Mindre rekyl

3313

Der kan være mange grunde til, at man synes, at haglgeværet smækker lidt for hårdt på skulderen. Her kigger vi nærmere på hvorfor, og hvordan du kan ændre det. Der findes nemlig både hurtige genveje og nemme løsninger.

Tendensen blandt jægere og måske specielt yngre jægere går i retning af, at jo større, des bedre. Altså når det gælder patronvalget. Der sælges rigtig mange af de tunge ladninger med de store hagl i, og det virker, som om de færeste tænker over rekylen, der jo af naturlige årsager øges i takt med mere krudt og større hagl. Når der skal købes patroner i dag, fortæller jagtforretningerne, at mange går direkte efter de helt store ladninger.

Jeg vil vove den påstand, at rigtig mange i dag skyder spurve med kanoner – eller rettere skyder ænder og fasaner med kanon-ladninger til ingen verdens nytte.

Selvfølgelig skal vi skyde med haglpatroner, som har tilstrækkelig effekt til at dræbe vildtet så effektivt som muligt, men det er en misforståelse at tro, at metoden alene går gennem større og større ladninger.

Og en af konsekvenserne er, at mange jægere ”lider” under uforholdsmæssig stor rekyle uden egentlig at få noget ud af det.
Rekylen er som bekendt den energi, hvormed geværet rykker bagud, når der affyres et skud. Haglladningen skal ud gennem et forholdsvis smalt rør under stort tryk, så når den sendes afsted fra kammeret, rykker hele geværet bagud, og det eneste, der kan modstå dette ryk, er din skulder.
Rekylen kan måles matematisk i Joule, men det er en ret teoretisk størrelse. Den kan ikke stå alene, uden det, man kalder den følte rekyle, som er den rekyle, vi føler og mærker, og som langt vanskeligere kan måles eller beregnes.

Skud i bevægelse
Den følte rekyle vil altid normalt hænge sammen med skud til mål i bevægelse. Altså, når vi skuldrer geværet og skyder efter enten lerduer eller levende vildt. Vores opmærksomhed er rettet mod målet og ikke på vores gevær, og derfor kan de fleste skyde mange, mange skud uden egentlig at mærke det.

Skal man derimod skyde et enkelt skud med fast anlæg med et haglgevær, opleves en helt anden rekyle, som er direkte og for de fleste overraskende voldsom. Vi fokuserer på geværet, sigter og trykker på aftrækkeren. Som når man skyder med sin riffel.

Det er her, man virkelig kan mærke, at en kaliber 12 kan have næsten samme rekyle, som en storvildtriffel i kal. .470 NitroExpress. Og som minimum har samme rekyle som en kaliber .30-06.
Gennem efterhånden mange testskydninger med haglgeværer i JAGT, Vildt & Våben har jeg skudt utallige skud med fast anlæg til skiven. Jeg skal hilse og sige, at det ikke er dem alle, der er rare at skyde med på den måde. Her kan man virkelig afprøve og mærke rekylen og finde ud af forskellen på et 3,5 kg  sportinggevær og en kaliber 12 letvægt på måske 2,8 kg. Sidstnævnte slår – som man siger – som en hest sparker.

At skyttens negative reaktioner på rekylen har stor indvirkning på evnen til at skyde ordentligt, er et utvetydigt faktum. Begynder man først at tænke på rekylen i splitsekundet, før man trykker på aftrækkeren, er der sat en negativ reaktion i gang, som fjerner fokus fra målet. Og er man for alvor blevet bange for rekylen, kan det have særdeles negative konsekvenser for præcisionen.

Det optimale for alle, der skyder med et haglgevær, uanset om det er til lerduer eller levende vildt, er, at det skal være instinktivt – altså en naturlig, hurtig reaktion og en glidende skuldring af geværet, samt fokusering på målet. Har man set de rigtig gode skytter, vil man  kunne se denne glidende bevægelse fra klarstilling, til skuddet er afgivet. I den situation er der ikke plads til at tænke, og slet ikke til at nå at frygte rekylen.

Tandlægen bliver glad
Mange skyder med større og større ladninger, og som en engelsk skydeinstruktør siger: ”Den eneste, som bliver glad for det, er tandlægen. For det ser ud, som om tænderne rasler løs i munden, når de skyder med de store ladninger.”

Det er også en kendt sag, at skal man skyde mange skud på jagt, måske gennem en hel dag, vil lettere ladninger betyde, at man kan skyde mere koncentreret og uden smerter sidst på dagen.

Rekylen i haglpatronen bestemmes først og fremmest af patronens størrelse (hylsterlængde), krudtets sammensætning (nogle krudtladninger er hårdere end andre), udgangshastigheden (hænger sammen med krudtladningen), antallet af hagl og størrelsen af haglene.

Så når man taler om lettere ladninger, er det en kombination af at finde en mindre patron med mindre krudtladning og deraf lavere udgangshastighed.
Udgangshastigheden på en standardstålpatron i kaliber 12 er mellem 400 og 500 meter i sekundet. Der kan findes nogle, som har langsommere hastighed og mindre rekyle, men som hovedregel vil det overhovedet ikke have indflydelse på effektiviteten.

Sportspatroner er ladet, så udgangshastigheden er på 360 meter i sekundet i kaliber 12/70 med 24 gram hagl. Man henter meget ved at bruge Gamebores Subsonic patroner i 65 mm og 24 gram hagl, og så er udgangshastigheden nede på 250 m/s. Hvad rekylen angår er det en mærkbar forskel i den positive retning.

Hjælpen er nær
Er man kommer dertil, hvor rekylen er blevet noget, man tænker over, kan der være flere grunde, udover at patronvalget er forkert: Man bliver måske ældre, man kan have tabt i vægt, have svagere fysik i arme, skuldre eller ryg. Det er ting, som ændrer kroppens reaktion på de kraftige påvirkninger, som rekyle rent faktisk er.

Ens kropsbygning kan have ændret sig – måske ikke mærkbart – men så meget, så geværet ikke passer helt, som det gjorde sidste år. Og et godt tilpasset gevær er afgørende for virkningerne af rekylen.
Skydestilen kan også ændre sig, og har man eksempelvis ikke skudt i lang tid og pludselig skal i gang igen, skal der måske genoptræning til for at finde tilbage til stilen.

Første skridt til at afhjælpe et eventuelt problem ligger på det mentale plan. Det gælder om at træne sig frem til at samarbejde med geværet igen og skyde (lette ladninger) så meget som muligt.  Lidt ligesom hos børnene: “Prøv igen, det gør slet ikke ondt!”
Det kan være, at geværet skal omkring bøssemageren for at få det rettet til igen. Især ældre skal være opmærksomme på, at deres mesterøje kan flytte sig i tidens løb. Er geværet tilpasset ens højre mesterøje er det klart, at hvis mesterøjet rykker over mod venstre, skal der justeres på skæftet.

Den hurtigste og nemmeste genvej til mindre rekyle er at smide alle patroner på 30 gram og derover ud.

Jeg medgiver, at det er en ret dramatisk løsning, som ikke holder hele vejen igennem, men som en tommelfingerregel vil det virke. Jeg kender mange (deriblandt mig selv) som i mange år har skudt med 28 gram hagl i kaliber 12/65, uden på nogen måde, at føle sig begrænset.

Moderne patroner har stor effekt, og det gælder både stålhagl og bismut-hagl, som er de to typer vi bruger her i Danmark. Skyder man med 28 gram hagl til vildt inden for de maksimale afstande på hhv. 35 meter til fuglevildt og 15-20 meter til råvildt, vil man skyde forsvarligt og dræbende, selvfølgelig forudsat man rammer.

Det er klart, at der er færre hagl i 28 gram end i 36 gram, men i praksis har det ikke den store betydning. Jeg har set fasaner skudt med 36 grams patroner, som bestemt ikke pynter på paraden og aldrig vil kunne spises. Det er i bogstaveligste forstand overkill.

Antallet af hagl, der rammer vitale dele, er ikke altid direkte afledt af mængden i halgsværmen. Det afgørende er, at fuglen flyver ind i haglsværmen og bliver ramt. Haglsværmen vil ude på den nævnte afstand være omkring seks meter lang, og i sagens natur er det ikke alle 200 hagl, der rammer fuglen.

Så har geværets trangboring eller mangel på samme også  indflydelse. Det siger sig selv, at skal haglene igennem en 1/1 boring, sparker det mere bagud, end hvis der er helt åben cylinderboring. Derfor er en udboring til mere åbne løb eller brug af de åbne chokes også en vej til mindre rekyle.

Og det er en udbredt myte, at man helst skal bruge stramme chokes. Jeg kender mange, som skyder med 1/4 og 1/2 choke, som sagtens kunne klare sig med 2×1/4 eller måske endog helt åben cylinder. Personligt skyder jeg med to gange næsten ren cylinder, uden at det flytter min effektivitet på fuglevildt inden for  forsvarlig afstand.

.470 NE-rekyle
Når man kigger på den beregnede rekyle (geværvægt 3,1 kg) kan vi se, at en 28 gram patron i kaliber 12 har en rekyle på 27,5 Joule, mens en 32 gram patron slår igen med 38,5 Joule. En mærkbar forskel. Putter vi den populære 36 gram-patron i kammeret, får vi en rekyle på 54,9 Joule, og til sammenligning vil en .470 Nitro Express storvildtpatron med en 32 gram kugle sparke 59 Joule bagud. De færreste vil synes, det var rart at skulle skyde 30-40 skud med sådan en kaliber.

Personligt har jeg gode erfaringer med let ladede 24 gram stålhagl i kaliber 12/65. Skyder jeg fasaner inden for 35 meter, virker de upåklageligt, men i haglstørrelse 5 er den nok i underkanten til f.eks. ænder.

Endnu en sammenligning er de mest populære sportspatroner med 24 gram. I kaliber 12/70 er rekylen helt nede på 19,4 Joule i et sportsgevær på 3,6 kg. Flere vælger i dag at gå ned i 21 gram til træningsskydning eller bruger de såkaldte Subsonics. Jeg har selv erfaringer med 12/65 patroner på 21 gram og Subsonics, og det er ikke patronens skyld, hvis lerduerne ikke forstøves. Selv de højeste duer fra tårnet pulveriseres uden problemer, og rekylen er mærkbart mindre. Gamebores Subsonic sportspatroner i kaliber 12/70 eller 65 har 24 gram hagl og en udgangshastighed på 250 m/s. De har samme positive virkning på rekylen.

Rekyldæmper
Flere af de nyere våben har forskellige tilbud på tekniske mekanismer, som giver mindre rekyle. Både Cæsar Guerini og Beretta har systemer, som er indbygget i skæftet, og som bogstaveligt talt tager skraldet. De testvåben, jeg har skudt med disse anordninger, har været behagelige at bruge.

Man kan købe denne type rekyldæmper og få den monteret i skæftet på de fleste geværer. Det er forholdsvis enkle anordninger, som ved hjælp af løst materiale inde i røret modarbejder geværets retur-tryk på skulderen. En positiv sideeffekt med disse indbyggede aggregater er, at de giver geværet 200-300 gram mere vægt, men det virker påvirker naturligvis også geværets balance, så det nemt bliver tungt i bagen.

Den hurtige vej kunne også være at montere en rekyldæmpende bagkappe. Her findes også nogle high tec-løsninger, men man kommer langt med en rimelig blød gummibagkappe, som ikke koster alverden. Bagsiden af den løsning er, at skæftet næsten altid skal afkortes, og det forringer i de fleste tilfælde geværets værdi, hvis det skal sælges igen.

Endelig skal man kigge sig om. Gummibagkapper kan have en nærmest klæbende overflade, så de kan sætte sig fast på jakken, og det kan være svært at skuldre uden modstand. Der findes også nogle modeller, som man skubber ind over bagkappen og på den måde får en blødgørende kappe.

Særligt for kvinder
For kvinder kan der være nogle problemer, som har med kropsbygningen at gøre. Kvinders bryster kan “være i vejen” for en glidende skuldring af geværet, og så får de måske ikke hele bagkappen ind til skulderen, men kun tåen af skæftet, som ikke er behagelig at blive “sparket” af. En afrunding af tåen på bagkappen kan i de fleste tilfælde klare det problem.

Endelig kan kvinder montere en speciel rekyldæmpende pude på BH-stroppen, som efter sigende skulle være ganske effektiv. Man bør vel nævne, at den løsning også burde ligge lige for til mænd med en indbygget pude i jakken.

Det er altså ikke nødvendigt at skifte geværet ud. Tværtimod er en udskiftning i patrontasken en langt hurtigere og billigere genvej til mindre rekyle.

Og man skal ikke falde for argumentationen for at købe en “fin lille 20’er”. Det får man ikke noget ud af, for rekylen i en kaliber 20 på 3,1 kg med 24 gram hagl er stort set den samme som i en kaliber 12 med samme vægt og samme antal hagl. Jeg har prøveskudt et såkaldt “damegevær” i kaliber 20, som var en fin lille sag på 2,1 kg, men den var ikke særlig rar at skyde med, fordi den ganske enkelt var for let til at modstå rekylen.

Endelig kan man gå en anden vej og vælge en halvautomat. Rent teknisk er de opbygget, så en del af rekylens energi bruges til genladning og spænding af fjederen – altså mindre bagud til skulderen. Mange vil sige, at det er et rigtigt godt valg, hvis man har fået lidt skræk for rekylen. Mine erfaringer med halvautomater får mig ikke umiddelbart til at tænke på reduceret rekyle, men det
er nok tilfældet.

Erfarne fagfolk, sportsskytter og jægere er alle enige om, at i langt de fleste tilfælde skyldes problemer med rekylen dårlig tilpasning af skæftet og for store patronladninger.

Beretta har modeller, hvor der er indbygget det såkaldte “Kick-off”, som er en ret simpel fjederanordning inde i skæftet, som afbøder rekylen mod skulderen. Det er dog ikke den helt store sællert hos kunderne.

Forrest den anbefalede 65 mm patron med lav udgangshastighed og mindre rekyle. I midten en standard 70 mm og endelig en 76 mm, som mange jægere sværger til, men også “lider” under på grund af ret kraftig rekyle.

Gummibagkapper er den billige vej. De fås i mange udførelser og koster fra 199 kr. og opefter. Tjek, at de virkelig er bløde, og vær opmærksom på, at de for det meste medfører en afkortning af skæftet.

To udgaver af en aftagelig bagkappe med rekyledæmpning. Det er måske ikke det kønneste, men kan virke ganske godt. Afkortning af skæftet er også her nødvendigt, medmindre det da var lige det korteste i forvejen.

Her er gummibagkappen sat på bagkappen. Den virker ganske godt, og man behøver ikke lave store indgreb. Har man et skæfte, der er lidt for kort, kan det være en god løsning for at teste, om det hjælper.

Kinetik rekyldæmperen skal monteres inde i skæftet. Der skal simpelthen bores et hul til indsatsen, som så ligger helt op til bagkappen. Den skulle give en mærkbar dæmpning og er et rimeligt overkommeligt indgreb.

Indsatsen til skæftet fra Kinetik til 499 kr. og en mere avanceret model fra Guerini til 1.499 kr. Denne kan bruges i alle våben, og her kan man regulere dæmpningen og vægten med udskiftelige klodser.

Der har været produceret blødgørende bagkapper i mange år. De har været lavet i læder, og denne er en klassisk engelsk Silver-bagkappe, som på trods af sin alder stadig er blød i materialet. Det er ofte denne røde bagkappe, man ser på finere våben.

Sportsskyttens valg: Den grønne, let ladede 65 mm Subsonic fra Gamebore med en udgangshastighed på 250 m/s eller den kendte 70 mm med en udgangshastighed på 360 m/s. Begge har 24 gram hagl i hylstret. Forskellen i rekyle er mærkbar, og effekten på lerduerne er uændret.

En Eley Bismuth i kaliber 12/65/28 gram (bemærk at der kan stå 67,5 mm på æsken, men det er uden betydning) og en kaliber 12/70/30 gram, som de fleste kender dem. Nogenlunde samme udgangshastighed, men 65’eren er mærkbart blødere

12/70 eller 12/65. Det sidste valg gør noget ved rekylen, når man samtidig går ned i 28 gram hagl. Lettere ladet vil 28 grams patronen være et fornuftigt valg. Som det ses, er antallet af hagl og udgangshastighed stort set de samme

En del kvindelige jægere og skytter har problemer med rekylen, som skyldes den kvindelige anatomi. En metode til at afhjælpe rekylen er denne pude til fastgørelse på BH-stroppen. Virker ganske effektivt og en mand ville også kunne få glæde af den. (Man(d) behøver dog næppe bruge BH, men finde en anden måde at sætte den fast på…) Prisen er 499 kr. (Alt udlånt af Kr. O. Skov, Bording)

Af Thorkild Ellerbæk
Foto: Thorkild Ellerbæk