Når vi taler om kalibre, der er gode til vildtregulering, skal vi begynde for næsten 90 år siden i USA: I 1930’erne var der stor fokus på at tvinge mere fart ud af de tilgængelige patrontyper. Her var Grosvenor Wotkyns, P.O. Ackley og senere Roy Weatherby nogle af de store spillere. De var alle med til at udvikle små, hurtige patroner og sende dem på markedet til stor glæde for de amerikanske varmint-jægere.
Faktisk blev nogle af de allerhurtigste patroner udviklet i disse år, og først med de små, fede magnumpatroner, der så dagens lys omkring 00’erne, blev der igen sat hastighedsrekorder for de vævre kugler. For det er langt hen ad vejen, hvad det drejer sig om, når man taler om vildtregulering med riffel: små patroner, der skyder som et laserlys.
Det er altså ikke mange gram, der smides af sted, typisk 50 grain eller lavere, og som regel i kaliber .22 eller mindre. Tendensen de seneste år har endog været, at det er helt nede i kaliber .17, at de største landevindinger er blevet gjort. Lad os kigge på udviklingen og på, hvilke muligheder en riffel til vildtregulering giver den moderne jæger.
Populære randtændere
Når snakken falder på vildtregulering, er et godt sted at starte imidlertid den traditionelle .22LR. De fleste raske drenge og piger har skudt til måls med den meget let håndterbare randtænder og sikkert også fået deres første stykke vildt med samme gevær. Det er også et godt sted at starte, hvis du leger med tanken om et billigt skydetøj til vildtregulering.
Særligt hvis du kender en landmand med en egnet rågekoloni, kan en .22LR være et formidabelt valg. Den kræver ikke meget tilvænning, og patronerne er billige, og det er god træning. De seneste år er der imidlertid kommet flere interessante patroner med randtænding på markedet, der er meget relevante til vildtregulering.
Først kom den meget succesfulde .17 HMR (Hornady Magnum Rimfire) i 2002, som blev taget imod med åbne arme af mange jægere. Det skyldes, at den er betydelig hurtigere end vanlige randtændte patroner, over 750 m/s, og derfor er den meget fladt skydende. Hastigheden betyder også, at du kan komme ud på længere distancer uden at skulle kompensere alvorligt for kuglebanen. Derudover har .17 HMR en god effekt ved træf på mindre rovvildt. Særligt de britiske rævejægere har taget patronen til sig, og Storbritannien er et at de lande, der flittigst skyder .17 HMR.
Lige i kølvandet kom den lidt mildere .17 HM2, som skulle udkonkurrere .22 LR, men den blev aldrig det store hit og ses kun meget sjældent nu til dags. Allersenest er kommet .17 Winchester Super Magnum fra 2013, som ikke har gjort meget væsen af sig i Danmark. Det kan dog stadig nås, og med hastigheder, der ligger lidt over den populære .17 HMR, skulle den kunne få en plads i flere inkarnerede reguleringsjægeres våbenskab.
Succesfuld mellemvare
Der er et forbavsende højt antal små, hurtige patroner til rådighed for riffeljægeren. En af de mest specielle har tillige vist sig som en af de mest succesfulde patroner: .204 Ruger. Patronen blev udsendt i 2004 til jagt på præriehunde. Her bliver der skudt mange skud hurtigt efter hinanden, og man skal ofte gå langt for at komme til ’hundebyen’. Derfor var det en patron med let rekyl i lette våben, der var målet bag projektet, og det er lykkedes til fulde. Derudover er det en meget præcis patron, og den er både billigere at skyde med og hurtigere end en vanlig .223 rem.
Siden .204 Ruger kom på markedet, har den lille patron i den aparte kaliber .20 fået flere og flere jægere over på sin side. Den er relativt let at dæmpe, og på grund af den høje hastighed giver den en virkelig god knaldeffekt på vildtet.
Hornet-kalibre til vildtregulering
Selv om den lille Hornet er en at de helt gamle varmint-patroner og faktisk var ganske hurtig i sine unge dage, er der ikke noget sexet ved de hastigheder, som en .22 Hornet præsterer. Men det er til gengæld en ganske stabil og præcis patron, der er utrolig behagelig at skyde med. Den giver heller ikke noget øresynderrivende brag, når den fyres af.
Som en sidegevinst er .22 Hornet meget skånsom ved et godt ræveskind, og med blødnæsede projektiler vil der ikke komme gennemskud, men en markant knald og fald-effekt, når den rammer. Den er dog ikke velegnet på den anden side af 150 meter, og faktisk skal du holde sig inden for 100 meter for at undgå en alt for krum kuglebane. Men ærlig talt – hvor tit har du skudt til ræv på den lange side af 150 meter? Har du desuden et godt øje til klassiske rifler i veludført design, kan du være heldig at finde brugte .22 Hornet på diverse netauktioner.
Der er imidlertid kommet en kæk lillebror, .17 Hornet, som blev sendt på markedet af Hornady i 2012. Den har siden de glade 1930’ere levet et lidt skjult liv som Wild Cat blandt de amerikanske varminters og er af patron-guruen P.O. Ackley blevet omtalt som den mest harmoniske blandt de tilgængelige kaliber .17-patroner.
.17 Hornet har også en helt anden kuglebane end sin storebror og duplikerer næsten præcist en .223 Rem med en 55 grain-kugle. Ved en indskydning på 200 meter vil du altså blot være 25-28 mm over på 100 meter, og det vil sige, at du kan holde lige på fra 0-200 meter, og mere behøver du sådan set ikke. Der er praktisk talt ikke nogen rekyl, og kugleslaget kan fint følges i kikkerten. Heller ikke det til tider ekstremt høje mundingsknald, de små kalibrer bjæffer afsted med, er så markant hos en .17 Hornet.
De kraftige .22’ere
I kaliber .22 findes der en del alsidige patroner med centraltænding til vildtregulering. De mest tilgængelige er .222 Win, .223 Rem, .22-250 Rem og .220 Swift. De to første er nok de mest benyttede, og mange jægere vil kende dem fra bukkeriflerne. De vil kunne dække mere end 90 % af alle typer skud til fx ræv, og de færreste jægere vil have brug for andet end de milde .222 og .223.
.222 og .223 er dog ikke egnede til længere skud, og ved de mere specialiserede typer af vildtregulering, både herhjemme og udenlands, ser man ofte skud på den anden side af 100 meter. Bevares, de små kalibre kan stadig være med, men er uden tvivl på grænsen af deres potentiale ved de længere afstande.
Her kan det være en fordel at kigge på de to større patroner, som også brænder en del mere krudt af pr. skud. Fordelene ved disse kalibre er, at de også kan bruges til bukkejagten. Her er det altså mere et spørgsmål om, at du finder forskellige typer af ammunition, der passer til dine behov, end at du skal ud at investere i forskellige rifler til mere specialiseret brug.
Det vil for eksempel for en .22-250 sige, at du bør vælge lettere, fuldkappede projektiler eller de mere hurtige og hidsige projektiler, såsom en Hornady V-Max, Nosler Ballistic Tip Varmint eller en Barnes Varmint Grenade, til rævejagten. De er fuldt ekspanderede allerede ganske få centimeter inde i dyret og laver en spektakulær knald og fald-effekt ved træf.
Til bukkejagten skal du bruge andre patroner, som ikke giver risiko for grimme anskydninger ved skud mod de større lemmeknogler. Her bør også prioriteres de tunge kugler, som teoretisk set skulle give mindre kødskade. Ved en .22-250 er det dog svært helt at undgå kødskader, og store partier med hæmatomer i forkroppen på dyret er mere reglen end undtagelsen ved de hurtige .22’ere.
RIFFELTEST
Ruger Hawkeye 77 Varmint Target, 10.800 kr., monteret med Nikon Monarch 5 ED, 3-15 x 50, 5.300 kr. Begge dele forhandles gennem Mercia Outdoor A/S, som kan oplyse nærmeste forhandler på tlf. 3616 5018.
Ruger Hawkeye 77VT har et kraftigt løb, et skæfte med en god tyngde, som gerne er udført i et hårdført materiale, ofte lamineret træ. Formen er karakteristisk med et bredt forskæfte, som næsten er fladt på undersiden. Det skyldes, at flere amerikanske varminters ynder at jage fra bænk eller over sandsække, som de simpelt hen tager med i felten.
Her vil et fyldigt forskæfte være den bedste måde at stabilisere riflen på. Det giver også plads til en meget bred kanal til piben, og der er absolut ingen steder, hvor metal og træ unødigt kommer til at røre hinanden. Systemet er et ganske simpelt Mauser-system uden de store dikkedarer: kontrolleret fødning af patronen, kraftig udtrækkerklo og trepunktssikring på højre side af låsestolen.
Løbet er koldhamret og holder 65 cm i længden. Det giver den maksimale udnyttelse af de hurtige patroner, og de sidste meter pr. sekund bliver klemt ud af krudtgasserne. Har du tænkt dig at bruge den til mere ensidig vildtregulering, er det en fordel at montere en lyddæmper. Det vil skåne ører og omgivelser, og du vil helt sikkert kunne følge kuglens anslag. Her kunne man måske overveje at klippe en håndfuld centimeter af piben, da riflens samlede længde ellers kan gøre den unødigt uhandy.
Alle metaldele er i rustfri stål i en ganske behagelig materet finish. Der sidder et godt, kontant aftræk på riflen, betydelig bedre end det nogle gange ses på amerikanske rifler. Med en spredning på 28 mm er der ikke så meget at klage over på præcisionen. Riflen sætter kuglerne mere eller mindre, hvor man peger hen. Med lidt træning og test af flere typer ammunition vil du sikkert kunne komme ned omkring de 20 mm, og så har du en riffel, der kan bruges til de længste skud på rovvildtet under din vildtregulering.
PLUS
Varmint: Bare synet af den siger en specialriffel til varmintjagt, men alligevel er den ikke mere nørdet, kringlet eller tung, end at man godt kan tage riflen med over skulderen på en vanlig bukkejagt.
Hårdfør: Der vil ikke være meget vejrlig, en Hawkeye 77VT vil bukke under for: Den er rustfri, har laminatskæfte og kan givetvis klare flere kolde, regnfulde morgener med rævekald, end du som jæger har lyst til.
MINUS
Magasin: Det er egentlig lidt et luksusproblem, men det havde faktisk været rart med et udtageligt magasin. Bare ud med magasinet og i lommen med det, det er alt andet lige lettest.
Browning T-Bolt .17 HMR, 6.299 kr. monteret med Leupold VX-2 Rimfire 3-9 x 33 mm EFR CDS, fra 5.499 kr. Begge dele forhandles gennem HG Agencies, som kan oplyse nærmeste forhandler på tlf. 2015 9734.
Den lille T-Bolt er lidt af en særling blandt rifler til vildtregulering. Det er nemlig en rettrækker til randtændte patroner. Jovist, de bruges flittigt blandt skiskytter, men til jagt er rettrækkere til de mindre kalibre et særsyn.
Bundstykket fungerer på den måde, at der går en lille cylindrisk pal på tværs, som forankres i siden af stolen, når bundstykket presses frem, og her låser den sig fast. Hele den bagerste, højre del af låsestolen er derfor åben, men det er absolut ikke noget problem. Men her stopper finurlighederne såmænd ikke. Også magasinet har sit særlige design, som Browning kalder Double Helix, hvilket dækker over et dobbelt tromlemagasin. Det holder 10 skud, er let at lade og fungerer upåklageligt.
Løbet er på 56 cm og kan fås i to konfigurationer, hvor den ene er en smule kraftigere i profilen. Det er en fornuftig længde til gevind og montering af dæmper. Og en dæmper er en god ide, for mange af de små kalibre kan være ret hidsige i knaldet. Aftrækket var lidt til den tunge side, vel på den gode side af et kg, men det knækkede sprødt og konsistent og virkede fint afstemt til riflens øvrige skydeegenskaber.
Ellers er T-Bolt’en ganske nydelig og skiller sig her positivt ud fra øvrige rifler i små kalibre. Træet er regelmæssigt, og formerne ligner til forveksling en almindelig riffel, men holdes i afdæmpede dimensioner, så man får et let og elegant våben. Desuden er der er en smule fortykket forskæfte og gode netskæringer.
Vi testede først riflen med en 17 grain Hornady V-Max, som ikke gav de bedste samlinger. Spredning lå konsekvent omkring 80-100 mm, og det duer ikke rigtig til de små træfområder, man skal ramme på rovvildt og fugle. Noget bedre gik det med CCI 20 grain fuldkappet, der samlede omkring 40 mm på 100 meter. Det er stadig ikke helt optimalt, men kan dog accepteres. [Efterfølgende fik vi en bøssemager til at skære en ny krone på piben, og det forbedrede præcisionen meget. -red.]
Det er et generelt problem med de små kalibre, at de kan være noget mere kræsne med ammunitionen, end når man skyder større patroner. For .17 HMR bliver det lidt mere kritisk, da den specifikt er udviklet til at bruges mod meget små mål, og så skal præcisionen være i orden.
Her bør lige knyttes en kommentar til kikkerten fra Leupold. Det er sådan, at de små kalibre jo ofte skal bruges på korte afstande, helt ind på 8-10 meter, fx op i træer, og så kan man hurtigt få problemer med parallaksen. Derfor har blandt andet Leupold udviklet Extended Focus Range, som betyder, at man kan dreje fokuslinsen mere end 360o og på den måde komme helt ned på 10 meter med justering af parallaksen. Så får man også ram på selv de små rågeunger.
PLUS
Magasin: Ved første øjekast ser det måske lidt kluntet ud, men det lille magasin er ganske behageligt at arbejde med. Det gælder både ved opladning, repetering og i magasinbrønden, hvor det kører problemfrit.
Repetering. På grund at de små patroner vil man altid få en kort låsegang i denne type af låsestol. Med en rettrækker bliver den ofte lidt kejtede, korte betjening af randpatroner helt elimineret, og ret frem og tilbage fungerer godt i T-Bolt’en.
MINUS
Begrænset udvalg: Det lader ikke umiddelbart til at være riflen, der er problemet, men snarere den lidt udfordrende .17 HMR. Præcisionen blev aldrig helt god, og med de tre-fire ammunitionsvalg, der er til rådighed (genladning er udelukket med randtænding), kan det være svært at skaffe alternativer til dårlig præcision. [Efter testen fik vi som nævnt en bøssemager til at skære en ny krone på piben, og det forbedrede riflens præcision meget. -red.]
