Nem trofæbehandling. “Der MÅ sgudda være en lettere måde!” Dette udbrud er mange af os sikket kommet med under vores arbejde med trofæbehandling, når man har stået med fedtede fingre og forsøgt at grave hjernemassen og øjeæbler ud af en netop afkogt bukkekranie ved familiens køkkenbord.
Det gør heller ikke sagen bedre, at man har brugt husets bedste suppegryde til afkogningen, ligesom dunsten fra afkogningen stadig hænger i gardinerne og har sat det ellers kærlige forhold til den øvrige familie en smule på stand by.
At klargøre sine hjorte- og bukketrofæer er sjældent en opgave, man glæder sig specielt meget til, men det behøver slet ikke at være sådan. Med hjælp fra en række redskaber, som allerede findes i mange hjem, er det faktisk let som en leg at lave trofæbehandling, og det hverken lugter eller sviner. Med andre ord er husfreden sikret, og trofæerne er hurtigt hængt op på væggen.
Dampning frem for kogning
Det formentligt mest kritiske punkt med trofæbehandling er afkogningen. Selvom lugten undervejs jo egentlig hverken er ulækker eller ubehagelig, så er det dog sjældent noget, som har den helt store fanskare i familien. Det hjælper naturligvis heller ikke, at det flåede hoved ligger nede i gryden og kigger op på forbipasserende i den times tid, som kogningen plejer at tage.
Løsningen er at damprense kraniet i stedet for at koge det. Det kan gøres ude i haven, og det kræver hverken familiens suppegryde eller alskens smarte anordninger, som skal holde stængerne på opsatsen fri af kogevandet for ikke at miste farven.
Alt, du har brug for, er en plastikbærepose, et par plastikstrips og lidt sølvpapir, som du alt sammen smider ud efter brug. Der er altså ingen opvask, og det eneste, du står tilbage med, er dit afkogte trofæ.
Efter kogning skal skallen pilles ren, og det er her, man som regel for alvor begynder at bande over arbejdet. Men du behøver slet ikke at få fedtede fingre, faktisk behøver du slet ikke at røre det afkogte kranie: Du kan blot lade en højtryksrenser klare arbejdet for dig!
Her følger en trin for trin-guide til, hvordan du bærer dig an:
Maskinparken
Maskinparken bestwår af tre centrale dele, nemlig damprenser, højtryksrenser og vinkelsliber. Dertil kommer småtingene som plastikstrips, plastikbæreposer, lidt sølvpapir og en skarp, fleksibel kniv.
1 – Afpudsning
Ligegyldigt om du koger eller damprenser dit trofæ, er en god og grundig afpudsning af det rå hoved afgørende for et godt resultat i sidste ende. Det er vigtigt, at alt skind er fjernet fra hovedet, før det bliver kogt eller dampet.
Årsagen er, at skindet indeholder en masse urenheder, som bliver frigives i form af olier under kogning eller dampning af skallen. Samtidig åbner porrerne i selve skallen sig, og er du uheldig, vil de urene olier trække ind i selve skallen og blive fastholdt der, når skallen tørrer. Du vil ikke bemærke det i første omgang, men efter et års tid bliver den indlejrede olie sort, og herefter vil skallen se jordslået og snavset ud, ligegyldigt hvor meget du forsøger at blege på det.
At skære skindet af hovedet er faktisk slet ikke så svært, som det lyder. Med lidt øvelse kan skindet fjernes helt og aldeles på et par minutter. Her kan du med fordel lade din jagtkniv blive i skeden og i stedet bruge en slagterkniv med skarp og fleksibel klinge. Den er langt at foretrække til opgaven i forhold til en jagtkniv med et statisk blad.
2 – Udblødning
Giv trofæerne en tur med højtryksrenseren efter afpudsningen, og efterlad dem natten over i en balje vand. Dette er igen for at trække flest mulige urenheder ud af dem. Mange vælger at afsave skallen på nuværende tidspunkt, men det er absolut mest praktisk at gøre det som det sidste trin af klargøringen.
3 – Sølvpapir
Efter en nat i baljen er trofæet nu klar til dampning. Pak rosenkransen og den nederste del af stængerne grundigt ind i sølvpapir for at beskytte dem fra at blive afbleget af dampen.
4 – Pakning
Pakningen af trofæet til dampning er hurtigt gjort. Tag en plastiskbærepose af god kvalitet, og lav to små huller i bunden, der lige akkurat er store nok til, at opsatsens stænger kan arbejdes igennem. Træk hullerne ned til rosenkransen, og fastgør dem der med plastikstrips.
Stik til sidst spulehovedet fra damprenseren ned i posen, og luk den omkring skæftet med en plastikstrip. Fastgør til sidst ’aftrækkeren’ på damprenseren med endnu en strip, og så er du klar til at trykke på startknappen.
5 – Dampning
Til dampningen har du som nævnt brug for en damprenser. De findes i mange former og til mange forskellige priser. Den billigste løsning er nok en tapetafdamper, som kan findes for under 400 kr. i de fleste lavprisbyggemarkeder.
Der findes dog efterhånden også en hel del damprensere til rengøring på markedet, og de giver det bedste resultat. De findes i modeller, som kan koste op til mange tusinde kroner, men med en renser i prisniveauet 1.000 til 2.000 kr. har du et godt og driftssikkert værktøj til trofæbehandling og andre hjemlige rengøringsopgaver.
Når du tænder damrenseren, vil plastikposen blive pustet op, og så er det ellers bare at vente mellem en halv og en hel time, afhængigt af den enkelte damprensers effekt og bukkens alder. Herefter er trofæet færdigkogt.
6 – Spuling
Tag damprenseren ud af posen, når dampningen er overstået, og kræng posen tilbage over opsatsens stænger, som stikker ud af posen. Dette skal du gøre for at beskytte stængerne, og samtidig har du med posen noget, du kan sætte den ene fod på og således styre trofæet med, mens du spuler det.
Husk, at en højtryksrenser kan være hård ved trofæet, hvis du ikke tænker dig om! Spul aldrig direkte på skrøbelige dele som især næsebenet, og brug ikke mere end 100-120 bar. Det er rigeligt til at fjerne væv fra skallen og er stadigvæk relativ skånsomt.
Øvelse gør mester, og med lidt rutine er skallen spulet ren på et par minutter. Husk at spule øjne og hjerne grundigt ud, og husk at tage regntøj på …
7 – Efterbehandling
Efter den grundige spuling skal du eftergå de enkelte opsatser. Er der mangler, så giv dem en tur til med spuleren. Fjern de sidste rester af skind lige under rosenkransene med en hobbykniv, og træk bruskdelen af næsebenet ud med en tang. Opsatsen er nu kogt og renset.
8 – Tørring
Du kan sagtes gå direkte videre med arbejdet efter efterbehandlingen, men jeg fortrækker at lade mine opsatser tørre ud et døgns tid. Det gør dem mindre skrøbelige end umiddelbart efter, at de er blevet dampet. Det er en klar fordel ved afsavningen, og jeg kan i ro og mag beslutte, hvilke trofæer jeg vil save af med det samme, og hvilke jeg vil have opmålt først (se infoboksen om opmåling).
9 – Afsavning
Afsavning er ofte et punkt, som kan volde problemer i forhold til at få snittet til at ligge helt, som du ønsker det. Men faktisk er det meget enkelt. Tegn først med en blyant, hvor snittet skal ligge på begge sider af trofæer, og skær derefter blyantsstregen væk med en vinkelsliber, der er monteret med en fin klinge.
Vinkelsliberen glider uproblematisk gennem skallen, og efter et minuts tid er trofæer afsavet helt, som du har ønsket det. Husk dog på, at det støver en hel del! Hvordan du lægger snittet, er en smagssag. Jeg vælger at afsave de to mindre bukke med det samme, men venter med den store og får den opmålt først.
10 – Slibning
Efter afsavningen kan du med fordel planere skærefladen på sandpapir, der er fastgjort til en plade. Husk altid kun at skubbe opsatsen én vej med nakken først, når du sliber, med det formål at beskytte næsebenet.
Er det en hjort, du behandler, er der her en undskyldning for at købe endnu en maskine, nemlig en båndpudser til at planere skærefladen med, men så længe der er tale om de relativt skrøbelige råbukke, foretrækker jeg selv at bruge sandpapir.
11 – Blegning
Efter at brintoverilte på over 10% blev ulovligt i Danmark for et par år siden, har det ikke længere været muligt at afblege sine trofæer på traditionel vis. Der er dog komme flere forskellige produkter på markedet, der kan bruges til at afblege trofæer inden for lovens grænser.
Jeg har prøvet flere forskellige af disse produkter, og de bleger også fint, men ikke helt så godt og effektivt som brintoverilte. Det er i hvert fald min personlige erfaring. Måske er det bare et spørgsmål om, at jeg skal lære at bruge de nye produkter bedre.
12 – Afslutning på trofæbehandling
Jeg plejer gerne at lade trofæerne tørre yderligere en uge, før de monteres på en plade. Der findes mange forskellige former for plader til råbukke, og det er helt op til den enkelte at beslutte, hvilken man synes ser pænest ud.
Det findes også en speciel type beslag, som kan fastholde opsatsen på pladen, men jeg vælger dog bare at fastholde dem med en selvskærende skrue. Dit bukketrofæ er hermed færdig!
Opmåling af trofæet
I efteråret 2014 lavede den internationale opmålingsstandard CIC en smule om på deres regler for opmåling af bukkeopsatser. Som udgangspunkt er det kun selve trofæet, man opmåler, og derfor fratrækkes der point, alt efter hvor meget af kraniet der er tilbage.
Frem til 2015 har det været en skønsmæssig vurdering, der blev foretaget af den enkelte opmåler, hvor meget der skal fratrækkes, alt efter hvordan opsatsen har været afsavet. For at fjerne denne skønsmæssige vurdering har man lavet nogle faste regler for, hvordan opsatsen skal være afsavet.
Det kan være lidt vanskeligt at forstå, hvorfor CIC anbefaler, at man møder til opmåling med hele kraniet (dog uden underkæbe). Men dermed får du den mest præcise opmåling, og samtidig risikerer du ikke at snyde dig selv for point, hvis du fx har lavet en lidt skæv afsavning.
