Jægerne: Lasse Johansson

Hvem er jægerne? Det undersøger JAGT, Vildt & Våbens faste fotograf, Aske Rif Torbensen, i en ny portrætserie. Hver fredag bringer vi et nyt portræt af en jæger.

3014

Lasse Johansson
Selvstændig tømrer
Født i 1985
Jagttegn og riffeltegn i 2001
Går primært på jagt i Sydsverige, på Falster og Lolland
Har en springerspaniel

Jeg har været med min far på jagt, fra jeg har været helt lille. Første gang var som femårig, da jeg kom med på duejagt. Jeg have ikke lukket et øje hele natten, og da min far kom for at vække mig kl. 04.30, lå jeg lysvågen. Da duerne begyndte at trække, faldt jeg i søvn i skjulet og sov fra både duetræk og geværskud.

Den jagt, der står tydeligst i min hukommelse, er en jagt på mid asian ibex i Kasakhstan i september 2016. Vi kunne høre ulvene hyle om natten fra vores telt. Vi klatrede i bjergene og passerede flere bjergtoppe, inden jeg til sidst nedlagde det trofæ, jeg så længe havde drømt om.

Det er sjældent, at jagt ikke er en god oplevelse for mig. Men de gange, hvor hundene er kommet for tæt på vildsvinene, er langt fra en sjov oplevelse. Ofte kan de lappes sammen igen, men det sker, at skaderne er for alvorlige, og at de må aflives. Selvom det ikke er ens egen hund, er det en forfærdelig oplevelse, for man ved, hvor meget en jagthund betyder for en jæger.

Selvom du måske har midlerne til at starte med en stor hanejagt med masser af skudchancer, gør du dig selv en tjeneste ved at starte i det små. Tag ud på kragejagt eller strandjagt. Så finder du ud af, at jagt ikke er så ligetil, og at der er masser at lære fra de mindre prestigefyldte jagtformer. Når det er svært bare at levere ét stykke vildt til paraden, sætter man mere pris på det ene stykke vildt. Det er en vigtig erfaring, man bør have med sig.

Pas vildtet, og plej dit revir, så der kommer bedre vilkår for dyrelivet og dermed også bedre jagt. Det er ikke jagttrykket, der er hårdt ved naturen, men arealbegrænsning, når landbruget og byerne vokser. Dyrene kan godt holde til at blive jaget. Men de kan ikke holde til ikke at have et sted at være.

Mange nyjægere er 35-55 år. Det er dejligt, at flere får øjnene op for jagt. Men det er lidt ærgerligt, at de finder jagten så sent i livet, for det tager mange år at opbygge viden, erfaring og forståelse for jagt. Mange af de nye jægere får aldrig chancen for at være klapper/hjælper, før de en dag selv står for. Så når de måske aldrig at få den grundliggende viden om fx. fasanjagt.

Mennesket har altid gået på jagt, selv før vi begyndte af dyrke jorden. Min kæreste kommer fra en familie uden indsigt i jagt, og som ikke bryder sig særligt om jagt. Men efter at hun har fået mere indsigt i jagt, har hun også taget jagttegn. Hun har erfaret, at jagt er meget mere end at skyde dyr, og at der følger en masse gode oplevelser med jagten.

Jeg rejser snart til Canada i Rocky Mountains for at bo i en jagtcamp i små hytter og telte i 3½ måned. Jeg skal hjælpe ved jagt på wapiti, mountian goat og moose, på hesteryg og til fods. Det har været en drøm for mig længe. Derudover drømmer jeg om en dag at kunne jage bezoar ibex i Taurus-bjergene i Tyrkiet og mountain caribou i Canada.

Se mere til Lasses eventyr på Facebook-siden “hunt hunt” eller instagramkontoen @hunthuntt.