Jægerne: Tim Warner

Hvem er jægerne? Det undersøger JAGT, Vildt & Våbens faste fotograf, Aske Rif Torbensen, i en ny portrætserie. Hver fredag bringer vi et nyt portræt af en jæger.

1533

Tim Warner
Født 1981
Iværksætter og medejer af Game & Gun
Jagttegn i 1997
Riffeltegn i 2003
Har en Bullmastiff på 75 kg, som er elendig til apportering, men suveræn til at lave larm i en remisse.
Jager primært på Sydsjælland og har en forkærlighed for trykjagter i Polen.

Jeg kom som barn meget i min onkels jagtforretningen Torp Jagt & Fiskeri ApS. Den havde en helt speciel aura og tiltrak kunder fra hele Sjælland, selvom den kun var på 40 m2. Her kom jeg senere i lære og tog sideløbende jagttegn.

Jeg har arvet min onkels forkærlighed for særligt de håndbyggede FN-bøsser*, men også for håndbyggede jagtvåben generelt, som jeg senere kom til at arbejde med. Jeg har haft nogle af branchens bedste læremestre, og jeg har arbejdet med både billige serieproducerede våben samt håndlavede våben til flere hundrede tusinde kroner. Man kan sagtens tilskrive de dyre våben en vis ’prestige’, men det er håndværket og historien, der interesserer mig. Med den interesse kommer mødet med spændende mennesker, og de har alle været med til at præge mit arbejde og min interesse for våben. Der er altid mere at lære og altid en, der ved mere om et specifikt emne end en selv.

Alle våben har en historie. At kende processen ved hvert skridt i fremstillingen af fx en håndbygget haglbøsse gør, at man ser på den med helt andre øjne. Det giver en bedre forståelse for prisen, da man nu forstår, hvilket stort arbejde det er at lave en haglbøsse fra bunden af, og hvilket håndværk der ligger bag. De håndlavede våben ligger til grund for de masseproducerede våben, og de masseproducerede våbens historie er langt mindre interessant i mine øjne.

Lige meget hvor dygtig en skytte du er, så bliver du aldrig bedre, end dit værktøj tillader. Hvis skæftet på dit haglvåben ikke passer til dig, rammer du ikke der, hvor du sigter, og det er aldrig sjovt at stå og skyde huller i luften til lyden af latter fra naboposten. Endnu værre er det, hvis skæftet gør, du i højere grad anskyder. Du kan selvfølgelig være heldig, at et standart fabrikslavet våben passer dig ’fra hylden’. Men alles krop er forskellige, og skal din sigtelinje være lig med våbnets træfpunkt, afhænger det af længden af underarm, overarm, fingre og hals, tykkelsen på dine kinder og størrelsen af dit bryst samt på afstanden mellem dit øje og dit kindben. Det er en rigtig god idé at få hjælp fra en skydeinstruktør til at få vurderet, om dit våben passer til din krop. Jeg har personligt oplevet jægere godt op i årene blive markant bedre skydende, efter at de har fået tilpasset deres skæfte. Der skal ofte ikke så meget til.

Jeg er stor tilhænger af kommerciel jagt, men jeg afskyr den ’basar-måde’, der skal handles på, fx efter en bukkejagt i udlandet: Man har haft nogle fantastiske dage med masser af gode jagtsituationer, som desværre tit skal afsluttes med at ’platte’ frem og tilbage – for at vinde den sidste kr./euro. Det tager toppen af glæden, når man skal forholde sig til snyd på vægten og ekstra udgifter efter en god jagtdag.

Du kan rejse til den anden ende af verden og blive overrasket over, hvor ens det i virkeligheden er, når man er på jagt. Selvom man ikke kan forstå hinandens sprog, er der altid en fælles forståelse for, hvad det vil sige at være jæger. Den fælles passion for jagt binder jægere sammen på tværs af religion, køn og kultur. Man bliver hurtigt bedste venner, fordi jagt er så intenst, som det er tilfældet. Man oplever det sammen, og alle er fokuseret på et mål.

Mødet med den russiske jagtmentalitet er dog en noget andet oplevelse. Det kan være bøvlet at have sine våben med til Rusland, og vi var et par venner, der skulle på jagt i Krim, som kort tid forinden havde været Ukrainsk. Vi fik at vide, at vi kunne låne os frem, og det viste sig også at være sandt. Men trykjagt på hjortevildt og vildsvin er kompliceret med halvautomatiske haglbøsser, én jagtriffel og en Steyr Scout-militærriffel. Men “davai” som russerne siger, og afsted gik det på jagt med de våben, vi nu havde. Vi fik da også nedlagt en gris hver med jagtriflen. Til gengæld skød vi alle forbi eller havde funktionsfejl med de øvrige våben.

Du kan se mere til de håndlavede skæfter og graveringer på http://gameandgun.com/


*F.N står for ”Fabrique National”, som er en belgisk våbenproducent, der oprindeligt lavede Mauser-rifler før Første Verdenskrig. Efterfølgende lavede de b.la. jagtvåben i samarbejde med John Moses Browning – deraf navnet F.N Browning. Den legendariske B25 o/u jaglbøsse kom ud af det samarbejde, og den ligger til grund for alle de moderne Browning-, Winchester- og Miroku-haglvåben.