Råvildtbestanden i Danmark har i de sidste tre årtier udviklet sig helt fantastisk. Der er mange teorier om, hvorfor arten har haft denne succes. Der er dog ingen tvivl om, at nutidens landbrug giver et massivt fødeudbud i vinterhalvåret for råvildtet. Og så har jægernes ændrede adfærd – skånsom afskydning – muliggjort, at dyrene kunne udnytte føderessourcerne og spredes ud over landet i lokale stærke bestande.
Jægere er et bredt udsnit af befolkningen, og vi er grundlæggende gode mennesker. Vi har lært, at vi skal være gode mod dyrene. Det må man sige er positivt i et moderne samfund som vores.
Derfor synes jeg, det er vigtigt at vi tænker os grundigt om, når vi vil være gode ved vores råvildt. For intet tyder på, at fodring gavner råvildtbestandene – tværtimod!
Rådyret er på den mest fantastiske måde tilpasset naturens gang hen over året. Råen har forlænget drægtighed. Selv om brunsten foregår i august, sætter de befrugtede anlæg sig først fast i livmoderen og starter udviklingen, når foråret nærmer sig. På den måde sparer råen på energien den første del af vinteren. I forvejen har rådyrene nedsat deres stofskifte om vinteren, og de sidder meget stille og sparer på energien. Vommen er i stand til at tilpasse sig ændringen fra vinterens langsomt omsættelige fødeemner (knopper og rødder) til forårets næringsrige overflod af blade og urter.
Disse fine hormonelt regulerede mekanismer er skabt af evolutionen. Tør du forstyrre denne naturlige årsag til artens succes ved at starte på fodring med korn og kraftfoder?
Rådyret er et meget solitært dyr. Bukkene har hele foråret og sommeren territorier, som de ihærdigt forsvarer for at kunne tiltrække de stærkeste råer. Råerne med lam har ligeledes deres homerange, hvor de bortjager artsfæller en stor del af året og dermed sikrer tilstrækkelig adgang til foderemner. Denne adfærd bevirker, at der er ikke mere råvildt på terrænet, end landskabet giver plads til.
Når terrænets bæreevne for rådyr nærmes, træder en anden fantastisk mekanisme hos råerne i kraft: De løsner simpelthen færre æg til befrugtning i deres brunst. Dermed forsøger de at kompensere for det stigende pladsproblem på deres levested. Undersøgelser har vist, at i nyligt indvandrede bestande af råvildt, hvor der er masser af plads, sætter råerne over to lam/rå, mens dette tal, i bestande hvor bæreevnen for terrænet er nået, falder til under et lam/rå. Endnu en fantastisk mekanisme, som disse dyr har udviklet gennem årtusinders evolution/tilpasning.
Rådyrets territoriale/solitære adfærd gør, at deres immunforsvar ikke er indrettet til at gå sammen med andre artsfæller gennem længere tid. Derfor er fodring af råvildtet med foderkasser m.m. meget problematisk. Umiddelbart vil man måske nok opleve en positiv reaktion ved påbegyndt fodring, men fodring af tætte råvildtbestande er at balancere på en knivsæg. Tør du risikere sygdomsudbrud og smitte, fordi du har fornøjelse af at se dyrene samles om dit fodertrug?
Nej. Glem alt om foderkasser, vildtkameraer og alt det andet moderne isenkram. Råvildtet skal forvaltes ude i naturen – ikke hjemme fra stuen. Gå ud, og nyd dit råvildt, følg med i, hvordan dyrene ser ud, og skyd et passende antal dyr, så dine kontrolvejninger af nedlagte dyr viser stabilt høje vægte.
Når virkelysten kommer over dig, og du synes, du vil være gode ved råvildtet, så tænk i stedet i terrænforbedringer. Fjern unødvendige hegninger i skoven, beskær løvtræer i vinterhalvåret, og plant nye små holme og tykninger. Etabler små nye krat og levende hegn i det åbne land, så vi får endnu mere råvildt ud på markerne. Det er billigere, bedre og sjovere end at køre rundt med det unødvendige foder, som meget tyder på er en medvirkende årsag til den frygtede sygdom, som har hærget vore enestående råvildtbestande i de senere år.
- Kristian Stenkjær er formand for Danske Herregårdsjægere og ansat som faglærer og koordinator på Skovskolen under Københavns Universitet.
