Miniportræt: Kim Madsen

Hver fredag bringer JAGT, Vildt & Våben et miniportræt af en jæger. Lige fra bukkejægere til falkejægere og undervandsjægere, fra Skagen til Bornholm.

3058

Kim Madsen
Iværksætter, født 1975
Jagttegn i 2003, riffeltegn i 2015
Går primært på jagt på Lolland og i Sydsverige
Har to stående hunde: en gammel dansk hønsehund og en døv kleiner münsterlænder

Interessen for jagt kom fra en ven, som fortalte, hvor meget han fik ud af naturen, når han gik på jagt. Jeg tog jagttegn, men blev først rigtig hooked, da jeg så min daværende gamle danske hønsehund tage stand for en agerhøne. Min nuværende kleiner münsterlænder er døv, hvilket har givet en del udfordringer. Vi bruger tegnsprog til at kommunikere med hende, og hvis hun apporterer en fugl og ikke vil aflevere, lukker hun bare øjnene, så hun ikke ser min kommando. Så kan jeg ellers stå der og glane, indtil hun beslutter sig for at kigge på mig.

Jeg kommer ikke fra en familie, der gik på jagt, men min familie har fisket meget. Min far fangede engang en måge, som slog på det agn, han kastede ud. Det var et helvede at redde krog og måge, men det lykkedes.

Jeg blev engang inviteret på jagt efter vildsvin i Sverige og måtte derfor op til riffelprøven. Jeg så ikke skyggen af en gris i seks nætter, men en time før vi havde planlagt at afslutte jagten, kom der to grise ind på foderpladsen. Der gik 30 minutter, inden jeg kunne skyde den ene. Jeg har aldrig haft en mere nærværende oplevelse, og det har uden tvivl været den dyreste kugle, jeg har sendt afsted. For det blev starten på en dyr interesse efter vildsvin og jagt med riffel.

Jeg foretrækker jagt med stående hund. Samarbejdet mellem jæger og hund er fantastisk, og når hunden leverer fasanen efter en perfekt stand, skud og apportering, bliver knæene bløde af at se alle træningstimerne gå op i en højere enhed. Hvis hunden altså gider at aflevere.

Det er rystende at læse, hvordan jægere nogle gange skriver til hinanden på de sociale medier. Der er så meget mistillid i jagtmiljøet, og tonen bliver ofte alt for grov. Tag hensyn til, at der findes mennesker med andre holdninger til jagt end dem, du har. Der skal være plads til alle.

Jeg har altid spist det, jeg har skudt, men nu får jeg så meget kød fra jagten, at jeg kan bruge det til hverdagsretter. Mit mål er at være 80% selvforsynende på alle råvare året rundt, men det skal selvfølgelig harmonere med familieliv og en travl hverdag.

Der er to ting, der står højt på min “bucketlist”: Jeg vil gerne jage en Markhor-bjergged i det nordlige Pakistan, fordi det kræver en god kondition. Man kan komme helt op til 4.500 hm, så det stiller høje krav til udstyr og færdigheder. Naturen er fantastisk, og jeg er fascineret af, hvordan gederne overhovedet kan leve i så barske miljøer. Mit andet ønske er en vildmarkstur til Alaska efter moose. Hver gang jeg ser en elg, taber jeg kæben af fascination. Og naturen i Alaska er bare for tiltrækkende.