Adaptiv forvaltning
Foto: Aske Rif Torbensen

Når vildtudsætninger øger biodiversiteten

844

Halvdelen af alt det vildt, der bliver nedlagt i Danmark, stammer fra udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder. Alt efter indstilling kan man kalde disse udsætninger for kunstigt åndedræt eller put and take-jagt. Omdiskuterede er udsætningerne i hvert fald, men de er dog helt klart en del af dansk jagttradition. Men det er ikke nogen hemmelighed, at flere grønne organisationer gerne ser, at udsætningerne over tid bliver udfaset.

Udsætning bliver i de kommende måneder et højaktuelt jagtpolitisk emne, da bekendtgørelsen om dette står over en revision, fordi en 10 års forligsaftale i Vildtforvaltningsrådet er ved at udløbe. Tilbage i 2006 blev de fleste organisationer i Vildtforvaltningsrådet enige om en samlet indstilling til miljøministeren om reglerne for udsætninger. Der blev i bekendtgørelsen (nr. 870 af 4. juli 2007) stillet krav om mængden af udsatte fugle og arealets størrelse og bæreevne.

Alle må udsætte en fasan/agerhøne pr. hektar, uden betingelser, men hvis man vil udsætte flere end det, skal man i gang med at lave biotopplaner. Det gælder dog kun på opdyrkede arealer og ikke i skov, moser, krat eller lignende områder, da det er i det åbne land, naturen er fattigst.

Ved udarbejdelse af biotopplaner er der mulighed for at vælge mellem 23 tiltag, der giver forskellige points. Når man har opnået 100 point, må der udsættes op til syv fasaner eller agerhøns pr. hektar. Man kan anlægge barjords- eller vildtstriber, oprette søer, genåbne nedlagte grøfter og etablere udyrkede striber langs naturelementer, som man har i forvejen. Udsætning af gråænder er ikke omfattet af et krav om en biotopplan, men her er reglen, at man må udsætte en gråand pr. 150 m2 vandoverflade.

I de kommende forhandlinger i Vildtforvaltningsrådet vil man især se på, om disse biotopplaner nu også er en gevinst for naturen. For hensigten var at få etableret nye biotoper eller forbedret de eksisterende, så fugle og pattedyr fik flere og bedre levesteder. Med andre ord var det meningen, at vi skulle have mere natur i Danmark og en bedre naturforvaltning. Er det så sket?

Normalt er naturbeskyttelse og vildtudsætning til jagtlige formål sjældent noget, der går op i en højere, harmonisk enhed. Men en undersøgelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, viser, at udsætninger kan være med til at øge biodiversiteten. På 12 biotopplan-ejendomme har DCE gennemgået et udvalg af de gennemførte biotopplantiltag for at vurdere deres naturforbedrende virkning. Resultaterne fremlægges i rapporten ’Vurdering af biotopplanernes virkning for naturindholdet’, og de mest anvendte tiltag er insektvolde, barjordsstriber, græsstriber og sprøjte- og gødningsfri randzoner, og med vildtstriber og vildtbeplantninger.

Seniorbiolog Peter Wind, der har stået for undersøgelsen sammen med skov- og landskabsingeniør Jørn Pagh Berthelsen, fortæller, at konceptet for biotopplaner er et brugbart redskab til at skabe mere naturindhold i marklandskabet, men at man kan overveje forbedringer og forenklinger.

DCE-forskerne konstaterer, at ”Alle tiltag, vi har gennemgået på de 12 ejendomme, bidrager i større eller mindre omfang til mere og mere varieret naturindhold i et ellers ensartet landbrugsland. Tiltagene virker bedst, når de tages i et samspil med allerede eksisterende naturområder på den enkelte ejendom. Det taler for en kortlægning og en tilstandsvurdering af eksisterende naturområder og småbiotoper på ejendomsniveau og efterfølgende indarbejdelse af denne viden i den enkelte biotopplan.”

Så noget tyder på, at udarbejdelse af biotopplaner vil være med til at sikre udsætninger af fuglevildt, og at fasanjagten stadig har en fremtid i Danmark. Vildtforvaltningsrådet har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal evaluere de gældende regler for opdræt og udsætning. Flemming Torp fra Friluftsrådet er udpeget som formand for gruppen, og der forventes afklaring af en indstilling til miljøministeren i løbet af 2017, så en ny bekendtgørelse kan træde i kraft i foråret 2018.

  • Søren Olsen er naturjournalist ved Dagbladenes Bureau og forfatter til en række fagbøger, senest ‘Kampen om Danmarks natur’ om naturfredningssagens historie i Danmark.