Chesapeake bay retriever

2771

Når man ser den i øjnene, ser man vildmarken, og det er en af de mest robuste jagthunde, der findes. I vores serie om jagthunde er vi nået til chesapeake bay retrieveren.

En chesapeake er ikke en begynderhund, så er det sagt.
Hvis din drøm er at bo alene i Alaskas skove, vil du ikke få en bedre hund end en Chesapeake.
Chesapeaken er suveræn som apportør i vanskelige og kolde områder.
Chesapeaken er på ingen måde en ren familiehund. Den skal bruges.

Jeg har aldrig før oplevet så mange modsatrettede beretninger og oplysninger om en hunderace som med chesapeaken. Derfor vil jeg i denne artikel koncentrere mig om mine egne oplevelser og erfaringer med min egen chesapeake, som jeg havde i 90’erne.

Dengang, som nu, var der ikke mange, der brugte chesapeakes til jagt. Grunden er nok, at den har et lidt blakket ry, men hvis man ved, hvad man har med at gøre, får man ikke en bedre kammerat. Den vil ofre livet for sin herre eller frue.

En lille historie understøtter dette: Engang i skumringen hørte jeg en underlig lyd ude fra vores meget store have. Da jeg lyttede efter, kunne jeg høre et lille, svagt “hjæææælp, hjææælp”, og da jeg gik ud for at finde årsagen, mødte der mig et fantastisk syn: En hel hjemmeværnsgruppe på seks-syv mand stod op ad hvert deres træ – helt, helt stille – og foran dem sad min hund helt roligt.

Hver gang de tapre krigere bevægede sig den mindste smule, kom der en lav, dyb knurren, og de gule øjne talte deres eget klare sprog: ”I bliver der, til far kommer.” Da han fik øje på mig, kom han glad hen, satte sig og syntes at sige: ”Jeg har gjort mit, nu tager du over.”

Hvis nogen af de på stoltheden sårede krigere læser dette, vil jeg trøste dem med, at jeg var også blevet stående. Jeg ved ikke, om min hund var gået på dem, hvis de havde været truende, for han var en velopdragen og godmodig hund. Men alligevel …

Racen og dens historie
Racens korrekte navn er chesapeake bay retriver, men her, og i daglig tale, nøjes vi med at kalde den chesapeake. Det er en stor og robust retriever med en fantastisk pels. Den har en kraftig underuld med masser af lanolin, der gør, at når du klør hunden på kroppen, får du fedtede fingre. Men det er godt for neglerødderne, og så sparer du et besøg hos Matas.

Overpelsen på ryggen er blank og “fønbølget”. Ikke helt så blød som en golden retriever, men derhenad. Med den kraftige underuld kan man sige, at den faktisk har en naturlig våddragt på, og at nusse med en chesapeake er som at kramme en splinterny, god bamse.

Farven veksler fra vissent græs til dyb gylden, og det er almindeligt med et hvidt blis på brystet. Vægten ligger på ca. 37 kg for hanner og omkring 30 kg for hunner. Hanhundene er cirka 60-70 cm høje, og tæverne er lidt mindre, men ikke meget.

Lanolinproduktionen vil være kraftig, hvis hunden er meget ude i koldt vejr, og du skal i det hele taget regne med, at en chesapeake har en ret kraftig kropslugt – den må du komme til at holde af.

Selv om det er en stor og tung hund, fremstår den slank. Øjnene er gule, lige fra knaldgule til ravfarvede, og har efter nogles mening et farligt udtryk. Jeg synes nu, det ser flot ud, og farven passer godt til den.

Tvivl om oprindelsen
Som navnet antyder, kommer denne hund fra Chesapeake Bay i USA, og den er – ud over nova scotia duck tolling retrieveren – den eneste amerikanske retriever. Alle de andre retrievertyper kommer fra England. I mine øjne har den heller ikke ret meget med de andre retrievere at gøre, hverken i sind eller udseende.

Oprindelsen er lidt uklar, men nogle kilder mener at vide, at der er en del indianerhund med i spillet. Andre kilder siger, at den kom fra Newfoundland med hvalfangere, men mon ikke det er lidt af hvert. Jeg har hørt mange gode bud på, hvor den oprindelig stammer fra, men alle disse bud havde det til fælles, at de var fuldstændig modstridende.

Chesapeaken blev, og bliver, flittigt brugt i USA til ande- og gåsejagt i hårde og kolde omgivelser, men som du vil se, kan den meget andet.

Det ser ud til, at de første chesapeakes kom til Danmark i 40´erne, men det var først i 60´erne, at racen begyndte at gøre sig gældende. Det har fra første færd været en hund for jægere, og der er heldigvis næsten udelukkende blevet avlet på de egenskaber og så selvfølgelig den kraftige, vandafvisende pels.

Da jeg selv i starten af 90´erne købte en chesapeake, var der ikke mange hvalpe til rådighed. Grundlaget var lille, der var vel omkring 200 i Danmark, så avlsmaterialet var ikke ligefrem bredt. Det har heldigvis ændret sig til det bedre takket være seje og dygtige opdrættere, der virkelig vil denne ret enestående hund. Så det skal ikke være undskyldningen for ikke at købe en chesapeake.

Temperament og anvendelse
Med chesapeaken er der tale om en ægte vildmarkshund. Tro mig, ser du en chesapeake i øjnene, ser du vildmarken. Lad mig også slå fast, at en chesapeake ikke er en begynderhund, så er det sagt. Du skal vide, hvad du har med at gøre, og ønske de specielle egenskaber, disse hunde har.

Chesapeaken er blevet beskyldt for at være stædig, og det er den, hvis man træner den forkert. Jeg har aldrig givet hunde menneskelige egenskaber, men en chesapeake har en stor retfærdighedssans. Det er nok noget vrøvl, men det virker, som om at hvis den føler sig dårligt og uretfærdigt behandlet, nægter den at arbejde. Man kan lige så godt gå hjem, for der er lukket for den dag. Træner man den rigtigt, kan den lære alt. Den kan sågar trænes til at være en fortrinlig schweisshund.

I bund og grund er det en udpræget enmandshund. Den kan dog acceptere andre familiemedlemmer, som min gjorde i min familie. Men det holder ikke en meter, hvis de øvrige familiemedlemmer ikke også optræder som (næst)ledere. Er man svag, tager den over. Den har et meget udviklet beskyttergen, men den er ikke særlig social, hverken over for fremmede mennesker eller hunde. Det skal man kunne se som en fordel.

En ægte vildmarkshund
Hvis din drøm er at bo alene i Alaskas skove, i en bjælkehytte, og leve af jagt og fiskeri, for så at se andre mennesker en gang om året, vil du ikke få en bedre hund end en chesapeake.

Hermed har du et indtryk af, hvad du har med at gøre, hvis du vælger en chesapeake som dansk jagthund. Men det skal siges, at med denne viden i baghovedet er det en særdeles god jagtkammerat, og den kan blive rigtig fin og anvendelig på al slags jagt. Den står sig også fint på prøver. Jeg har selv vundet prøver med min chesapeake, endda i konkurrence mod field trial labradors.

Jeg havde en hanhund, og jeg vil tro, at tæverne er lidt blødere. Der er også en tendens til, at det skarpeste nu er avlet ud af racen. Men det duer ikke at generalisere, for alle hunde er forskellige. Jeg kunne selv rigtig godt lide hundens reserverede holdning og dens rolige adfærd.

Chesapeaken er en glimrende indehund, der ikke løber på væggene, men den vil nok også kunne fungere som udehund i en hundegård, fordi den er godt klædt på. Jeg er dog ikke sikker på, at psyken kan holde til det, da den knytter sig stærkt til sin fører og helst vil være lige i nærheden af vedkommende.

Jeg ønsker ikke selv at have hunde, der kun er i hundegård og aldrig er inde. Jeg kan godt lide, at mine hunde er, hvor jeg er. Jeg har da en hundegård og bruger den, når jeg skal noget, men det er i kortere perioder, og alle mine hunde sover inde.

Nogle af de professionelle engelske hundetrænere mener, at man ikke får en tophund til prøver, hvis den er indehund. De mener, at hvis man sulter sin hund på oplevelser og kontakt i en uge eller to, er den hypermotiveret, når man så endelig tager den ud. Det er dog ikke min måde at have og træne hund på. Så kan det godt være, at mine hunde ikke kommer helt så langt på prøver, men det lever jeg fint med.

Tykpelset apportør
Med en chesapeake skal du gå langsomt frem i træningen. Den lærer ikke lige så hurtigt som for eksempel en labrador, så den skal venligt overindlæres, indtil træningen sidder fast, og det går ikke at blive irriteret, hvis den ikke forstår en øvelse. Gå tilbage, og gentag så øvelsen én gang til for prins Knud.

Selv om en chesapeake kan føles som en hård hund, er det meget vigtigt at træne og tiltale den blødt og forsigtigt, ellers får du ikke den medspiller, som er altafgørende for et godt resultat.

En chesapeake er en meget alsidig hund, der kan bruges til det meste. Men i kraft af sin robuste og meget muskuløse fysik sammen med en næsten vandtæt pels er den suveræn som apportør i vanskelige og kolde områder. Den tykke underuld, der er fyldt med lanolin (jeg har kendt en chesapeake, der slet og ret hed “Oma”), og det kraftige overhår gør, at den går igennem hvad som helst. Den skal kort sagt have været meget i vand, før den bliver rigtig våd.

Den er super som hårvildthund, og det er en modig hund, der føler sig uovervindelig, så pas på med vildsvin. Den er ikke er hurtig nok til at undvige en sur orne, men den stiller fint både hjort og elg ligesom en jæmthund.

Affangning af hårvildt
Jeg havde selv meget glæde af min chesapeake på haglbøssejagt på råvildt. Der er desværre nogle, der skyder på råvildt på for lange hold, og da dyret er stort, bliver der sjældent skudt helt forbi, selv om der skydes på forholdsvis lang afstand. Det betyder, at råvildtet næsten altid får hagl, men ikke altid forender i skuddet. Det ser man ved, at der ligesom kommer en skygge over dyret, der lige rejser hårene, og ellers er der ingen skudtegn.

Når jeg så det, sendte jeg min chesapeake af sted, han løb dyret op, gav det en skulder og affangede det. Alt sammen i et meget hurtigt tempo, og det var ikke få stykker råvildt, vi skånede for lidelser på den måde.

Chesapeaken er super som schweisshund, arbejdet passer godt til dens temperament. Den kan holde selv en stor dåhjort, det er der nok ikke så mange andre jagthunde, der kan. Jeg havde selv meget glæde af at bruge min hund som slædehund. Med lidt træning vil de meget gerne trække, og da det er stærke hunde, kan de også. Det er en fin måde at motionere dem på. En chesapeake vil være formidabel til vandreture i Norge og Sveriges vildmarker og vil med lethed kunne transportere sin egen mad, hvis du køber rygtasker til den.

Træning af chesapeaken
Jeg har allerede været lidt inde på træningen af chesapeaken i det foregående. Når du skal træne denne hunderace, så husk, at lederskab er en støtte, ikke en straf. Et stærkt lederskab er mere nødvendigt med en chesapeake end med mange andre hunde.

Med chesapeaken har vi som nævnt at gøre med en hund, der i sit sind er meget tæt på naturen. Urinstinkterne ligger lige under overfladen. Det skal du kunne se som en charme, ellers skal du købe en anden race. Hvis du får overbevist din chesapeake om, at den kan stole på dit lederskab, er den tryg og nem at arbejde med. Men hvis den fravælger dig på grund af svagt lederskab, får du aldrig en god jagtmakker ud af den. I naturen er det farligt at støtte sig til en dårlig leder, så her skal man leve op til sit ansvar, for der er virkelig afregning ved kasse ét.

I mine øjne kan chesapeaken trænes til at blive apportør helt på linje med de bedste labradorer. Men det tager tid, og tempoet er heller ikke så højt som hos en field trial labrador, da en chesapeake er en større og tungere hund.

Træningsmetoderne er de samme som hos en hver anden retriever, dog skal du huske at gå langsomt og grundigt frem og ikke lave for mange fejl i grundtræningen. Støt dig gerne til en træner, der kender racen.

Fordele og mangler
Meget har man måttet høre om denne hund, og meget er sagt på et løst grundlag, for chesapeaken er en rigtig god og anvendelig jagthund, hvis du altså går på jagt af gavn og ikke kun af navn. Den er for rigtige jægere, og du skal ville hunden med alle dens instinkter og alt dens væsen.

Som nævnt er chesapeaken på ingen måde en ren familiehund. Den skal bruges. Det er bestemt heller ikke en begynderhund. Det er en alvorlig, men spændende og udfordrende opgave at træne en chesapeake. Ja, den er nok lidt stædig. Ja, det tager lidt længere tid at træne den end med andre hunde. Men når det så virker, får du en loyal og modig hund, der aldrig giver op.

Racen har for øvrigt væsentligt mere personlighed end andre retrievere, og tro mig: Med en chesapeake i huset behøver du ingen tyverialarm.

En ægte kæmper
Jeg kan nok ikke skjule, at jeg ikke er helt upartisk med denne race, og jeg kan nok heller ikke skjule, at jeg holdt meget af min chesapeake.

Der er ikke mange jægere, der tør binde an med en chesapeake. Man ser dem i hvert fald meget sjældent på jagter, og det er synd. For det er en ægte kæmper. Dens loyalitet og hårdførhed er udtalt, og med den rette træning er det en super hund.

Du kan med rette spørge, hvorfor jeg ikke har chesapeakes længere. Svaret er, at til den form for jagt og prøver, jeg dyrker, er en field trial labrador bedre. Det kræver megen tid at have en chesapeake, og selv om den sagtens kan bruges på store klapjagter som opsamler, er en lille hurtig field trial nok alligevel bedre. Men du får meget mere personlighed i en chesapeake.

Jeg kunne ønske, at flere jægere ville få øjnene op for denne smukke hund. Dansk Retriever Klub vil kunne hjælpe. Besøg nogle opdrættere, og se hundene i arbejde og i hvile. En chesapeake er ikke noget frådende vilddyr, det er en rigtig hund.

Vil du vide mere?
I Danmark findes der ikke en specialklub udelukkende for chesapeaken. Men Dansk Retriever Klub har en chesapeake-afdeling, se dansk-retriever-klub.dk.

Om forfatteren
Rolf Andersen (f. 1954) har gennem 30 år arbejdet som professionel hundetræner og er bl.a. kendt fra Danmarks Radio, TV2, og TV2 Lorry. Han er forfatter til bøgerne “Få den hund, du fortjener”, “Få den jagtkammerat du fortjener” og “Fik du den jagtkammerat du fortjente?”. Se hundetraening.com.