At skulle vælge en patron til langdistanceskydning er andet end blot at vælge et hurtigt kaliber med en flad kuglebane. Selvfølgelig spiller disse to ting en vigtig rolle, men særligt den ballistiske koefficient (BC) er et begreb, man bør man kigge nærmere på. BC er et mål, der siger noget om, hvor let en kuglen glider gennem luften. Altså hvor god den er til at bevare sin hastighed og dermed energi.
Også stigningen på riffelgangen er vigtig. Det skyldes, at der gerne skal en højere stigning, altså mere rotation, til et tungt og dermed langt projektil, før det bliver stabiliseret ordentligt og flyver præcist gennem luften. Fordi du ofte vil komme til at skyde med tunge projektiler på de lange hold, bør du sætte dig ind i, hvilken stigning der egner sig bedst til tunge kugler i det kaliber, du har tænkt dig at skyde med.
Disse faktorer, og flere til, skal arbejde sammen, før du får en høj præcision på 400, 600 eller måske 1000m.
Langdistanceskydning
Moderne fabriksammunition er af høj kvalitet, og man kan få virkelig præcise ladninger. Men til de længere skudhold skal du ned i de meget små spredninger, inden det giver mening at skyde på de lange afstande. Her er der i virkeligheden kun en vej frem, og det er genladning.
Enten skal du selv sætte dig ind i de mange tekniske finurligheder, der ligger gemt i en patrons opbygning, eller også skal du alliere dig med en erfaren hjemmelader. Hele pointen er nemlig at finde frem til en ladning, der skyder eminent i netop din riffel. Det vil kræve mange fortvivlede ture på skydebanen, men når den først sætter skuddene hul i hul, ved man også, at der er potentiale til at skyde på de lange afstande.
Et kig over skulderen
Et godt sted at starte dine undersøgelser ud i de utallige kalibre, du kan vælge, er ved at kigge de professionelle over skulderen. Her er der ret tydelige tendenser at spore. Fx hos Precision Rifle Series, som er de amerikanske målskytters Champions League, hvor statistikkerne taler deres tydelige sprog: 6 mm-projektilerne er næsten altdominerende. Det vil i særdeleshed sige 6 mm Creedmoor, .243 Win, 6XC og 6×47 Lapua.
Det vil måske undre mange, at så relativt små projektiler kan klare sig på de lange afstande, men forklaringen er simpel. Den ballistiske koefficient i disse størrelser er helt eminent! Det vil sige, at forholdet mellem vægt, og hvor godt kuglen behersker de ydre påvirkninger, er rigtig god for kugler omkring 6 til 6.5 mm. Tendensen er endda, at de flere og flere skytter går mod de små 6 mm-kalibre.
Kigger du efter en præcis riffel, der leverer konsistente skud på de lange afstande, vil 6 mm-gruppen være stedet at starte. Derudover giver de meget lav rekyl, der findes mange patroner at vælge imellem, og de er ikke specielt hårde ved løbet.
Standardkalibre
6XC
Da superskytten David Tubbs ’opgraderede’ en 6 mm BR, endte han med designet til 6XC. Den blev hurtigt meget populær, og særligt skytter på 300 meter-baner og længere ud tog patronen til sig. Den yder tæt på det samme som .243 Win, men er mere behagelig at skyde med og mere forudsigelig. Derudover har den ikke helt samme stejle skulder som andre matchkalibre, så den er noget lettere at repetere med. Det gør den også velegnet til jagt. I moderate ladninger er den ganske skånsom ved kødet og er faktisk noget nær en perfekt råvildtpatron.
6,5×55
I 1894, i et samarbejde mellem den norske og svenske stat, så den velkendte 6,5×55 dagens lys. Den har siden vist sig at være en meget effektiv og alsidig patron. Den er også stadig standardkaliberet for konkurrencer i Skandinavien og er en yndet jagtpatron. Årsagen er den relativt milde rekyl og den påfaldende gode penetration, patronen har. Det skyldes den meget høje tværsnitsbelastning, som også bidrager til en god ballistisk koefficient. Med lette kugler omkring 100 grain er det nærmest en varmintpatron, mens den i de tunge 156 grains-kugler også har vist sin effektivitet på elg.
.308 Winchester
Selvom mange har deres egen favoritpatron til langdistance, og flere givetvis er mere velegnede til det end .308’eren, er .308 Win stadig den allermest benyttede patron. Militærets finskytter bruger den i deres halvautomatiske geværer til de mellemlange afstande, og den bruges også stadig i konkurrenceøjemed. Der findes meget matchammunition af høj kvalitet, og hvis du gerne vil kombinere din favorit-jagtriffel med langdistanceskydning, er .308 en oplagt mulighed. Desuden findes der en sværm af projektiler, du kan vælge imellem, og der vil derfor altid kunne findes en kombination, som giver høj præcision i din riffel.
Magnum gi’r mening
Den kloge jæger bestræber sig altid på at komme så tæt på vildtet som muligt. Det giver sikrere skud og gør det lettere at følge vildtet efter anslag. Men hvis du skal på jagt i bjergrige egne, højsletter eller Afrika, kan du godt regne med betydelig længere skudhold, end hvad du kender fra den hjemlige jagt. Det vil sige skud helt ud imod 400 meter til stort hjortevildt og omkring 250 meter til mindre vildt.
Ved sådanne afstande skal du begynde at tænke på terminal-ballistikken, det vil sig, hvordan kuglen ekspanderer og arbejder, når den rammer vildtet. Det er nemlig sådan, at alle projektiler kræver en vis modstand for at deformere (og dræbe) ordentligt. Fx vil en .308 Win skudt med en 180 grain kugle ude på 400 meter typisk have en hastighed på blot 500 m/s. Det vil i mange tilfælde ikke give en tilstrækkelig ekspansion, og det vil kræve specielle projektiler, for at vildtet forender ordentligt.
Så selvom magnumpatroner er dyrere, skaber mere rekyl og slider hårdt på piben, giver de absolut mening, hvis du skal nedlægge vildt på lange hold. Fx vil en .270 WSM i 150 grain først ryge under 500 m/s på den lange side af 600 meter. Det kaliber har altså en helt anden hastighed og dermed en større effekt og rækkevidde. Selvom du aldrig kommer ud på de skudafstande, vil en magnumpatron også fungere bedre ved 300 meter end standardpatroner. Den dræber simpelthen hurtigere på de fleste afstande.
Magnumkalibre
.270 Winchester Short Magnum
I rækken af deres ‘short magnums’ sendte Winchester .270 WSM på gaden i 2002. Den har med tiden fået en ganske stor tilhængerskare og er en lidt overset kaliber i en skandinavisk sammenhæng. Den har flere fordele, da den kan gå i kort lås i en let riffel, men stadig har en rekyl, der er til at have med at gøre. Ladet med 140 grain-kugler leverer den også rigeligt energi til at være tilladt til al skandinavisk vildt. .270 WSM er altså nærmest en 6.5×55 med turbo.
.300 Winchester Magnum
Den mest populære af alle magnumpatroner er den velkendte .300 WM. Den så allerede i 1963 dagens lys. Fordelen ved patronen er, at den passer i en låsestol i standardlængde og bruger de samme projektiler som .308. Udvalget af rifler og projektiler er derfor enormt. Det vil være muligt at få kugler helt fra 110 grain og op til det dobbelte. Til jagt vil en patron mellem 165 og 180 grain fungere godt, mens det til skydning vil være en fordel at gå helt op over 200 grain. Ud over det virkelig store og farlige vildt kan .300 WM nedlægge alle jagtbare arter. Rekylen er markant, og det er ikke en patron for alle, men kan du klare udfordringen, vil du sikkert aldrig få brug for en anden riffel.
.338 Lapua Magnum
En af de kraftigste kalibre er den efterhånden velkendte .338 Lapua Magnum. Oprindelig var den udviklet til militærets finskytter, hvor den hurtigt blev meget populær allerede fra 1983, hvor den så dagens lys. De mest velegnede projektiler til langdistanceskydning ligger omkring de 300 grains. Og ja, det vil stampe godt i skulderen, når du trykker på aftrækkeren, men praktisk talt alle rifler i dette kaliber er tunge og med dæmpning nok, til at det er udholdeligt.
