Jagtfeltskydning er terrænskydning, der afholdes på større skydebaneanlæg, skydeterræner eller på militære områder. Det primære formål er defineret af Danmarks Jægerforbund som ”at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så jagtrelevante forhold som muligt”.
Skydningen afvikles på dyreskiver i størrelsesforholdet 1:1, og i modsætning til den sædvanlige træning på 100 meter, som de fleste jægere kender, stiller jagtfeltskydningen flere krav til skytten ved at kombinere varierende afstande, forskellige skydestillinger, krav til hjælpemidler og ikke mindst en begrænsning af den tid, du har til rådighed til at afgive skuddene.
Det er alle sammen forhold, vi som jægere møder under praktisk riffeljagt i ind- og udland, men som vi generelt set alt for sjældent træner.
Afvikling af en jagtfeltskydning
Selve skydningen er bygget op som en konkurrence, hvor der gives point for samtlige skud/træffere i de pointgivende dele af skiverne. Du afgør selv, om du vil bruge point-givningen til at konkurrere med de andre skytter, eller om du blot vil koncentrere dig om at afgive skud placeret i hjerte-lunge-regionen og dermed et sikkert, dødeligt skud.
De enkelte arrangører af jagtfeltskydningen planlægger selv skydningen i forhold til antal skydestationer, mål, antal skud, skydestillinger og afstande m.v. Skydningen foregår typisk ved, at et hold skytter bevæger sig rundt i terrænet mellem de enkelte skydestationer. Hver skytte bærer selv sin riffel og eventuelt øvrigt udstyr.
Ved hver ankomst til en ny skydestation modtager skytterne en specifik instruktion til den konkrete skydning. Instruktionen indeholder en præsentation af præcis den eller de skiver, der skal skydes til på skydningen, samt en grundig gennemgang af skydestillinger, tidsforhold og point-givning ved skydningen. Instruktøren på den enkelte bane læser instruksen op for skytterne, så du kan deltage både uden læsebriller og med eventuelle læsevanskeligheder.
Den enkelte station er udført, så kun én eller to af skydeforholdene er særligt udfordrende. Skytten møder på den måde normalt ikke en station, hvor han samtidig eksempelvis skyder fritstående, til et lille mål, på lang afstand og på kort tid.
Når alle skytter er klar og har forstået reglerne, trækker de op på skydelinjen, hvor der klargøres, og derefter bliver der givet tegn til at påbegynde skydningen. Når alle er færdige, eller tiden er løbet ud, foregår en markering af træffere for de enkelte skytter, og der bliver noteret point på holdets skydekort.
Vildtskiver og varierende afstande
De fleste jægere har under deres jagttegnsuddannelse fået grundlæggende oplæring i, hvor på dyret de skal placere en dræbende kugle. Men på jagtfeltskydningerne kan der også dukke skiver op med vildt som ulv og bæver, der ikke er jagttid på i Danmark.
For at levere et godt og pointgivende skud på skiverne er det derfor vigtigt, at du bruger tiden under instruktionen – inden selve skydningen – til at orientere dig om det optimale træfpunkt på de skiver, der skal skydes til. Oftest kan du som skytte nemlig ikke se de anatomiske streger på dyreskiverne i sigtekikkerten under skydningen.
Hvis målet er at opnå maksimal score, er det derfor nødvendigt, at skytten finder pletter, streger eller andet på skiverne, der kan hjælpe med et præcist sigtepunkt. Det er vigtigt at bevare koncentrationen og huske sigtepunkt og -linjer fra instruktionsområdet og hen til skydelinjen.
Danmarks Jægerforbund har udarbejdet et regelsæt, der beskriver rammerne for deres kredsskydninger, hvor der eksempelvis er anført de maksimale afstande på de forskellige vildarter med henvisning til deres respektive størrelser. Jo større dyr, jo længere afstand, og omvendt, hvilket giver god jagtmæssig mening.
Jagtfeltskydning er med andre ord ikke en decideret langdistanceskydnings-konkurrence. Men selv om du har styr på afstanden, kan du sagtens opleve at blive udfordret på andre forhold, fx ved mangel på hjælpemidler eller ved kort tid til selve skydningen.
Skydestillinger, hjælpemidler og tid
Du vil typisk møde alle almindelige skydestillinger til en jagtfeltskydning: fra lav/høj, liggende, siddende og knælende til stående, alle med eller uden skydestok (et- eller to-benet) samt fritstående. Det er af afgørende forudsætning for resultatet, at du ud over skydning i de enkelte stillinger også har øvet dig i at skifte mellem stillingerne samt i at lave hurtig genopladning undervejs.
Skytter, der af forskellige fysiske årsager ikke kan skyde i en specifik skydestilling, kan efter aftale med banekommandøren vælge en højere og dermed pr. definition sværere skydestilling. De hjælpemidler, der må bruges til skydningen, vil være til rådighed på den enkelte station og kan være en skydestok, som vi kender den, eller måske blot en rundstok, der er afsavet i en passende længde. Egne hjælpemidler må ikke anvendes.
Et vigtigt element, der ofte giver nye skytter udfordringer, er, at den tid, man har til rådighed, altid er begrænset. Desuden er en eller flere af skydningerne på en jagtfeltskydning ofte underlagt meget kort skydetid, eks. 10-25 sekunder til tre skud.
I bestræbelserne på at sikre sig, at man får afgivet alle skud, inden tiden løber ud, ses det ofte, at skytterne afgiver skud meget hurtigere, end det er nødvendigt. Ladning af våben og evt. funktionsfejl indgår altid i selve skydetiden, så vil du for alvor blande sig i klassementet, er det en god idé under træningen til skydningen at øve hurtig opladning af magasiner/riffel. Det er også vigtigt at du øver dig i at vurdere og optimere tiden mellem dine skud, så du udnytter den samlede tid til skydningen optimalt.
Grejnørderi og konkurrence
Du kan helt uden problemer deltage i en jagtfeltskydning med din nuværende jagtriffel og dit almindelige jagtudstyr. Det vil ovenikøbet nok være mest hensigtsmæssigt for dig, da du jo skal på jagt med samme setup på et senere tidspunkt. Lyddæmper er, som på jagt, tilladt til jagtfeltskydning.
Uanset hvor mænd samles i flokke og konkurrerer, vil der dog på et tidspunkt gå grejnørderi i den. Det gør det også til jagtfeltskydningen. Særlig blandt konkurrenceskytter ses specielle sigtekikkerter med kliktårne, tykke matchpiber og specialfremstillede kolber. Det er alt sammen sjovt og spændende, men du må ikke lade dig skræmme væk, hvis du ikke kan eller vil være med i kapløbet. Jagtfeltskydninger er før vundet af skytter med helt almindelige jagtrifler og sigtekikkerter.
Da Jagtfeltskydning er bygget op med et pointsystem, giver det naturligvis mulighed for at konkurrere og dermed måle sig med de andre deltagere i skydningen. Skivernes anatomiske opbygning og pointinddeling giver både mulighed for, at jagtskytten kan se, om vedkommende har leveret et dræbende skud, og for, at konkurrenceskytten kan tælle sine point. På den måde kan jægere og konkurrenceskytter sagtens træne og skyde med hinanden.
Rent konkurrencemæssigt skydes der inden for Danmarks Jægerforbund i forskellige klasser: Mesterklasse, Jægerklasse, Veteranklasse og Dameklasse. Men er du ikke det store konkurrencemenneske, kan du også vælge at stille op uden for konkurrence. Oprykning til Mesterklassen finder sted, når du har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med egeløv.
Danmarks Jægerforbunds otte kredse, der er fordelt rundt i landet, afholder hver især en udtagelsesskydning pr. år, der ud over at fungere som en almindelig jagtfeltskydning også giver jægere og medlemmer mulighed for at kvalificere sig til forbundsmesterskabet, der en gang årligt afholdes i det fantastiske skydeterræn i Ulfborg i Vestjylland.
Fra hver kreds kvalificerer et antal skytter sig til skydningen, der hvert år afholdes med i alt ca. 250 deltagende skytter over en hel weekend i september. De tre bedste i Jægerklassen ved Danmarks Jægerforbunds årlige mesterskabsskydning i Ulfborg samt vindere ved udtagelsesskydningerne lokalt i kredsene skyder i Mesterklassen de efterfølgende år.
God træning til jagt
Jagtfeltskydning er en af de bedste måder, du kan træne til jagt. Mens du bliver grebet af udfordringerne, får du en masse jagtrelevant træning, som kan omsættes direkte til nedlagt vildt på paraden og måske til, at du undgår et par uheldige situationer med anskydninger.
Derudover er det sjovt. Har du ikke prøvet jagtfeltskydning før, ligger der masser af gode og sjove oplevelser og venter på dig forude. Jægere, der tidligere kun har gæstet skydebanen på den årlige indskydning, bliver grebet af udfordringerne, der meget ligner dem, de møder på jagt.
Endelig er det spændende. Når du har prøvet jagtfeltskydning et par gange, kan det være, at konkurrenceelementet eller træningen hjemme på den lokale skydebane trækker dig tilbage gang efter gang. Jagtfeltskydning henvender sig til alle riffelskydende jægere og tilbyder helt utrolig god træning, ofte uden for jagtsæsonen, hvor vi har god tid til at vedligeholde evner og dygtiggøre os.
Hvor kan du komme til at skyde jagtfeltskydning?
Skydninger under Danmarks Jægerforbund annonceres i bladet JÆGER under ’Foreningsmeddelelser’, der ligeledes kan findes på forbundets hjemmeside, jaegerforbundet.dk. Nordisk Safari Klub (NSK) afholder en årlig jagfeltskydning og en ’Minifeltskydning’ for medlemmer, se nordisksafariklub.com. På Facebook findes gruppen Jagtfeltskydning. Gruppen er fuld af informationer og er oprettet for at give overblik over de enkelte skydninger som et forum, hvor skytter kan dele tips og tricks samt stille spørgsmål. Skydningerne koster mellem 100 kr. og 300 kr. og bliver ofte hurtigt booket efter annoncering.
