Grousejagt
På en walked-up-dag vil der ofte være stop, hvor man venter, mens hundene afsøger terrænet. Så er man klar, og både gamekeeperne og hundefolkene kan vende fuglene, så de flyver bagud til skytterne.

Det skal du vide om grousejagt

Der er masser af grunde til at tage på grouse-jagt. Om det er driven grouse eller walked-up, er det noget helt specielt, som kun kan opleves i Skotland, Nordengland og i Wales. Her er en guide til fuglen, traditionen og udstyret.

1173

Målet for grousejagt, red grouse, er en hønsefugl, som kun findes i Skotland, Nordengland og i mindre udstrækning i Wales. Den er lidt større end en dansk agerhøne, og hunnen er rød, mens hannerne kan være mere sorte i farven, alt afhængig af årstiden.

Grouse lever fortrinsvis af friske lyngskud og er derfor meget afhængige af en god og sund hedehabitat. De er også følsomme over for vejrliget, hvilket kan være problematisk, især i de højere beliggende områder i det skotske Højland, hvor vinteren kan trække ud. Hver høne får fire til otte kyllinger, som hurtigt er selvforsynende med føde.

Hen over sommeren samles fuglene – både unge og gamle – i flokke, som kaldes “coveys”. De opfører sig på mange måder som agerhøns, hvilket vil sige, at de lige så gerne løber, som de flyver. Når de rejses, flyver de meget hurtigt, op til 80-90 km/t, og alt efter forholdene kan de flakse næsten ligesom skovsnepper. De kommer sjældent højt i luften, og flokken vil typisk følges i luften.

Grousejagt
Red Grouse er en hønsefugl, som kun findes i Skotland, Nordengland og i mindre udstrækning i Wales.

Gennem tiderne har grousen – specielt i Skotland – været under hårdt pres. Ikke på grund af grousejagt, men på grund af, at hede-arealerne har ændret sig, fx ved afgræsning med får eller ved, at bregner breder sig ind i lyngen. Det er ikke godt for grouse. Afbrænding og slåning af lyngen forbedrer derimod levevilkårene.

Den røde grouse skal ikke forveksles med Black Grouse, som er det samme som den urfugl, vi engang havde i Danmark. Jagtsæsonen er fra den 12. august til den 10. december.

Driven grouse

Grousejagt kan foregå på to forskellige måder: enten den klassiske driven grouse (klapjagt) eller som walked-up med spaniels eller stående hund. Driven grouse kan på de store heder blive “hentet” måske flere kilometer væk fra skyttekæden. Mange klappere danner kæde med “flag-men” på fløjene, som med hvide flag holder fuglene inden for området.

Fuglene kan holde hårdt, og de kan ofte rejse tidligt for klapperne og så igen smide sig i lyngen efter en tur på under 100 meter. Så rejses de igen, når klapperne når frem. Når de når frem til skyttekæden, kan det være i små grupper på fire-fem fugle eller i flokke på helt op til 50 fugle. De vil typisk blive skudt på spidsskud, men når de når skyttekæden, vil mange fugle dreje til siderne og flyve lavt langs skytterne, hvilket giver vanskelige og hurtige skud.

Skytterne skal hele tiden være opmærksomme på signalet fra gamekeeperen om, at der ikke længere må skydes fremad af hensyn til klappernes sikkerhed. Derefter vender skytterne sig og kan skyde bagud på fuglene, når de passerer skyttekæden.

Under en grousejagt er hver skytte placeret i en såkaldt “butt”. Det kan være alt fra en træramme til gamle fine stensætninger, hvor man typisk står ca. en halv under jordhøjde. På hver side af butt’en opsættes pinde, som skal sikre, at man ikke skyder ind over naboerne, når det for alvor går løs.

Grousejagt
En klassisk situation fra en driven grouse-dag i Højlandet. Skytten skyder på fuglene, mens loaderen inde i butt’en er klar til at genlade. Udenfor står apportøren med sin spaniel.

Der kan både skydes med et enkelt gevær eller “double-gunning”, hvor man har sine parbøsser med. I alle tilfælde vil der være en loader, som hjælper med at lade og markere nedlagte fugle. Tit er der tale om erfarne grouse-jægere, som også giver et godt råd undervejs. Ofte har skytterne en gæst eller ægtefælle med i butt’en. Jagten er i høj grad en social begivenhed. Transporten til området – som ofte ligger højt – sker enten i specielle gun-busser eller i egne firhjulstrækkere. Der er en del Range Rovere i sådan et grouse-selskab.

Walked-up grousejagt

En typisk walked-up grousejagt består af 6-10 skytter, som har følgeskab af gamekeepers og hundefolk. Man starter ganske enkelt på heden op imod vinden og går i en kæde fremad. Ofte er der en god samling små spaniels foran skytterne, og her skal man være parat til at skyde, når fuglene rejser.

Det betyder, at skytterne under en grousejagt går med geværet ladt og klar til skud. Det kan virke en smule usikkert, når man er vant til, at geværer skal være knækkede, når så mange er samlet. Men med omtanke og piberne i lodret position, mens man går, er det sikkert nok.

Det er vigtigt, at kæden holdes, og at ingen kommer hverken for langt foran eller bagved under en grousejagt. Som hovedregel skydes kun fremad, og der skydes lavt, så man skal virkelig tænke sig om. Det vil være for farligt, hvis skytterne har lov til at vende rundt og skyde bagud. Hver gang der er rejst fugle og skudt, samles alt op, inden kæden bevæger sig videre fremad.

Grousejagt
Walked-up grousejagt med spaniels. Hundene har rejst to grouse, og så er det med at være hurtig. Der skal holdes godt foran og ikke ventes for længe. Oppe i fart flyver en grouse med op til 80 km/t.

Med stående hunde foran skyttekæden er det naturligt, at man følger hundene og langsomt går frem til de hunde, som har stand for grousen. Her aftales, hvem der har bedst mulighed for at skyde, når fuglene rejser, mens andre skal være parate, hvis fuglene drejer ud til en af siderne.

På de enorme hede-arealer kommer hunde som pointers og engelske settere på arbejde, og der er plads til de store, smukke søg, som karakteriserer netop disse hunde. I nogle tilfælde er der også spaniels eller retrievere med til at apportere.

Hvilket gevær til grousejagt?

Traditionelt – og grousejagt er virkelig fuld af traditioner – vælger mange side-by-side-geværer. Men selv i denne traditionens højborg er over/undere nu blevet mere almindelige. Der er fortalere for både den ene og den anden type. Side-by-side-folkene er i høj grad forbundet til traditionen, og nogle er måske i den situation, at det er den eneste jagtform, hvor de bruger arvestykkerne fra våbenskabet.

I mange år var forholdsvis kortløbede (63,5 cm til 68 cm) side-by-sides førstevalget. Det er geværer, som har en lynhurtigt action, og man kan reagere hurtigt med kortløbede og forholdsvis lette geværer. Samtidig fremhæver mange, at når grousen flyver til siderne, er side-by-side den bedste løsning med et udsyn, som giver plads til at fokusere både foran og bag ved fuglen.

Det samme kunne over/under-folket mene, og det gør det også. Det er også i denne gruppe, at geværerne er langløbede og tæt borede. I realiteten er sandheden nok den, at de bruger det samme gevær til driven grouse, som de bruger på fasan- og agerhønseklapjagterne.

Grousejagt

Et væsentligt forhold, som kan tale for de kortløbede side-by-sides, er, at driven grouse ofte skydes på ret korte hold på grousejagt. En grouse, der kommer spidst ind med 70 km/t, er meget hurtigt inde på 20-25 meter, og så er en tæt boret over/under hurtigt overkill.

Hovedreglen er, at når der kommer en flok grouse, skal man ud til en af siderne og vælge en fugl yderst i flokken. Følg op på denne fugl, og hold fokus på den. Er der mulighed for en double, tager man den næste fra ydersiden.

Ved walked-up grousejagt handler det mere om at bruge det gevær, man skyder bedst med, og så have i baghovedet, at walked-up i den høje skotske lyng kan være ret opslidende. Så har man valget, bør det være letvægteren, man tager med i højlandet. På denne jagt skal der ikke skydes mange skud, så rekylen i letvægteren er uden betydning.

Og lige til sidst: Det er ikke et krav, at man stiller op med gevær i millionklassen eller med det rigtige navn. Det, der er af betydning på jagten, er, om man behandler sit gevær 100 procent sikkert og kan ramme.

Før du tager på grousejagt

Grousejagt er ret anderledes end den jagt, vi kender her i Danmark. Så det vil være en god ide at gøre noget ud af forberedelser, når nu pengene er betalt for turen og jagten. Selvfølgelig er almindelig god form på lerduebanen en god ide, men for mange vil de lave skud – spids- eller sideskud til driven grouse eller bag- eller sideskud på walked-up – være noget forholdsvis uprøvet.

Grousejagt
På grousejagt skyder man lavt. Det stiller særlige krav til sikkerheden.

Der er virkelig tale om lave skud. En grouse, der rejses og flyver langs med skyttekæden på en walked-up grousejagt, kommer helst ikke mere end en til to meter over lyngen, så det gælder om at holde godt foran og samtidig hele tiden passe på ikke trække så meget igennem, at man udsætter sine naboer for risiko. Et godt råd er også: fokuser på fuglen, og skyd så hurtigt som muligt. Ikke følge alt for langt.

Det kan man træne på lerduebanen med de hurtige spidsduer og måske få stillet maskinerne til lave sideduer.

Udstyr til grousejagt

Driven grouse er som nævnt meget traditionsbundet, faktisk i så høj grad, som jagt vist kun kan være i Skotland og England. Det vil sige, at der er mange steder, hvor det at møde op i sin camouflage-jakke vil være et overlagt brud på den gældende etikette. Vi kan som danskere ikke altid lige se skulle være et problem, men det er det altså.

Det er ikke et spørgsmål om, at man skal møde op i tweed-tøj købt hos Holland & Holland, men det er et spørgsmål om at blende ind i forsamlingen. Når man er med som gæst, forventes det – selv om prisen har været høj – at påklædning og opførsel tilpasses, hvad de lokale gør. Det udelukker ikke, at der er en enkelt i forsamlingen, som er klædt helt anderledes eller har en gammel slidt camouflage-jakke på. Men vær opmærksom på, at det sandsynligvis enten er ejeren, en excentrisk topskytte eller mere sandsynligt en adelig, som kan gøre det uden at blive set skævt til …

På walked-up grousejagt er situationen helt anderledes. Der handler det om at være klædt på til at kunne bevæge sig og gå kilometer efter kilometer i lyngen. Så her er, hvad vi anser for at være normalt jagttøj, ofte det rette valg.

Endelig spiller det en stor rolle, hvornår på sæsonen den pågældende grousejagt afvikles. Der er masser af driven grousejagt i august-september, hvor skjorteærmer er den naturlige beklædning, og det samme gælder selvfølgelig på en varm walked-up-dag. Lige så forblæst og regnfuld højlandet kan være, lige så lummert kan det være på en solrig dag i august.

Redaktøren af The Fields 12 tips til grousejagt

Der er mange ting at tage i betragtning, når man deltager i grousejagt. Her bringer vi 12 tips fra redaktøren af det højt respekterede engelske magasin The Field, Jonathan Young.

Grousejagt
Jonathan Young er chefredaktør for det højt respekterede engelske magasin The Field.

1) Du skal IKKE drikke alkohol. Hverken aftenen før eller på dagen. Alkohol sløver dine reaktioner, og grouse-jagt kræver fuld koncentration, både for at få vildt på paraden og for at være sikker for dine omgivelser.

2) Du skal IKKE møde op i hvid skjorte. Hvid er et signal – tænk på det hvide på flygtende fugle og dyr – og du har ikke noget ønske om at advare grousen om, at du står klar i butt-linjen.

3) Du skal IKKE stirre ud i lyngen i en halv time, før grousen begynder at flyve. Du bliver træt i øjnene. Prøv at slappe af, indtil fuglene for alvor begynder at komme ind.

4) Du BØR bruge gule skydebriller, både for at beskytte dine øjne og for at kunne spotte grousen hurtigere på lyngens baggrund.

5) Du BØR stå helt stille i butt’en. Fuldstændig ligesom duer kan grouse spotte enhver bevægelse og viger væk, så snart de ser en bevægelse.

6) Du skal IKKE begynde at skyde på fuglene på 50 meter ude foran. Nogle få virkelig dygtige skytter kan gøre dette, men flertallet af hæderlige skytter venter, indtil fuglene er tættere på. Hellere skyde en enkelt eller to ud af flokken end skyde fire forbiere.

7) Når det er sagt, og grousen ikke kommer lige ind, men flyver sideværts, BØR du tage et godt skud.

8) Du SKAL markere, hvor klapperne er og især de yderste klapperes position meget nøje, specielt hvis du er placeret i en af de yderste butts. Stil dig i hjørnet af butt’en nærmest de yderste klappere, og koncentrer dig om, hvor du kan skyde sikkert.

9) Du skal IKKE skyde fugle enkeltvis eller i par, som er direkte på vej mod din nabopost. Du kan godt skyde på de bageste fugle i den flok, som er på vej mod naboposten.

10) Du SKAL markere dine nedlagte fugle meget nøje og holde regnskab sammen med din loader. Du kan ikke forvente, at han gør det alene, da han jo har travlt med at lade for dig.

11) Hvis din post har en snæver horisont, og det er et drev i medvind og kraftig vind, så BØR du vælge at skyde på fugle bagud i hele drevet.

12) Du SKAL være opmærksom på at takke klapperne, apportørerne og gamekeeperne, lige så snart du har mulighed for det efter jagten. Grouse-jagt er en team-sport, og de har lagt en kæmpe indsats, for at du kan få lov til at skyde disse fugle.

Læs mere: thefield.co.uk

Oversættelse: Thorkild Ellerbæk

Læs også:

Det fås ikke meget dyrere: driven grouse