneens vægt, opleve sande bonanzaer, hvis duerne får øje på denne pludselig tilgang til føde. Som oftest får duerne spist alt i løbet af et døgn eller to, men er du på rette tid og sted, er en såkaldt ’Red Letter Day’, altså en dag hvor en skytte skyder over hundrede duer, bestemt inden for rækkevidde.

Forår

Foråret har for nuværende ingen interesse for jagten i Danmark, da vi ikke har mulighed for at skyde duer på den tid af året. Sådan ser det i hvert fald ud nu. Men måske kunne det være en vej at gå i forhandlingerne i Vildtforvaltningsrådet at få åbnet duejagten i februar og marts? Først mod slutningen af marts lægger duerne deres første æg, så der vil i disse to måneder kun yderst sjældent være levende unger i rederne.

Ser vi mod England og Irland, er foråret en periode, hvor man kan opleve de helt store antal duer. Jagten i foråret er ikke lige så stabil som i efteråret, men man kan have held til at ramme de helt store dage. Man jager over nysåede marker, og afgrødens stadie er afgørende for succes. Især dagene, hvor markerne netop er tilsåede, samt dagene omkring spiring kan være særdeles givtige, mens dagene imellem kan være fuldstændig døde.

Sommer

Sommeren og i særdeleshed sensommeren er den tid på året, hvor der ubetinget er flest duer i landet. De første par kuld er kommet på vingerne, ingen fugle er på træk, og der er rigeligt med føde på markerne.  Her i Danmark kan vi på dette tidspunkt kun skyde duer i forbindelse med regulering, men både i Sverige, England og Irland kører jagten for fuld tryk i disse måneder.

Selvom det nærmest myldrer med duer, er jagten på dem alt andet end let, ganske enkelt fordi der er føde alle vegne. De har ikke det store behov for at flytte på sig, og da dagstemperaturene på den tid af året er høje, sidder duerne ofte forholdsvis stille i dagtimerne.

Her er den mest effektive jagtform typisk den såkaldte ’Roosting’, hvor man placerer sig i udkanten af en lund, skov eller remisse, hvor man ved, at duerne tilbringer natten. I takt med, at aftenen skrider frem, vil duerne komme glidende ind fra nær og fjern for at overnatte og byde på gode skudchancer. Generelt set begynder trækket typisk først efter middag på denne årstid.

duejagt
Det er vigtigt med et godt skjul. Trænger der lys gennem baggrunden, vil fuglene se din silhuet.

Først hen mod sensommeren, hvor vi engang også kunne jage duer i Danmark, begynder man for alvor at kunne komme i tale med duerne. De fleste marker er høstede, fuglene skal søge lidt mere efter føde og gør det ved at søge mod andre artsfæller. Det er her, lokkerne for alvor træder i karakter, og det er her, vi kan opleve dage, hvor den ene dueflok efter den anden slår på lokkerne og sikrer en dag med action i dueskjulet.

Det hele bliver ikke ringere af, at vejret som regel er godt, og at dagen på alle måder er en fornøjelse. Jeg vil tro, at de fleste modne jægere, som husker dengang, hvor der stadig var dansk duejagt i august, vil mindes den tid med et stort smil på læben.

Efterår

I efteråret kan alt ske. Årets tre-fire kuld er nu alle på vingerne, og varmen er moderat, hvilket tillader, at trækket kan finde sted hele dagen fra tidlig morgen til sen aften. Faktisk er oktober slet ikke en dum måned til duejagt, eller rettere due-regulering, som der reelt stadig er tale om på den årstid. Men danske jægere med reguleringstilladelser på hånden har ofte en tendens til at glemme det, fordi fokus på denne tid af året er rettet mod ænder og fasaner. Jeg har haft fantastiske duedage i oktober, senest sidste år, hvor jeg på lidt over to timer skød 68 duer. Som den talstærke læser allerede har konstateret, var det en død due hvert andet minut, hvilket siger noget om det store antal duer, man kan opleve i trækkene om efteråret.

Her er kommer lokkerne for alvor til deres ret! Duerne synes at trække mere ustruktureret, nærmest famlende i efteråret. Måske er det, fordi de på denne årstid fordeler sig i de grupper, hvor den ene bliver og overvintrer i Danmark, og den anden trækker med syd. Enhver haglbøssejæger med sans for duer bør i oktober glemme alt om fasaner og tage sig en uge, der er helliget due-reguleringen.

Brug af lokkere til duejagt

Brugen af lokkere er i høj grad præget af mode. For et årti siden vidste alle, at jo flere lokkere, man lagde ud, jo ubetinget bedre blev resultatet. Jeg har mødt folk, som ikke var blege for at opstille 40-50 lokkere, to-tre swoppere og en karrusel eller to, før de overhovedet begyndte at sætte deres skjul op.

Der blev da også skudt duer over disse store ’lokker-parader’, somme tider også mange, da lokkere nu engang virker effektivt på de rette dage. Problemet var og er bare, at man bliver blind for, at der også er dage, hvor mange lokkere ikke lokker. Og der er endda også dage, hvor mange lokkere kan virke direkte skræmmende på duerne.

Derfor har meget ændret sig siden da. Fælles for mange af de mest succesfulde duejægere, jeg kender i såvel ind- som udland, er, at de råder over en begrænset mængde lokkere, men til gengæld har fuldstændig styr på, hvor og hvordan de skal bruges for at opnå det bedste resultat. Det har flere og flere fået øjnene op for i de senere år, og antallet af lokkere er faldet.

Mit personlige ’lokker-arsenal’ består af 10-15 lokkeduer med flock, en swopper samt en enkelt karrusel. Der er mange teorier om opstillingen af lokkere, og den klassiske opstilling er en V-formation, der peger op mod vinden. Mit eget udgangspunkt er det samme, men i stedet for V-formationen danner jeg to ovale grupper, som med fire-fem meters afstand peger mod vinden. Swopper og karrusel opstiller jeg for enden af de to ovaler, men jeg starter altid kun med duerne. Er effekten ikke den ønskede, udbygger jeg typisk opstillingen med en swopper og som det sidste med en karrusel. Især sidstnævnte kan ofte virke direkte afskrækkende, men på det rette dage er den fabelagtig god og bestemt et værktøj i min duejagt, som jeg nødigt vil undvære.

duejagt
En hurtig
og effektiv apportør er også et krav, når du jager duer.

Hold ud, hold øje og hold mund

Da Malcom Unitt en morgen sidst i 1970’erne satte sig til rette i dueskjulet, vidste han ikke, at der i de kommende fire timer ikke ville komme én eneste due forbi. I løbet af de fire timer overvejede han mange gange at stoppe, men gjorde det ikke. Hvad Unitt heller ikke vidste, var, at lykken pludselig vendte mærkbart omkring klokken tolv, og sidst på eftermiddagen var han indehaver af verdensrekorden for flest skudte skovduer. 820 fugle blev det til. I øvrigt i 1.075 skud. Unitt var nok glad for, at han holdt ud, for rekorden er stadig gældende den dag i dag.

Duernes veje er uransagelige, og intet kan tages for givet. En hjørnesten i succes på duejagt er ganske enkelt tålmodighed. En anden hjørnesten er opmærksomhed. Selvom det er hyggeligt at være to jægere i samme skjul, er det altid er dårlig idé. Selvom man selv synes, man holder godt øje, mens snakken lystigt går, så gør man bare alligevel ikke, og man går glip af utallige chancer. Enten ser man ikke duerne, eller også ser man dem først så sent, at man ikke når at dukke sig, og duerne slår af uden for skudvidde.

Vind og vejr

Som det er tilfældet for alle vilde trækfugle, kan også duerne bedst lide, at det blæser lidt, før de går på vingerne. På nogle af mine bedste jagtdage har vinden været over 10 meter i sekundet. Der er dog også andre faktorer, som indvirker på, om duerne flyver eller ej, og den mest afgørende er naturligvis fødeudbud. En nyligt høstet rapsmark vil fx have en konstant til-/fragang af duer, som fråser i restkernerne. I efteråret er det typisk egelunde med masser af agern eller foderstriber, som lokker dem. Så selvom vinden ikke blæser, kan du sagtes tage på duejagt alligevel. Det kræver bare, at du leder lidt mere efter dem.

Udbytte

I takt med, at jagtsæsonen på duer er skåret kraftigt ned, er antallet af afskudte duer faldet tilsvarende. Går vi tilbage til starten af 1990’erne, hvor der stadig var duejagt i august, blev nedlagt der 350.000 ringduer om året. Efter at de to bedste måneder, august og september, er blevet sløjfet, er udbyttet i dag nede på bare 150.000 og stadig faldende til trods for, at bestanden har været stærkt tiltagende i årtier. Den danske ynglebestand vurderes i dag af Aarhus Universitet til at være på 500-700.000 fugle samt et årligt antal trækfugle fra norden på mellem én og fem millioner fugle!

LÆS OGSÅ:

Vildtregulering – hvad er op og ned?