Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Kragejagt – gode råd fra en ekspert

Han er en af de mest drevne kragejægere, der findes herhjemme. Vi har mødt Hans-Jørgen Kirstein til en snak om jagt, der udfordrer, og om at foretrække krager frem for snepper og fasaner.

5637

Hvordan kom du i gang med kragejagt?

Jeg tog ud med min far, da jeg var dreng. Senere arbejdede jeg sammen med en, der også interesserede sig for kragejagt, og vi læste alt, hvad vi kunne, om det. Første gang jeg var på kragejagt, skød jeg to-tre krager. Jeg syntes, det var helt vildt.

Hvis der er noget, der interesserer, så fylder det rigtig meget hos mig, og så gør jeg alt for at blive rigtig dygtig til det. Jeg fik mere og mere succes med kragerne, og succes avler succes. Det kan ellers være svært at få succes i starten, når man kaster sig ud i kragejagt, og så mister mange måske interessen.

Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Hvad er det fascinerende ved kragejagt?

Det er, at fuglen er klog. Du går ikke bare ud og klappe den op fra en sø, som du gør med en gråand. Du kommer på arbejde for at få lov at skyde kragen: Det gælder om virkelig at kende sit terræn, arbejde for det og være klar i skjulet, selvom kragen kommer ind. Én forkert bevægelse, og så er det slut. Det er det, der fascinerer mig.

Jeg arbejdede på et tidspunkt et sted, hvor vi havde professionelle fasanvæsener, og der kunne vi godt skyde 200-300 fugle på en enkelt jagt, otte-ti skytter. Tit tog jeg videre ud bagefter og skød en krage eller to, og ved du hvad? Det var de fugle, jeg kunne huske bagefter. Når du skyder alle de der fasaner, bliver du beruset i øjeblikket, ligesom med duer, men du kan ikke skelne det ene skudøjeblik fra det andet bagefter.

Englænderne kalder det også ’shooting’…

Ja, og det er det også. Det kræver jo ikke meget andet af jægeren end selve skydefærdighederne.

Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Tidligere var der mange kragejægere. Hvorfor er der ikke det længere?

For mange er det lidt smartere at komme og lægge syv snepper på paraden end syv krager. Kragen rangerer lavt i hierarkiet inden for jagtverdenen, selvom det ofte kræver mere at skyde krager end så meget andet.

Det handler måske også om, hvem jægerne er nu. Før var nyjægernee ofte 16-årige drenge, der fik lov at skyde krager, og så startede jagten derigennem. Nu er nyjægerne ofte i 30-35 årsalderen, de er rimelig velhavende og har gode jobs, og så vil de ud at opleve noget større end at skyde krager.

Kan det lidt sammenlignes med strand- og havjagt, som også er gået meget tilbage?

Ja, for som med strand- og havjagten skal du arbejde for vildtet. Du kan ikke bare købe dig til seks jagtdage og så være sikker på, at du skyder mindst 20 fugle på hver jagt. Sådan virker det bare ikke med kragejagt eller regulering af krager.

Jeg har masser af dage, hvor jeg kun får skudt en eller to krager, og andre dage flasker det hele sig, og så skyder jeg 20, 30 eller 40 krager. Det er den oplevelse, man hele tiden søger. Der er masser af dage, hvor jeg er taget afsted, og hvor jeg har tænkt, at det her, det bliver en af de store dage. Og så går det bare anderledes.

Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Men for hver krage, jeg skyder, er jeg enormt glad. Jeg går ikke bare ud og skyder og har glemt oplevelsen den næste dag. Jeg kan virkelig huske det. Jeg kan huske langt flere krager, jeg har skudt, end fasaner. Kragejagt er simpelthen mere intenst.

Hvori består det udfordrende ved kragejagt?

Kragen er en svær fugl at skyde, for der er mange ting, der skal gå i orden, for at du får fuglen. Der er næsten krager overalt, men dit skjul skal være i orden, du skal forholde dig rolig i skjulet, og du skal kunne skyde.

Det sværeste er at få kragerne ind på skudhold. Kragen er i sig selv ikke særlig svær at skyde, hvis den vel at mærke ikke har set dig. Den flyver langsomt og har fokus et andet sted, og den drejer ikke i vinden som en due, den kommer derimod stille og roligt.

Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Men for at få kragen ind på skudhold skal du have styr på baggrunden, bevoksningen, belysningen og bevægelserne. Baggrunden betyder, at du skal sidde op mod noget mørkt, for så kan fuglen ikke se dig. Det er her, bevoksningen kommer ind i billedet, for du bør sidde op ad bevoksning og bygge dit skjul op ad det. Sidder du med solen i ryggen eller i lyst hegn, kan den se alle dine bevægelser, og så slår den af. Belysningen refererer altså til, at du bør sidde i mørke eller i skygge. Endelig er der bevægelse: Du skal sidde musestille, for kragen er et byttedyr, så den har alle sanser åbne, når den kommer ind mod et sted, hvor der kan være rovfugle eller andet fjendtligt.

Opfylder du disse fire b’er, har du meget nemmere ved at få succes med kragerne.

Og så er der vindretningen og trækruterne og alt muligt andet…

Mange ringer til mig og kommer med ud på kragejagt, og så ser de, at det i virkeligheden ikke er så kompliceret, når det kommer til stykket. Det kommer bare til at se kompliceret ud på skrift, når man skriver om det, man skal være opmærksom på, når man dyrker kragejagt.

Hvis jeg skulle skrive om, hvordan man cykler, så ville det også fylde en del, ikke? Kom ud, og drag dine egne erfaringer. Du skal dog ville det, for der vil være mange fiaskoer i starten.

Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Jægerforbundet arbejder for, at man må skyde krager 1½ time før og efter solopgang. Vil det hjælpe?

Ja, 1½ time før solgang vil i hvert fald hjælpe. De 1½ time efter solopgang vil ikke gøre det store for mig. Og jeg synes også et eller andet sted, at det er forkert at skyde efter solnedgang, for der er kragerne på vej mod sovestederne, og der er nogle, der kan blive fristet til at skyde dem på rederne.

Om morgenen, inden solen er stået op, er derimod et rigtig godt tidspunkt at skyde dem på. Det gør man bl.a. i Sverige, hvor må man stort set må skyde dem hele døgnet.

Der findes et væld af forskellige lokkemidler til krager?

Jeg har en stor hornugle, og den er ret sjælden, og de fleste krager, der slår på den, har med garanti aldrig set sådan en før. Men alligevel har de en stor aversion mod den, så det er noget, der ligger i deres gener og som trigger dem.

Særligt om foråret er kragerne aggressive over for rovfugle. Men tit bruger jeg også bare kald. I starten af september er det rigtig godt at bruge kald, for der er der mange ynglekrager, og de reagerer let på kald. Det er en spændende jagt, og pludselig kommer de svævende ind.

Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Kragen er af natur nysgerrig, og derfor kan man bruge mange forskellige former for lokkemidler. Hvis jeg bruger et kragekald, og der ikke sker noget, skifter jeg tit kald og bruger et rævekald i stedet, sådan et der skriger. Så kommer der tit krager, der måske ikke lige har reageret på selve kragekaldet.

Det, man blot skal være opmærksom på, er, at mange af de kragekald, der findes på markedet, er til amerikanske krager, og de har en anden lyd end de europæiske krager.

Bliver kragejagt aldrig ensformig?

Det synes jeg ikke, ikke med krager. Hver eneste fugl kommer ind på sin måde, og hver eneste fugl har krævet noget at lokke til. Måske har strandjægerne det på samme måde: De har arbejdet for hver and. Du står ikke bare ved et vandhul og klapper ænderne op. Jeg kan huske krager, jeg har skudt for mange år siden. Fx krager, jeg har kaldt på i syv-otte minutter, før de er kommet.

Kan du mærke personlighed i nogle af dem?

Jeg er forsigtig med at menneskeliggøre fugle, men der er stor forskel på dem. Man kan nogle gange godt have fornemmelsen af at jage den samme krage i lang tid og så pludselig føle, at nu fik man den! Det kan være en krage, der har siddet i det samme træ, og som jeg måske har skudt forbi til. Så får jeg den måske året efter.

Kragerne har også forskellige lyde, hvis man lytter efter. Blandt hjemmehørende krager kan man høre, at de lyder forskelligt. De er ret intelligente, og derfor må de også have forskellige ’personligheder’, alt efter livserfaring.

Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Hvornår er kragejagt bedst?

Hvis du tænker på antallet af nedlagte krager, er den bedst i september med ungkragerne, for de er nemme at lokke ind. De mangler simpelthen livserfaring. Derudover kan du jage om foråret fra slutningen af marts til starten af april med lokkeuglen, og der kan du kan få de der store kragedage, hvor du kan skyde 30-40 krager.

Duevejr er også godt til krager. Når der er høj og klar himmel, og det blæser 8-12 sekundmeter, er der god kragejagt, for når der er god vind, vil de gerne flyve. Det er også godt, hvis det er lidt overskyet, for de ser ikke dine bevægelser lige så godt som i solskinsvejr.

Hvad kræver det, hvis man gerne vil i gang med kragejagt?

Det kræver et godt skjul, egentlig bare et sløringsnet, og så et par lokkekrager. Du kan sagtens bruge dem, der eksisterer på markedet, men de skal helst være med flock på, så de ser livagtige ud. Ellers kan du bruge udstoppede krager.

Derudover skal du være helt tildækket og have handsker, ansigtsmaske og hue på. Så er det bare om at komme i gang. Du behøver ikke nogen kald, for du kan bare bruge munden til at kalde på kragerne.

Kragejagt
Foto: Aske Rif Torbensen.

Vent med at bygge et stationært skjul, til du har lært terrænet at kende. Det er surt at have bygget et skjul, og det så viser sig, at det bør flyttes tyve meter. Endelig skal du forholde dig i ro. Kragen kan sidde 300-400 meter væk og kigge, inden den flyver. Du skal være ude i god tid være klar, når solen står op. Fuglenes træk stopper dog ofte omkring kl. 12, så du kan også sætte skjulet op der og så tage et eftermiddagstræk.

Er det nemt at få lov til at skyde krager på et bestemt stykke jord?

Ja, mange steder er det. Det handler blot om at komme ud at tale med lodsejerne og få overbevist eventuelle jagtlejere om, at du ikke er på vej til at møve dig ind på deres jagt. Ofte får du et ja, hvis du spørger, om du få lov til at regulere krager. For hvis man holder kragebestanden nede, kommer der flere agerhøns, fasaner og harer, og det er et rigtig godt argument at have med sig.

Tit har kragejagt ført til, at jeg også har skudt ræve, og så har jeg pludselig også fået lov til at skyde en buk eller to. Så det kan nemt udvikle sig, hvis du gør det godt og ikke skyder katten eller en ko. Særligt som nyjæger er det en god måde at komme i gang med jagten på.

LÆS OGSÅ:

Vildtregulering – hvad er op og ned?

Kalibre og rifler til vildtregulering