Skæftetræ

Godt skæftetræ hænger ikke på træerne

Godt skæftetræ er gemt under jorden i flere hundrede år, inden det bliver til et flot skæfte på et jagtgevær. Det er nemlig valnøddetræets rødder, som leverer det smukkeste, stærkeste og mest holdbare træ til geværskæfter.

4103

For en del jægere er det helt uden betydning, hvordan skæftetræet på deres gevær ser ud. De skal have et gevær at skyde med og synes ikke, der er nogen værdi i et særligt smukt skæftetræ. Mange af dem er allerede konverteret til kunststofskæfter, som er holdbare og ikke kræver nogen vedligeholdelse.

En anden type jægere – og flere i branchen melder om en stigning blandt disse – sætter pris på, at deres gevær er smukt og harmonisk, og de tager ikke det første det bedste skæfte, men vil gerne vælge.

Skal skæftet være rigtig pænt, er det dyrt – meget dyrt. Valnøddetræ til skæfter klassificeres i såkaldte grades. Der er fem grades:

Grade 1 er ok., men et ret simpelt skæftetræ uden store mønstre/årringe.

Grade 2 har lidt mere farve i træet og omkring 10 procent eller mere mønstre.

Grade 3 har en hel del mønstre og årringe, mindst 50 procent, og har mere farvespil.

Grade 4 har flotte mønstre, årringe, farvekontraster og mindst 75 procent mønstre.

Grade 5 har 80-90 procent mønstre og meget udtalte årringe. De kaldes også ’Exhibition quality’ – altså udstillingskvalitet. Disse slags skæftetræ er meget sjældne og med meget markante årringe og mønstre. Som hovedregel er man heldig, hvis ét stykke træ ud af 100 kan leve op til disse krav.

Skæftetræ
Skal træet vurderes, vil det ofte fortælle meget om kvaliteten, hvis man kigger på endestykkerne lige så meget som på fladerne med de fremtrædende årringe og mønstre.

Det har altid haft en vis betydning, hvordan skæftet ser ud på et jagtvåben. Lige fra de meget simple, men alligevel bearbejdede skæfter på ældre brugsvåben til de helt fornemme eksemplarer fra de bedste producenter over hele verden. Der er gennem tiden brugt meget forskelligt træ og med vekslende held. Fx er der på helt billige rifler i USA brugt fyrretræ, mens man i Europa også havde en periode, hvor bøgetræ blev brugt.

Den franske valnød var meget efterspurgt, men kan ikke skaffes mere. Omkring 1800-tallet var det heller ikke ualmindeligt, at der blev brugt ahorn. Dette træ havde nogenlunde samme kvaliteter som valnød. Og det kan ikke udelukkes, at ahorn kommer tilbage, hvis efterspørgslen efter valnød tvinger priserne op, og kvaliteten ikke holder på lang sigt.

Producenterne er dog altid vendt tilbage til valnøddetræet, fordi det er et stykke træ, som rummer alle de kvaliteter, der skal til: styrke, let at bearbejde og et pænt udseende.

Skæftetræ – styrke og udseende

Det er dog ikke gjort med styrke og udseende. For at et skæfte skal være holdbart og især kunne holde til presset i det forreste stykke ved samlingen til låsen og ved overgangen – uanset om der er pistolskæfte eller ej – skal årerne i skæftetræet lige netop der gerne være nogenlunde lige og følge skæftets vandrette linje. Det giver den største styrke i skæftet. Længere bagud må årerne gerne ’springe ud i’ mønstre.

Skæftræ
To medarbejdere fra Purdey & Sons i London på shopping i Nürnberg. Det er ofte her, der bliver købt skæftetræ til geværer i hele Europa. Det er en svær proces og svært at finde det helt rigtige skæftetræ. Fejlkøb forekommer ofte, men det er en del af spillet.

Det betyder igen, at udvælgelsen skal ske meget varsomt. Der er eksempler på meget fine slanke (engelske) geværer, som har et voldsomt og meget udpræget mønster i årringene hele vejen igennem. Ved første øjekast ser det flot ud, men realiteterne er, at netop skæftetræ af denne type har stor risiko for at revne eller knække oppe ved forenden ved grebet. Det kan fx være skæfter med det såkaldte birds eye-mønster.

Ved vurderingen af skæftets styrke kan det ofte give et bedre billede, hvis man kigger på træet forfra og bagfra, hvor årernes vandring hele vejen igennem kan ses.

Træforhandling

Simon Clode, der er direktør for engelske Westley Richards & Co., er en af dem, der hvert år køber skæftetræ i høj kvalitet hos tyrkiske leverandører eller på IWA-messen i Nürnberg: “At købe træ er en essentiel del af fremstillingen af geværer hos os. Jeg tror, at de fleste, der har ansvaret rundt omkring, både hader og elsker at finde netop de helt specielle skæfter. Tyrkerne er mestre i at se selv den mindste beundring i dit blik, når vi handler, så man skal øve sig i denne specielle form for forhandling. Det har altid slået mig, at selv om jeg er den sidste til at finde træ blandt det store udvalg, så finder jeg altid det bedste og dyreste blandt råskæfterne …!”

Skæftræ
Direktøren for Westley Richards & Co., Simon Clode.

Ved udvælgelsen af de rå skæfte-emner er det helt klart en fordel, at køberen ved, hvad de skal bruges til. Der er forskel på, om det pågældende skæftetræ skal være forholdsvis stort til et sportinggevær og med træ nok til et relativt kraftigt pistolskæfte og forskæfte, eller om det skal bruges på en lille kaliber 20 side-by-side.

Ved indkøb skal det også indregnes, om der skal laves både skæfte og forskæfte ud af blokken. For et forskæfte til en over/under kræver mere træ end det lille forskæfte til en side-by-side.

Når træet er købt fra fx den tyrkiske forhandler, skal det tørres hjemme på værkstedet. Det er almindeligt, at de fleste skæftemagere har et lager med forarbejdningsklare skæfter. Det er ikke billigt at ligge inde med store mængder skæfter, så man skal ikke forvente et kæmpeudvalg hos de danske skæftemagere.

Indkøbspriserne varierer meget. Et kig på de tilgængelige prislister hos nogle af de tyrkiske forhandlere viser, at priserne starter omkring 4-5.000 kr. og kan ende oppe i nærheden af 15.000 kr. Men det er det officielle udbud. Der er ingen tvivl om, at et Grade 5-skæfte-emne ligger i en dyrere prisklasse. Hjemme hos skæftemageren i Danmark lægges der naturligvis noget oven i denne indkøbspris.

Skæftetræ
En Holland & Holland sidelock side-by-side med Exhibition Grade-skæftetræ. Helt igennem smukt håndværk og finish, som til gengæld også koster ganske betragteligt. Vel det samme som en god Audi. En ny, altså.

Det kan være svært at fastslå, hvornår det pågældende stykke skæftetræ er klar til at blive brugt. Selv om det er købt og leveret som tørt og klar til brug, vil de fleste alligevel gerne selv lige have det liggende og teste, om det er klart. Det kan gøres ved at veje det rå skæfte, fx en gang om måneden. Når vægten holder sig uændret, er det et sikkert tegn på, at skæftet er tørt og klart.

Uheldige indkøb

En af de danske bøssemagere, som selv vælger træ til sine skæfter, er Per Langvad fra Viborg: “Jeg vælger selv skæfetræ ud, bl.a. på messen i Nürnberg. Det er ikke altid, jeg er heldig, og det er heller ikke altid, jeg kan se, om træet nu også er perfekt. Fx havde jeg valgt skæftetræ til et sæt parbøsser, som skulle ligne hinanden, men inde i kernen af træet var der en fejl ved skæfte nummer to, så det kunne ikke bruges sammen alligevel. Jeg køber skæftetræ ind, så jeg kan have det på lager hjemme i så mange år som muligt. På den måde er jeg sikker på, at træet er tørt, og at det har sat sig rigtigt.”

Skæftræ
Per Langvad i gang med at opfriske netskæringerne på en gammel engelsk side-by-side. Uanset om der arbejdes med en opfriskning eller et nyt skæfte, skal den spidse kniv ikke smutte. Så er skæftet ødelagt…

Per bruger meget tid på at vælge skæftetræ, når han køber ind. “Det kan stadigvæk lade sig gøre at finde fint og flot skæftetræ til rimelige priser, hvis man kigger nøje efter og har en fornemmelse for, hvad det er, der skal bruges i den kommende tid. Fx kan en blok godt se lidt simpel ud i sin helhed, men hvis det kun er en lille del af blokken, som skal bruges til fx en lille kaliber 20 med engelsk skæfte, er det o.k., hvis det kun er en tredjedel af træet, der er af høj kvalitet. Men træet vil ikke kunne bruges til en kraftigere over/under med et stort pistolgreb.”

Et godt stykke valnød til en klassisk engelsk side-by-side skal have langsgående årer oppe foran. Derudover må det godt slynge sig ned mod bagkappen. Det giver flotte kontraster og et meget holdbart skæfte. Per Langvad laver ikke mange skæfter fra bunden mere. Han udskifter i højere grad skæfter på gamle geværer, hvilket kræver, at træet har det rette udseende og styrke.

Komplicerede forskæfter

Normalt er det kun selve skæftet, der bliver lavet fra bunden. Det er sjældent, der også skal laves forskæfter. “Heldigvis,” siger Per Langvad. ”Det er faktisk meget svært at lave et forskæfte, og det tager ofte lige så lang tid at lave et lille fint forskæfte til en side-by-side, som det tager at lave selve skæftet. Der er meget arbejde med udfræsninger og tilpasning.”

Per har et lager af gode råskæfter, som man kan vælge imellem. Priserne starter omkring 2.500 kr. for selve blokken. Det er udskæring og finish, som koster penge. Jo pænere man vil have det, jo dyrere bliver det.

Skæftræ
Ud over lagringen hos opkøbere og grossister opbevarer mange bøssemagere selv et udvalg til tørring og kontrol. Her ses lidt af bøssemager Per Langvads lager, som er klar til at blive til nye fine skæfter.

Det er ikke helt så let at finde skæftetræ i den bedste kvalitet mere. Efterspørgslen er stor rundt omkring. Mange vil gerne have et flot skæfte på deres gevær, uanset om det er i den billige eller helt dyre ende. Derfor er der rift om det bedste og flotteste skæftetræ blandt både de store producenter af våben, bøssemagere, der laver nye skæfter, og deciderede skæftemagere, som der særligt i England findes en del af.

Samtidig med at priserne er steget i de seneste år, er der også kommet det ind i billedet, at de helt store geværproducenter ikke har råd til at lagre tusindvis af råskæfter, men i højere grad er gået over til at købe ind år for år. Det er også med til, at prisen presses op.

Henrik Jørgensen, der er indehaver af firmaet Flugtskytten, laver 35-40 nye skæfter om året, både til jægere og til sportsskytter. Han køber alle sine rå skæfter hos en grossist i Italien. “Det er meget svært at vælge træet ud og sikre sig, at det er godt og gammelt træ,” fortæller han. ”Derfor har jeg valgt at købe hos en grossist. Samtidig kan jeg få leveret de rå skæfter, så de er forberedt til montering på de gængse våbenmærker.”

Specielt tilpassede skæfter

Henrik Jørgensen oplever, at der i dag er jægere, som gerne vil have specielt tilpassede skæfter på deres jagtvåben – både haglgeværer og rifler. Tidligere var det kun sportsskytterne, som fik skæfter lavet efter mål. “Mange flere har opdaget, hvor stor betydning det har, at skæftet passer, og de vil også gerne have mulighed for at vælge et pænt stykke skæftetræ til deres våben,” fortæller han.

Det er meget forskelligt, hvor mange timer der går med at lave et skæfte. Henrik Jørgensen laver først en ’grov’ udgave, hvorefter han gør skæftet færdigt, mens kunden er til stede, så tilpasningen hele tiden justeres efter den enkeltes behov.

Skæftræ
Skæftet er valgt ud, og det er tegnet ind på den rå klods. Nu går udskæringen og tilfilningen i gang. Den sidste del er netskæringerne, som i sig selv er noget af et kunstværk. Udstyret er et godt billede på, hvor gammelt og sofistikeret netskæring er – trods de simple redskaber.

I dag kan man vælge at købe et nyt våben med et råt skæfte. Det er bl.a. italienske Zoli, som tilbyder denne mulighed. Ved priser fra omkring 40.000 kr. får man så et våben med et 100 procent tilpasset skæfte. Skal man have et nyt skæfte til fx et af de gængse over-/under-mærker, starter priserne ved 7.500 kroner med ’almindeligt’ træ. Skal der særligt smukt skæftetræ til, stiger prisen i takt med kvaliteten og udseendet. Der findes en del skæftemagere rundt omkring i Europa, og det er ikke ualmindeligt, at danske jægere og sportsskytter finder frem til dem og får lavet skæftet der.

Vil man gerne have et skæfte, som er ud over det almindelige, er der flere af de kendte mærker, der leverer standardvåben med skæfter i bedre grades end den normale. Det gælder bl.a. Beretta og Browning. Mange forretninger har udgaver af samme gevær fra disse mærker, men med forskellige grades af skæftetræ og priser derefter.

Går man efter de dyre udgaver af fx Beretta og Browning, kan man langt hen ad vejen selv vælge skæftetræ, fx ved at besøge fabrikkerne i henholdsvis Brescia og Liège. Det samme gælder i øvrigt Perazzi.

Interessant er det, at nogle af de tyrkiske våben nu også bliver fremstillet med skæftetræ i bedre grades end de almindelige. Bl.a. har Jaguar-gruppen taget nogle luksusudgaver af Akkar hjem fra Tyrkiet. Det er bemærkelsesværdigt, at disse luksusudgaver ikke koster mere for hele geværet end et nyt skæfte i samme grade til et andet gevær.

Skæftetræ
Det behøver ikke være så dyrt og eksklusivt. Her er en tyrkisk Akka over/under i luksus-udgave. Jakob Skov fra Kr. O. Skov i Bording var selv i Tyrkiet for at vælge skæftetræet til denne lille serie af meget flotte geværer til en brøkdel af prisen for andre med samme skæftekvalitet.

Filmen knækker

I de senere år er der kommet andre valgmuligheder end valnød til skæftetræ. Kunststofskæfter er blevet mere populære, især blandt riffelskytter. De bliver fremstillet i mange forskellige udgaver, lige fra kopier af de mere almindelige skæfter til hightech-udgaver med masser af indstillingsmuligheder.

På haglgeværer er det først og fremmest kunststofudgaver i sort/mørke farver eller med camouflageoverflade, som hitter. De kræver ingen vedligeholdelse og har højst sandsynligt lang holdbarhed. Det er dog endnu for tidligt at sige noget entydigt om disse skæfters holdbarhed i det lange løb, hvorimod valnød har bevist evnen til at holde i hundredvis af år.

Endelig er der en ny kunstig skæftetype, som bliver mere og mere almindelig: et træskæfte med en kunstig overflade, der enten er laserbehandlet eller belagt med en film i kunststof. På nogle af disse skæfter er det faktisk svært at se, at der ikke er tale om grade 3 eller 4 valnød, men ved nøjere eftersyn kan man se, at der er tale om ’snyd’. De bliver dog solgt og markedsført uden at skjule, at der er tale om en kunstig overflade. Hvor længe disse overflader holder, vil kun tiden vise.

Et væsentligt problem er der dog: Vil man have sit skæfte ændret, fx ved at vride det lidt til ene eller anden side, kan det simpelt hen ikke lade sig gøre. For filmen knækker.

Læs også:

Det fås ikke meget dyrere: driven grouse