Bukkejagt i Rumænien

1037

Omkring sommersolhverv synes dagene at vare i en evighed. Det er et godt tidspunkt at jage buk i Transsylvanien hvor trofækvaliteten er overraskende god. I denne medrivende reportage fra Rumænien finder du gedigen inspiration fra et jagtland der har så meget at byde på.

Natten var kort. Efter to timers søvn befinder vi os på en lille landevej nord for byen Sibiu, som bliver vores hovedkvarter de næste to dage.
Himlen er mørk, og det er ikke fordi, det er nat, for på denne tid af året er solen på jo på sit højeste, men netop denne morgen er det overskyet, og det tyder på, at der kommer regnbyger.

Det er gode nyheder for vores rumænske værter, som ikke har set en regndråbe i flere uger. I udkanten af en lille landsby med gader fyldt med herreløse hunde og oksekærrer, forlader vi vejbanen og bevæger os op ad en sidevej til toppen af en bakke.

Lynet skærer gennem himlen, og i det fjerne kan man skelne Karpaterne bag regnen, som allerede har gennemvædet sletten. Da vi stiger ud af bilen, hører vi sang fra hundredevis af lærker forstærket af nogle vagtler. Landskabet er kuperet og dækket med korn, lucerne, enge, vinmarker og skov, som spreder sig ud foran os. En fremragende biotop til rådyr.

Råbukke i Transsylvanien
Vi skal mødes med Valean, den lokale repræsentant for Romsilva (Rumæniens naturstyrelse), som også vil være vores guide i området. Det specielle ved dagens jagt består i at køre rundt i hestevogn. En enkelt planke fungerer som sæde, og vi bliver bedt om at sætte os.

Man skal være på vagt, når den sætter i gang, da hingsten stejler, før den med et skub får alle passagerer til at vælte bagud i køretøjet… til alt held er der bunker af hø, der mildner faldet! Vi kører i en jævn rytme på to hjul. Rejsen foregår i stilhed kun afbrudt af et par tordenbrag og vrinsk fra hesten, som synes at sætte pris på denne tidlige morgen.

I øst er der en sprække i skyerne, som viser en rødglødende himmel, og Valean foreslår, at vi holder en pause for at nyde den. Foran os strækker sig en stor dal, hvor en gasledning snor sig, og ikke langt derfra opdager vi en rød plet; et rådyr. Vi er for langt væk til at kunne bestemme, hvad det er og fortsætter turen med kærren i retning mod rådyret.

Efter et par minutter standser køretøjet, og vi fortsætter jagten til fods. Store regndråber falder ned på den ellers så udtørrede jord, og luften fyldes straks med den så karakteristiske lugt af fugtig jord.
Som i et veritabelt koldt brusebad, fortsætter vi hen mod rådyret. Det viser sig at være en lille rå, men da vi er på vej tilbage til kærren og hesten, får Valeans ørneblik øje på et andet dyr lige bag ved en busk. Det er en stærk råbuk.

Bukken har set os men står stille. Den er sikkert overbevist om at være i skjul. En fatal fejltagelse. Afstandsmåleren viser 143 meter, kipplauf-riflens kikkert justeres, og kuglen kaliber .270 rammer dyret hårdt.
Regnen stopper et øjeblik, og det giver os mulighed for at gå hen og betragte den fabelagtig stærke buk. Den tætte og massive opsats (senere opmålt til 430 gram) gør os målløse.
Efter at have taget et par billeder går vi tilbage til en skråningen der rejser sig over blomstrende græsmarker, men et nyt regnskyl tvinger os til at forkorte jagten.

Mellem sletter og bjerge
Om eftermiddagen lysner det, og efter en kort siesta foreslår Sylvain, at vi hurtigt tager af sted, så vi kan komme tættere på Karpaterne og måske få mulighed for at se nogle gemser.
På mindre end en time kommer vi igennem et skovlandskab og når højfjeldene med stejle klipper, bjergstrømme og sneflager på de nordvendte bjergsider, og længere oppe får vi øje på en pragtfuld flok gemser som vi nærmer os indtil vi er inde på bare 250 meter. Forbløffende og forfriskende.

Vi går tilbage til den fugtige grønne slette og går en aftentur vest for Sibiu. Her er terrænet mindre kuperet end ved vores morgentur, og vi bevæger os ind i et mere lukket område med akacietræer og nogle lysninger.
Vi bliver angrebet af myg, og kamuflagenettet kommer hurtigt til at fungere som beskyttelse mod horderne af de små vampyrer…hvidløgsfeddene har vi glemt på hotellet.
Vi er stadigvæk sammen med vores guide Valean, men i aften er det Fabrice, som fører an. Formålet med turen er den flotte stærke råbuk, som vi lokaliserede for nogle dage siden. Temperaturen falder. Det bliver køligt og det afstedkommer en tæt tåge, som forringer sigtbarheden.

Efter to timers anstand får vi øje på to røde silhuetter, som lister sig frem under et æbletræ. Det er den buk, vi ventede på.
Det oplyste trådkors finder bladet, men så forsvinder bukken pludseligt bagved en lille busk. Spændingen stiger, Fabrice koncentrerer sig fortsat om dyret, som fortsætter sin gang bagved råbukken.

Tommelfingeren presser sikringen frem. Pegefingerens tryk øges langsomt om aftrækkeren, da en gedehams pludselig angriber jægeren, der er parat til at skyde. Skuddet går, men jeg har mistet koncentrationen, og kuglen rammer en meter over rådyret, som bliver stående helt ubevægelig. Gedehamsen bliver desværre endnu mere aggressiv, og selv om hovdyret er mere end 230 meter væk, kan det fornemme min tilstedeværelse og går derfor i dækning med sin partner.

Dagene varer i en evighed
Den anden nat er heldigvis længere end den første nat. Efter tre gode timers søvn når min rejsefælle Jacky og jeg frem til den lille flække Blaj og får en ny guide, Claudio, som er en velanset borger i byen. Vi skifter igen biotop, og denne morgen møder os et opdyrket landskab med store kornmarker.

Himlen er azurblå. Kornet, som er fyldt med valmuer, er begyndt at blive gult, rapsen har en strålende gul farve, og engene minder om et af Monets malerier. Overalt er der fod, veksler og fejninger; vildtet er derude, skjult i dette kludetæppe af farver.
Vi bevæger os frem i et diset sollys, og efter en times gang med lydløse skridt, viser Claudio os en mørk bukkekontur i udkanten af en lille jordlod med korn. Vi får øje på en buk med en uregelmæssigt opsats. Den står frydefuldt og esser. Den er mere end 400 meter væk, og vi bliver nødt til at nærme os ubeskyttet med front imod solen.

Da vi er 200 fra bukken, føler Jacky sig sikker og foreslår, at vi prøver lykken. Claudio holder sig til højre for at give en ekstra støtte. Sigtekikkertens belyste trådkors indstilles til dagslys.

Jacky, der er våbenekspert og instruerer os andre i skydning på lang hold, sigter kort og slipper så kuglen. Den træffer bukken midt på i brystkassen i samme højde som kornaksene, der er blevet revet af, da kuglen fløj gennem luften.
Så sker der det næsten utrolige, at i det øjeblik hvor den asymmetriske bukken falder i kornet, ser vi endnu en buk bevæge sig væk fra rapsmarken ved siden af.

Den er gigantisk. Jacky, som allerede har repeteret og fortsat er i en god skydeposition, flytter sit sigte nogle meter mod venstre og skyder på ny.
Bukken falder.
Senere viste det sig, at trofævægten for denne sidste buk var oppe på svimlende 570 gram, og så klart det største af de rumænske råbukke, som gav os muligheden for at opdage nogle af Transsylvaniens vilde skønheder.

FAKTABOKSE
Sylvain Bourgard : franskmand, rumæner af hjertet
Selv om Sylvain Bourgard kun er 38 år, er han allerede en meget erfaren jæger, da han altid har dyrket jagt.
Denne franskmand, der oprindeligt er fra Antibes, har en passioneret interesse for jagt og jagthunde (han har seks i alt) og har nu boet i Rumænien i 4 år. Hér har han oprettet sit eget jagtrejsebureau, Alisyl Travel, der tilbyder jægere og globetrottere den mest udsøgte jagtoplevelse mellem Donau og Karpaterne.

Han er gift med en rumæner og taler sproget flydende, hvilket letter kommunikationen med de lokale jagtførere. Uanset om det er småvildt eller storvildt, dækker hans tilbud alle slags pelsdyr og fjerkræ, for Sylvain ejer en ejendom på 7500 Ha i nærheden af Blaj og desuden arbejder på 80.000 ha i samarbejde med Romsilva – den lokale skovforvalter.
chasse-roumanie.com

Jagttider i Rumænien
Vagtler og turtelduer i skoven fra den 15/08 til den 10/09
Ænder fra den 06/09 til den 15/02
Gæs, harer, fasaner, grå agerhøns og drosler fra den 01/11 til den 15/02
Råbuk fra den 15/05 til den 01/10
Hjorte fra den 15/09 til den 10/10
Dåvildt fra den 15/10 til den 10/11
Gemser fra den 15/09 til den 01/12
Vildsvin fra den 01/11 til den 15/02
Bjørne fra den 15/03 til den 28/04 og fra den 01/09 til den 10/12

Tekst og foto: Philippe Jaeger