Drømmer du om en jagtrejse til de arktiske områder, bjergene eller ødemarken? Vi guider dig til, hvordan du får mest muligt ud af din jagtrejse.
Måske er du en af de mange, der drømmer om at nedlægge en moskusokse i Grønlands sneklædte ødemark eller kæmpe dig op i de østeuropæiske bjerge, helt op til trægrænsen, for at skyde en bjergged?
Et stigende antal danske jægere tager på den slags jagtrejser, hvor man ikke bare i al magelighed kan regne med at blive kørt ud til en hochstand og derefter tilbage til hotellet efter endt jagt, men selv skal yde en stor fysisk indsats for at få trofæet i hus.
Fra jagttur til møgtur
Disse udfordrende jagtrejser lokker med løftet om vilde naturoplevelser og muligheden for at fortælle ens jagtkammerater, børn eller børnebørn, hvordan man modstod kulde, blæst og stenskred for at få lige netop det trofæ hjem, der hænger dér på væggen.
For nogle ender en jagtrejse dog som en halvdårlig oplevelse. I måneder har man forberedt sig og glædet sig, men når man så står derude, halvt oppe ad bjerget eller langt ude i ødemarken, slår kræfterne ikke til, eller udstyret fungerer ikke, som det skal.
Det er lidt en hemmelighed blandt udenlandske outfittere, men rundt om bålet om aftenen fortæller nogle af dem om ture, hvor den tilrejsende har givet op og bedt outfitteren om at gå videre og hente det trofæ med hjem, de ikke selv har magtet at nedlægge.
Forbered dig til din jagtrejse
Det er en skam, for ud over at jagtrejsen til disse øde egne ofte koster det samme som en mindre bil, kunne jagten være blevet gennemført og oplevelserne være blevet meget større, hvis bare jægeren havde gjort lidt mere for at forberede sig på en jagtrejse – fysisk, mentalt og udstyrsmæssigt.
Nogle ting giver sig selv. Skal du ud, hvor der ikke er nogen chance for fast anlæg, skal du have trænet med en skydestok hjemmefra. Skal du skyde gemser i Karpaterne, går det ikke, at du kun har trænet på 100-meterbanen og ikke aner noget om kuglefald. Og skal du til Nordamerika for at nedlægge en grizzlybjørn, nytter det ikke at medbringe en kaliber .243, som højst sandsynligt vil få dig selv slået ihjel, når først du står ansigt til ansigt med bjørnen.
Eksperternes råd
Andre ting er ikke så ligetil. Det kommer f.eks. bag på mange, hvor øde der kan være i de arktiske områder, i bjergene og i ødemarken. Der kan gå en hel uge, uden at man ser et eneste stykke vildt, for i disse egne er vintrene ofte så hårde, at kun de allerstærkeste dyr overlever. Af samme årsag vil trofæerne på det vildt, man ser, så også ofte være større end noget andet, man har oplevet. Men hvis ikke selve naturoplevelsen er en stor del af glæden ved jagtrejsen, bliver man let skuffet.
På samme måde vil det komme bag på mange, hvor store krav jagt i Arktis, i bjergene og i ødemarken stiller til såvel udstyr som fysik. F.eks. vil det måske overraske dig, at der ikke må være en dråbe olie i din riffels lås, hvis du tager til Arktis, fordi olien vil fryse til grød og låse slagstiften fast. Du har måske heller ikke overvejet, hvor let det er at få knæskader i bjergene, og måske har du aldrig hørt om elektrolytter i pilleform, der indeholder alle kroppens naturlige salte, og som kan redde dig fra at gå ned på den krævende ødemarkstur.
For at hjælpe dig godt på vej har vi bedt tre eksperter – en tidligere Sirius-mand, en tidligere legionær fra Fremmedlegionens bjergkompagni og en ekstremløber, der har deltaget i løb på flere hundrede kilometer i en række ødemarker – om at give deres bedste råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt til din store jagtrejse.
Rejsefeber og jagtrejse
Denne artikel er bl.a. baseret på samtaler med to af Danmarks mest erfarne udlandsjægere, Thomas Lindy Nissen og Jens Kjær Knudsen. Du kan læse mere om at forberede sig til krævende udlandsjagter i deres bog, ’Jagtrejsefeber – Jagtberetninger, gode råd og guidelines’, der udkom i 2013.
Som Sirius-mand var Asger Fredslund med til at patruljere kæmpe områder af Grønlands mest kolde og afsidesliggende egne. Siden har han været tilbage hvert år og giver her en række råd til, hvordan du klarer kulden
Når du tager til de arktiske områder, er kulden din største fjende. Du må aldrig undervurdere den, for så taber du kontrollen. Kulden er der hele tiden, du kan ikke slippe væk fra den, så den er en konstant stressfaktor. Og den har flere indvirkninger på dig og dit udstyr, end du kan forestille dig, hvis ikke du har befundet dig i Arktis før.
Et menneske kan maksimalt optage 6-8.000 kilokalorier per døgn. Men selv om du spiser det optimale antal kalorier om dagen i Arktis, bruger du stadig mere energi på at bevæge dig rundt og holde dig varm, end du kan optage. På en slæderejse kan man tabe sig op til 18 kg på en fire-måneders tur.
Så lang tid skal du ikke opholde deroppe som jæger, men du skal alligevel sørge for at have godt med frysetørret mad med samt nødder, rosiner og gerne mørk chokolade. Nødderne og rosinerne kan du spise på farten, men chokoladen bør du spise i din lejr. Chokolade bliver nemlig hårdt som sten i kulden, og du risikerer at knække en tand på det.
Naturen sætter dagsordenen
Du kan ikke købe dig til succes på en jagtrejse i de arktiske områder, for her er det naturen, der bestemmer. Du kan ligge underdrejet i en uge i dit telt eller i din hytte, fordi der er en snestorm, der raser. Og du skal have trænet din krop op til at klare strabadserne.
Gå lange ture med det fodtøj, du har tænkt dig at have på deroppe, og begynd allerede tre måneder før afrejsen at bygge din form op gennem løbetræning og også gerne styrketræning med vægte, der styrker dine lår og kropsstamme. En jagtdag i de arktiske områder kan let starte kl. 6 om morgenen og slutte kl. 2 om natten, og på Grønland er der en regel om, at du ikke må efterlade noget af det vildtkød, du har nedlagt. Kød og trofæ skal bæres bort fra skudstedet, og blot hovedet og det skind, der skal til for at lave en skuldermontering af en moskusokse, kan veje op til 45 kg.
Naturmaterialer
Gå efter naturmaterialer, når du skal købe udstyr: uld, læder, træ. Plastik bliver sprødt som gamle LP-plader i kulden, Goretex er ikke særlig praktisk deroppe i frostvejr, fleecetøj smelter uhyggeligt hurtigt, hvis det kommer i kontakt med primus-brænderen i lejren, og alle elektroniske skærme på f.eks. gps’er eller telefoner bliver ulæselige, hvis de ikke bliver holdt varme.
Den allermest effektive beklædning er den, lokalbefolkningerne selv går i, og som bl.a. er lavet af sælskind. I stedet for at købe dig fattig i tøj hjemmefra, som du måske kun kommer til at bruge en eller to gange i dit liv, så overvej at leje tøjet deroppe. Det kan gøres for få hundrede kroner, og det er som regel bedre end noget, du kan udstyre dig med hjemmefra.
Af det tøj, du selv har med, skal du gå efter lag på lag-metoden, hvor du har flere lag godt svedtransporterende uldundertøj på, uldfrotté, en klassisk islandsk sweater eller lignende og så noget vindtæt, men åndbart og slidstærkt skaltøj udenpå, f.eks. i det populære G1000-stof.
Tørlæg din riffel
Lad din dyre Blaser-riffel med den avancerede låsemekaniske blive i Danmark, for du kan ikke være sikker på, at den fungerer under arktiske forhold. Låsen skal være så enkel som overhovedet muligt, og ligesom resten af geværet skal den være helt tørlagt for olie. Olien bliver tyk som grød under kuldegraderne og fryser i værste fald din slagstift fast. Det kan ikke alene ødelægge jagten, men også blive alvorligt, hvis du står over for en isbjørn eller en aggressiv moskusokse.
Læg alle riflens bevægelige dele i rensebenzin eller petroleum, som opløser olien. Benzinen fordamper hurtigt, og petroleum fryser først ved utroligt lave temperaturer. Overvej også at lade din riffeloptik blive derhjemme. Din udånding kan nemt dugge den til, og når din ånde fryser fast på optikken, er den ikke til at tørre af. Væn dig i stedet til at skyde over korn og kærv for at holde det hele så enkelt som muligt. Du vil alligevel ikke skulle skyde på mere end 150 meter deroppe.
Asger Fredslud (f. 1972) har gjort tjeneste ved Slædepatruljen Sirius på Grønland og har som FN-soldat været udstationeret i forskellige brændpunkter i verden. Han har senere uddannet sig til ingeniør og grundlagt virksomheden SiriusPartner, der leverer teambuilding og ledertræning.
Fremmedlegionæren om bjergjagt:
Dine knæ skal være tip-top
Som 18-årig tog Peter Hovmand til Frankrig og meldte sig til Fremmedlegionen. Efter grunduddannelsen blev han optaget i bjergkompagniet under legionens faldskærmsregiment og har derefter hvert år været tilbage i bjergene
Allerede under grunduddannelsen til Fremmedlegionen i sydfranske Castelnaudary kom det bag på mig, hvor normalt det er for folk at få knæskader i bjergene. Vi trænede tit i Pyrenæerne og på bjergene i Massif Central, og der var overraskende mange, der fik skader på knæene.
Har du derfor den mindste tendens til dårlige knæ, bør du ikke tage op i bjergene, hvor både op- og nedstigningen kan tage flere dage. Måske går det fint på opturen, men det er særligt på nedstigningerne, at det går galt. Du vil gerne lidt hurtigt frem, og pludselig er du uagtsom og forhaster dig, og så opstår skaden.
Er en af deltagerne først skadet, er det et helvede at få ham ned. Det er noget af det hårdeste, du kan forestille dig, at bære en skadet mand ned fra et bjerg. Og det ender som regel med, at andre får skader, mens de hjælper ham ned.
Råstyrke i lår og knæ
At bevæge sig i bjergene kræver både god kondition og råstyrke i såvel lår som knæ. Den bedste træning op til en bjergtur er derfor løbetræning, for du kommer både i bedre form og overskrider grænserne for, hvor meget du tror, du kan præstere. Og så kommer du til at trække vejret bedre.
Løb mindst tre gange om ugen op til en jagtrejse, for ellers vil du ikke se de store forbedringer. Og sørg også for at få testet dit udstyr på, inden du tager afsted. Du kan f.eks. fylde din rygsæk med vanddunke eller sandsække og vandre op og ned af de beskedne danske bakker, du har i nærheden. Det vil aldrig give dig helt den samme fornemmelse som at vandre i rigtige bjerge, men alligevel være med til at give dig råstyrke i benene.
I legionen havde vi typisk 20-25 kg på ryggen i bjergene, inklusive gevær, ammunition og alt det andet. Det bør også være et maksimum, når du tager derop på jagt. Hvis du har mere, skal du overveje, om ikke du kan skære noget bort.
Manglende ilt
Jeg har aldrig følt, at den manglende ilt blev et problem, før jeg kom op på over 4.000 meter, men nogle føler det allerede omkring 2.000 meter. Den manglende ilt giver dig en følelse af, at du er i sindssygt dårlig form, og derfor skal du være i form og have et godt fysisk overskud, inden du tager derop.
Når du først er kommet afsted, så lad være med at køre dig selv helt ned. Gå to dage, og hold måske en hviledag på tredjedagen. Du forbedrer din form helt vildt i de første par dage i bjergene, og efter en lille uges tid er du en bjergged. Men det kræver, at du ikke overanstrenger dig i de første par dage.
Proteinholdig mad
Sørg for at få godt med kulhydrater og protein. Kulhydraterne giver dig energi, og proteinerne genopbygger dine overanstrengte muskler. Det kan f.eks. være fra spaghetti og tørret kød. Kødet fordærver ikke, og du kan ofte købe det på stedet, inden du begynder opstigningen. Som tommelfingerregel skal du have fire fulde måltider om dagen og dertil kiks, nødder og chokolade, til når du er på farten.
Endelig skal du være opmærksom på, at vejret kan skifte hurtigt i bjergene. Det betyder, at du skal have regntøj liggende parat, og så må du heller ikke spare på det varme tøj, som du kan tage på, når pludselig skal ligge stille i længere tid. Du bliver utrolig hurtigt kold, hvis du ikke løbende har sørget for at tilpasse tøjet i forhold til, hvor meget du sveder. For den fugtige sved bliver øjeblikkeligt kold, når du står eller ligger stille, så den skal du i tide have ventileret ud.
Peter Hovmand (f. 1974) er forfatter og fotograf. Han har gjort tjeneste i fem forskellige kampregimenter, heriblandt Fremmedlegionen og Livgarden. Han debuterede i 1998 med sine erindringer fra Fremmedlegionen, ’Til det yderste – Rekrut i Fremmedlegionen’, og har senere skrevet noveller og romaner, senest ’Grødhoved’, der lige er udkommet på Forlaget Patagonien.
Ekstremløberen om jagt i ødemarken:
Begynder dit ansigt at hæve, er det for sent
Jacob Juul Hastrup har deltaget i ekstremløb på alle verdens syv kontinenter. Her fortæller han, hvordan du skal forberede dig på en jagtrejse ud i ødemarken.
Bevæger du dig gennem uvejsomt terræn, kommer du hurtigt til at svede, og det betyder, at du begynder at drikke en masse vand. Men ved at hælde vand ned, risikerer du at skylle kroppens næringssalte ud og ødelægge din væskebalance. Det vil langsomt gøre dig ukoncentreret, og der er langt større risiko for, at du får krampe.
For at modvirke det bør du indtage elektrolytter, der enten fås i pilleform eller som væske i forskellige sportsforretninger. Elektrolytter er fantastiske, for de indeholder kroppens naturlige salte, og med dem kan du næsten halvere dit væskeindtag, fordi din krop i højere grad holder på væsken. Det gør en stor forskel i forhold til, hvor stor vægt du skal bære.
Et sikkert tegn på, at din væskebalance ikke er optimal, er, at du får ophævede hænder. Her skal du straks indtage elektrolytterne. Gør du ikke det, vil dine fødder begynde at hæve. Til sidst hæver dit ansigt, og dér er det for sent. Er du først nået dertil, bør du forholde dig i ro i flere timer og drikke saltholdig væske for at komme dig.
Kalktabletter
Ud over elektrolytter medbringer jeg altid kalktabletter, bare en eller to pr, dag. De hjælper med at holde styr på maven og tage syren ud af benene. Derudover har jeg også antiseptisk creme, der får sår til at hele hurtigt, kinesiotape til at tape på ømme sener samt gaffatape og superlim, der kan fikse alt fra sko til ødelagt udstyr.
Når jeg bevæger mig ud på en lang jagtrejse gennem forskellige ødemarker, har jeg som regel altid en kasket og en halsdisse, en såkaldt buff, på. Hvis det er i kolde ødemarker, er buff’en af tyk uld, og hvis det er i varme områder, er den af kunststof. Med disse to ting kan du langt hen ad vejen regulere din kropstemperatur: Bliver det for varmt, kan du gennemvæde buff’en med vand og fjerne kasketten, og bliver det for koldt, kan du trække buff’en op om hovedet.
Speed hiking
At gå langt i uvejsomt terræn – f.eks. gennem sne, sumpede områder eller på et særlig ujævnt underlag – stiller store krav til muskulaturen i dine ben, mave og ryg. Er du ikke stærk her, bliver du let skadet.
En god træning op til en ødemarkstur er speed hiking. Læg 4-6 kg i den rygsæk, du skal have med på en jagtrejse, og find nogle bakker, hvor du kan få pulsen godt op ved at gå hurtigt op og ned og på langs ad dem. Det styrker din krop og lærer den at stå fast i ujævnt terræn. Der er ingen grund til at lægge 20 kg i rygsækken, som du ellers nok kommer op på, når du skal afsted. Det vil bare belaste dine knæ unødigt op til en jagtrejse, og på selve turen skal din krop nok hurtigt vende sig til, at der er mere vægt i rygsækken.
Begynd træningsprogrammet en måned inden, du skal afsted. I de første to uger går du til, i den tredje trapper du antallet af træningsture lidt op, og i den fjerde slapper du af.
Træning foran tv’et
Træn til din jagtrejse foran tv’et. Ved siden af din speed hiking kan du hver dag træne kernetræning derhjemme, altså din mave og ryg. Tag dine børn på ryggen, og lav squats med dem, hvor du bøjer i benene, til de danner en 90-graders vinkel. Lav planken foran tv’et, hvor du lægger dig ned, strækker dig helt ud, og støtter på henholdsvis dine tæer og dine underarme. Og brug et par minutter hver dag på at lave mavebøjninger hjemme på stuegulvet. Der er meget at se til op til ødemarksture, så det gælder om at få så meget ud af sin tid som muligt.
Jacob Juul Hastrup (f. 1970) er oprindeligt uddannet møbelpolstrer, men har siden 2001 helliget sig ekstremløb. Han har løbet over 20 løb i hele verden på 160-560 km og er forfatter til bogen ’Ekstremløberen’, der udkom på Gyldendal i 2011.
Af Simon Staffeldt Schou
