Langdistanceskydning

Langdistanceskydning

Langdistanceskydning kræver ikke bare godt udstyr, men også masser af træning. Vi har fået to nordiske eksperter til at give gode råd.

6673

Markedet bugner med udstyr til langdistanceskydning, og når jægere samles, er det i disse år nærmest umuligt at undgå, at snakken falder på skydning på 500-800 meter eller måske mere. Langdistanceskydning er på mode som aldrig før. Med god grund. Det er en form for skydning, som ganske enkelt er sjov og rimelig let at gå til. Og så udvikler man sig med den rette instruktion ufatteligt hurtigt til at kunne udføre skud, man egentlig betragtede som værende helt uden for ens personlige formåen.

To personer, som nok må siges at have spillet en central rolle i langdistanceskydningen stigende popularitet i Skandinavien, er svenske Ulf Lindroth og den norske skydeinstruktør Thomas Haugland, som med instruktionsfilmen ’Longrange shooting from scratch’ pludselig gjorde den ellers ret uhåndgribelige disciplin meget let tilgængelig. Den følgende tilgang er baseret på Thomas Hauglands internationalt anerkendte metoder.

Langdistanceskydning
Den norske langdistanceskyte Thomas Haugland.

En god start er halvt fuldendt

Som ved alle andre former for skydning handler langdistanceskydning om at starte fra et korrekt udgangspunkt. Er udgangspunktet forkert eller skævt, kan du skyde lige så mange skud, du vil, uden at forbedre dig nævneværdigt.

Tag nu fx din skydestilling. Ved langdistanceskydning er liggende skydestilling naturligvis det oplagte valg, men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du ligger. Det er ikke raketvidenskab at finde ud af, hvordan man ligger godt og afslappet. Det gør vi alle hver aften, når vi går i seng. Det svære består i at huske, hvordan det nu var man lå godt? Besøger man en skydebanen, er det påfaldende at se, hvor meget selv erfarne jægere og skytter ligger og roder rundt, før de finder den rette liggende skydestilling.

Langdistanceskydning
Liggende skydestilling er i teorien simpelt, men selv erfarne skytter roder længe rundt på skydebanen, før de finder den bedste stilling. Træn den derfor hjemmefra, så du kan indtage den ubesværet.

Indlær dig derfor en fast skydestilling, som du bruger hver gang, og som tillader dig at kompensere for skiftende underlag og anlæg. Træn den hjemme på stuegulvet, og tænk over, hvordan du aflaster din krop mest og på den måde opnår bedst balance. Vær opmærksom på dine hæle. Det kan lyde fjollet, men det er vigtigt for balancen i kroppen. Når du ligger ned, hvordan hviler dine fødder så? På tåspidserne? Prøv i stedet at lægge foden ned på jorden, med hælende pegende mod hinanden, og bemærk, hvor utroligt meget mere ro og balance det skaber i kroppen.

Opstart og træning

Der findes mange avancerede produkter til langdistanceskydning, og der er ingen tvivl om, at de vil kunne hjælpe dig i din skydning. Men som Thomas Haugland understreger, vil den slags først hjælpe dig, EFTER du har lært at skyde på lange distancer, og til den tid kender dit reelle behov.

Du kommer fint fra start med den riffel og optik, du allerede kender, bruger og skyder godt med. Thomas anbefaler, at man træner lidt, men regelmæssigt. 10 skud er, hvad han maksimalt anbefaler at skyde i et træningspas, da kvaliteten og koncentrationen herefter vil falde dramatisk, og skuddene blive ligegyldige for din udvikling.

Langdistanceskydning
Når du når videre i forløbet, at det en fordel at træne to sammen, så den ene kan spotte og den anden skyde.

Vil du for alvor udvikle dig som langdistanceskytte, at det vigtig at træne under så varierende forhold som muligt. Afslut evt. altid dine jagter med at skyde 8-10 skud mod et mål, du selv har opstillet, og træn generelt på så mange forskellige skydeanlæg som muligt. Det gør dig tilpasningsdygtig. Har du mulighed for at finde et sted at træne i naturen, vil det være det bedste.

Utraditionelle målskiver

Tilpasningsdygtighed er en anden grundsten i Hauglands filosofi. Alle kan hurtigt lære at skyde godt, hvis man bare skyder på det samme mål igen og igen. Det svarer til at stå med den samme lerduemaskine og hele tiden skyde på den ene due, den kan kaste. Du vil ret sikkert bliver ret god til netop dén lerdue, men nok tvivlsom til de øvrige på banen, som du aldrig har stiftet bekendtskab med.

Vælg derfor også andre mål at skyde på end traditionelle skiver. Lav selv forskellige mål, eller find nogle på nettet. Det kan være en oval, en skyform, et bogstav, en trekant eller andet. Find selv på noget, som ikke ligner skydeskiver, og lad ikke kontrakten til baggrunden være for stor, hvilket man jo ellers netop efterstræber på skydeskiver.

Langdistanceskydning
Mål uden kontrast er at fortrække. Skiver med naturlige mål er derfor også velegnede til træningen.

Lav dine mål sorte på gråt papir og i flere forskellige størrelser til brug på både lange og nære afstande. Den lave kontrast og varierende udformning udfordrer ikke bare din evne til at tilpasse dig varierende mål, men træner også dit øje til at finde sit mål i naturlige omgivelser. En hjort har som bekendt ikke en tydelig skydeskive på siden, og træffeltet på dyret fremstår kontrastløst.

Er du vant til kun at skyde på tydelige skydeskiver, kan det være overraskende svært at finde træffeltet på et dyr, selvom du er fuldt bekendt med dyrets anatomiske udformning. Her er det typisk øjet, der snyder, fordi det vanen tro kun vil fastlåse sig et tydeligt markeret punkt. Derfor bør mål med høj kontrast undgås mest muligt.

Når vi kommer up på afstande over 500 meter, kan det dog være nødvendigt med en klar kontrast for overhovedet at få øje på målet, men her er vi også ude på afstande, hvor de fleste vil mene, at skydningen ikke længere er jagtrelevant.

Den sorte bog

For at få det bedst mulige afkast af din træning er det vigtigt, at du noterer dig alle dine fejl. Gør det i en lille lommebog, som du altid medbringer. For hver træning noterer du: Dato: xx, Ammunition: xx, Indskudt på: xx meter, Vindstyrke/retning: XX, Lufttemperatur: xx. Så kan du altid huske dit udgangspunkt på dagen.

Herefter markerer du alle dine forbiskud. Lav en lille tegning af målet, og hvor skuddet sad i forhold til. Det kan måske virke lidt fjollet, men det er en særdeles givtig øvelse. Du bør altid skyde med så lav forstørrelse, at du ikke kan se dine træfning. Gør det til en vane at lave en tegning af, hvor du FØLER, at skuddet, du netop har affyret, sidder, og efterfølgende sammenligne det med tegningen af, hvor skuddet så rent faktisk sad.

Langdistanceskydning
Hvis muligheder byder sig, opnår du langt det bedste resultat ved at træne i naturen og gerne under krævende forhold. Det kan være svært i Danmark, men mange danske jægere har adgang til jagt i Sverige eller Norge, hvor der bedre er plads til at skydetræne.

I begyndelsen er der ikke nødvendigvis den helt store ensartethed mellem din følelse og det faktiske skuds placering, men langsomt og sikkert vil de to tegninger, du har lavet, blive mere og mere sammenfaldne. Det betyder, at du nu er i stand til at ”melde dit skud”, hvilket er en vigtig forudsætning for al skydning over lange afstande.

Hvis du misser, og ved det i samme øjeblik, du afgiver skuddet, er det bare at prøve igen og igen, til den sidder der. Hvis du derimod føler, at den sidder rigtigt, men du rammer forkert, skal du i gang med fejlfinding på dit udstyr og indstillingen af dette.

Bogen tegner hurtigt et tydeligt billede af, hvilke fejl der er tilfældige, og hvilke der sker kontinuerligt. Tilfældige forbiskud er svære at rette op på, men heldigvis også meget sjældne. Kontinuerlige fejl er derimod meget lette at rette op på. Ofte er bare bevidstheden om deres eksistens tilstrækkeligt til at udbedre fejlen. Det er ofte små ting, der ligger bag: dårlige vaner i aftrækket, uens og ugennemtænkt skydestilling, eller manglende ro og balance, såvel mentalt som fysisk.

Reel langdistance

I takt med, at du når længere og længere i din træning med den sorte bog og dine hjemmelavede mål, har du formentlig også løbende arbejdet dig ud på længere og længere distancer og er måske nået dertil, hvor ballistik for alvor spiller ind.

De fleste jægere har formentligt tjekket deres ammunitions ballistik på producentens hjemmeside og kender deres bane. Der tales meget om langdistancekalibre, og der er som bekendt mange, som er udviklet direkte til formålet. Ikke desto mindre kan stort set alle kalibre bruges til formålet. Der er teoretisk set (og lidt modigt postuleret…) ingen kalibre, som har begrænsninger, så længe du kender deres ballistik og kan tage højde for deres bane.

Langdistanceskydning
De fleste kalibre kan bruges til at skyde langt med. Vil du gå mere op i langdistanceskydning, er der dog kalibre, der er mere velegnede end andre.

Skal du senere i dit forløb ud og købe en riffel specielt til langdistance, er kalibre som 6,5×55 og .270 Win oplagte valg. De er flatskydende og samtidigt prisbillige i træningsammunition, hvilket bestemt ikke er uden betydning, hvis du klemmer over tusind skud afsted om året. Ikke desto mindre kan du som før nævnt komme meget langt i din distanceskydning med den riffel, du allerede har, uanset hvilken kaliber den er.

Ballistisk tårn

Et ballistisk tårn er en montage på en sigtekikkert, som tillader dig at kompensere for din kalibers ballistik. Der er forskellige modeller og opbygninger, men deres funktion er groft forenklet, at du ved at dreje tårne et bestemt antal klik kompenserer for din kalibers fald på et bestemt antal centimeter på en given afstand. Det betyder i al sin enkelthed, at du uanset afstand altid kan holde direkte på målet og have din kikkert indstillet til at tage højde for skuddets faldende kuglebane. Det er kort sagt en ualmindelig smart opfindelse.

Igen behøver du dog ikke et ballistisk tårn for at komme ud på meget lange afstande. Så længe der er lavet en tydelig markering af, hvor din riffel er indskudt til ”nul” på 100 meter, så du altid kan finde tilbage, er der intet i vejen for at klikke på det almindelige tårn på en almindelig kikkert og derved opnå samme effekt, som modellerne med ballistisk tårn har.

Langdistanceskydning
Når du begynder at klikke rundt på din kikkert for at kompensere for kuglebanen, er tydelig markering altafgørende, så du ved, hvor du er.

Når du bliver mere øvet, er en kikkert med ballistisk tårn dog helt sikkert en god investering, da den ikke bare er lettere i brug, men som regel også rummer er helt del flere ”klik” og således større kompensation end de almindelige sigtekikkerter, som før eller siden må give op. Det er dog ofte først langt på den anden siden af 4-500 meter, de gør det…

Langdistanceskydning bliver en hel del mere teknisk og krævende, når du er kommet i gang og skal videre til næste niveau. Ulf Lindroth’s ’Ti gode råd til langdistanceskydning for viderekomne’, som følger denne artikel, giver en fornemmelse af det. Alt det er der skrevet tykke bøger om, og det kan anbefales at læse dem, når du er nået niveauet videre. Her skal der ikke bare tages højde for ballistisk fald og vind, men også for luftfugtighed, lufttryk og i ekstreme tilfælde også jordens krumning og rotation.

Etik?

Når vi nu har snakket om, hvordan man kommer i gang med langdistanceskydning, må vi helt naturligt også stille os selv spørgsmålet: Til hvad nytte? Er det fordi, vi nu vil ud og skyde bukke på 400 meters afstand i stedet for på 100 meter eller mindre, som er den normale afstand for 80-90% af de bukke, vi skyder i dag?

Måske forholder det sig sådan for nogen, men du skal i den forbindelse være klar over, at risikoen for anskydning også bliver større. Træner du ofte, kan du naturligvis sagtens lave sikre skud på lange hold, men du må stille dig selv spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt? Det kan kun den enkelte jægere afgøre med sig selv.

Langdistanceskydning
Nogle gange kræver jagtformen, at du tager skud på forholdsvis lange afstande. Det skal du have trænet grundigt på forhånd.

Der, hvor langdistance skydning reelt har sine muligheder, er ved de jagtformer, hvor der ingen alternativer er til langdistanceskydning. Det kan være jagt i bjergene, højlandet eller måske på åbne græssletter i Sibirien, det sydlige Afrika eller i det centrale USA. Ved disse jagtformer vil udøvelsen af langdistanceskydning kun gøre risikoen for anskydning langt mindre, og det er således nok primært i disse forbindelser, vi skal bruge vores evner på distancen. Men i sidste ende er det op til den enkelte jæger, hans evner og bedømmelse af situationen. Kun han eller hun kan træffe det rette valg.

Tjek din skudgruppe

Øvelserne og vejledningerne i denne artikel tager sit udgangspunkt i, at skytten er udstyret med et våben, som fungerer driftssikkert og er indskudt på 100 meter. Langt de fleste almindelige jagtrifler, der produceres i dag, kan uden problemer ramme ud til 600-700 meter. At alle så ikke gør det, kan have tre årsager: enten skytten, forkert indstillet udstyr (igen skyttens ansvar) eller tekniske fejl. Typisk ender fejlfindingen hos skytten…

Du kan lære meget af at se på en skudgruppe på seks-otte skud. Uanset på hvilket afstand den er skudt, er der vigtige informationer i den. Tegner gruppen en ensartet afrundet helhed, hvis du tegner en streg mellem de yderste punkter, betyder det, at riflen fungerer, som den skal, og betjenes korrekt. Størrelsen på skudgruppen er et udtryk for dine kompetencer, men vil let kunne nedbringes, hvis bare den nuværende træning forsætter planmæssigt.

Langdistanceskydning
Du kan lære meget af at se på en skudgruppe på seks-otte skud.

Danner skudgruppen derimod en kantet eller langstrakt form, er det udtryk for, at enten våbenets set-up eller din teknik er forkert, og denne fejl bør findes, før du forsætter din træning.

 

 

10 gode råd til langdistanceskydning for viderekomne

Af Ulf Lindroth

Langdistanceskydning
Ulf Lindroth er en af Nordens mest erfarne langdistanceskytter og står bag en række film om langdistanceskydning.
  1. Indøv en god liggende skydestilling, hvor du ligger mere direkte bag dit våben end normalt. Det gør, at kroppen kan optage rekylet med minimal bevægelse.
  2. Tilpas dit våben. Du må have fast og stabil kindkontakt, når du ser gennem sigtekikkerten. Ligeledes er det vigtig med direkte og fast kontakt mellem skulder og riffel. Det betyder i de fleste tilfælde, at en standardriffel må tilpasses.
  3. Vælg en god tripod. For at kunne skyde præcist må der være fuld kontakt mellem våben, skytte og underlag. For at opnå det må du vælge en tripod, som tillader, at du presser vægten på riflen fremad og mere ”ind” i skuddet. Desuden skal højden naturligvis kunne tilpasses, så den passer netop dig.
  4. Vælg kugle og ladning efter dine behov. Er lange skud for dig omkring 400 meter, får du den fladeste kuglebane med en let og hurtig kugle. Er langt hold derimod 800 meter eller mere, vil en tungere og langsommere kugle være et bedre valg, så længe den har høj ballistisk koefficient (BC), hvilket groft forenklet betyder strømlignet form.
  5. Kontroller kuglebanen. Du kan aldrig stole 100% på de tabeller og beregninger, producenterne opgiver. Kun din egen testskydning i dit eget våben giver det sande billede. Lav testskydning under flere vejrtyper, da især lufttryk og temperatur kan ændre mærkbart på tingene.
  6. ”Klik” dig altid til den rette højde på målet. At ”holde over” på målet kan gå an, især i sigtekikkerter udviklet til formålet. Men at ”klikke sig” til den rette højde er altid det mest præcise. Gør det til en vane altid at klikke tilbage på nul, når du har afgivet skud, og dobbelttjek, før næste skud afgives.
  7. Hold altid lavt på målet ved skud op eller ned ad en stigning. Tyngdekraftens påvirkning på kuglebanen er stærkest i den horisontelle linje i skuddet, som altid er kortere end luftlinjen til målet. For det bedste resultat bør du altid indstille dit sigte efter en horisontal linje, som løber mellem dig og en lodret linje fra målet.
  8. Respekter vinden. At bedømme vind er en sand kunstart, også selvom du kan måle vinden der, hvor du selv befinder dig. At skyde under blæsende forhold er således langt fra let, og med mindre du træner det systematisk, må du acceptere at skyde på kortere hold, når vinden blæser.
  9. Anvend en kikkert med parallakse-justering. Når parallaksen er korrekte indstillet, kan sigtet holdes på målet, selvom du bevæger øjet bag kikkerten. Er den derimod forkert indstillet, kan selv ganske små bevægelse i øjet føre til, at sigtet forskydes.
  10. Jagt og skydning er to forskellige ting. Kuglens anslagsenergi faldet hurtigt over afstande, og samtidig kan dyr nå at røre på sig, før kuglen når frem. Desuden er det svært at finde frem til skudstedet og starte en eftersøgning, hvis uheldet er ude. Glem ikke det!

 

Se også:

Rifler til de (rigtig) lange skudhold

Kalibre til de lange afstande

Riffelkikkerter til de lange distancer