Leupold VX-6

Leupold VX-6 – At jage i bjergrige egne og skyde vildt på de længere afstande kræver omtanke, erfaring, træning og ikke mindst pålideligt udstyr. Her ser vi på i ser på den skydeteknik og viden, der er nødvendig at mestre for denne type jagt og skydning. Og tester nye produkter fra Leupold, som på glimrende vis opfylder kravene til bjergjagt og længere skudhold – Leupold VX-6.

Når man læser om jagt i bjergene, er der ofte fokus på kraftige magnumkalibre, højtydende rifler og avancerede sigtekikkerter. Det er der en grund til, for især under bjergjagt er det essentielt at have godt udstyr, da man vil komme ude for de mest ekstreme skudsituationer. I bjergene er der primært tre faktorer, man skal tage højde for, når man skal vurdere og tage de længere skud: afstand, vind og skudvinkel.

I ‘gamle dage’ måtte man under bjergjagt ty til sin egen erfaring og en eventuel jagtguides personlige kendskab til terrænet og afstande mellem pejlemærker. At vurdere en afstand bare nogenlunde præcist er ikke nogen nem opgave. Bare tænkt på, hvor mange der hvert år dumper afstandsbedømmelse til jagtprøven, og her taler vi om en afstand på maksimalt 40 meter. At skulle vurdere en afstand ud til måske 300 meter er derfor uhyre vanskeligt, og det eneste reelt brugbare i den situation er en rangefinder.

Laser i metermål

De nyeste afstandsmålere er meget præcise instrumenter, men for at være helt sikker er det altid en god ide at tjekke den målte afstand flere steder lige omkring det dyr, man skal skyde til. Større sten eller træer, der står klart frem i lyset, er oplagte mål at krydstjekke afstanden på.

Lasermålinger er virkelig gode til at angive afstanden, men visse ting kan reducere eller helt fjerne deres evne til at måle. Klar og stærk sol er faktisk et af de største problemer. Et andet er selvfølgelig et fladt batteri, og batterier har det med at dø ud på de værst tænkelige tidspunkter, så husk at tage ekstra med.

Gradbøjet skud

Nogle har selvfølgelig prøvet at skyde til råvildt, der står tæt under skydestigen, men lange og vinklede skud er et ukendt fænomen for de fleste danske jægere. Og hvordan er det nu lige, at kuglen opfører sig, når der afgives vinklede skud op eller ned af bjergene? Hele humlen er gemt i Newtons love, og grundlæggende handler det om, at selv om der kan være langt målet i skudlinjen, påvirkes projektilet kun af tyngdekraften i forhold til den horisontale strækning, som kuglen flyver hen over jordoverfladen. Vinklede skud skal derfor behandles, som om de er kortere, end de i virkeligheden er. Det gælder naturligvis også for skud op ad bakke, hvor mange nok intuitivt vil tænke, at man skal holde over målet. Men det er forkert!

Alle vinklede skud – op eller ned – har en kuglebane, hvor projektilet falder mindre end den samme distance i en horisontal linje. Giver man derfor trådkorset et ekstra overhold for at ‘kompensere’ for at skyde opad, er man på gale veje og i risikozonen for grimme anskydninger.

Vinden skifter

Det eneste virkelig uforudsigelige element i forhold til lange skud er vinden. Den kan komme fra forskellige retninger, have varierende styrke og lave mærkelige krumspring i forhold til terrænet. En vindmåler kan være en god hjælp til at måle middelvinden, hvor man står, men vinden kan opføre sig anderledes et stykke væk i skudretningen, og det er faktisk kun erfaringen, der virkelig gør en forskel. En tommelfingerregel siger, at vinden skifter hvert 3.-5. sekund, og det passer meget godt med det ’gyldne vindue’, hvor man tager sit aftræk. Så når man føler at have en fornuftig vurdering af vinden, er der ca. tre sekunder til at tage skuddet.

Optikken – Leupold VX-6

Hvad jagtkikkerten angår er det ikke altid nogen fordel at have stor forstørrelse. Man kommer godt nok tættere på byttet, men jo større forstørrelsen bliver, desto mindre er synsfeltet. Og modsat skydeskiver har vildt det jo med at bevæge sig, så det kan faktisk være en fordel at bruge kikkerter med mere moderat zoom, når man er på jagt. En forstørrelse på x20 eller mindre er tilstrækkelig til bjergjagt og vil i det hele taget gøre kikkerten mere alsidig end større forstørrelser.

Om nogen er amerikanerne kendt for deres bjergjagter og specialiserede udstyr til formålet, og det bærer Leupolds sigtekikkerter Leupold VX-6 også præg af.

I de senere år har der været et mindre kapløb mellem producenter om at kunne fremstille riffelkikkerten med det bredeste zoom-niveau. Leupold VX-6-serien er Leupolds svar på dette kapløb, og de er godt med, specielt hvad angår designet, som er kompakt og med et klassisk look. Specielt for Leupold VX-6-linjen er, at den fås i hele seks forskellige størrelser, og fælles for dem alle er, at de har en zoomfaktor på 6x forstørrelse. Takket være de multicoatede linseflader er kvaliteten i billedfladen ganske høj. Holdbarheden er ligeledes i top, og Leupold har en af de bedste garantier på markedet. Det betyder også, at prisen ligger i den dyrere ende, men der er til gengæld også pakket mange funktioner ind i kikkerten.

Viden giver træffere

For at få det maksimale ud af sit udstyr er det nødvendigt hjemmefra at være dus med sine patroner og deres kuglebane. Har man ikke styr på, hvordan kuglens frie flugt forløber, kan man heller ikke regne med at ramme vildtet på de længere hold.

Der findes mange online ballistiske programmer, og for det meste er det letteste at bruge det program, som patronproducenten stiller til rådighed. En anden mulighed er at benytte de programmer, som optikfirmaer bruger, og endelig er der den mere individuelle løsning, hvor man får tilpasset sit udstyr til den kugle og kaliber, man skyder med.

Leupold var de første med denne type system. Det hedder ‘Custom Dial System’ og baserer sig på, at tallene på kliktårnets højdeindstilling matcher den kugle, man skyder med. Helt konkret betyder det, at man med sin Leupold VX-6 kikkert får mulighed for at indsende informationer om kaliber og indskydningsafstand, kuglens vægt, mundingshastighed og ballistiske koefficient (oplyses hos producenten). Derudover den gennemsnitlige temperatur og det antal meter over havet, man regner med at skulle skyde ved.

På baggrund af disse informationer indgraverer Leupold de passende distancer, man skal indstille kliktårnet på for at ramme målet. Ideen bag CDS’en er, at når man kender den præcise distance til målet, drejer man blot tårnet hen på den relevante afstand og holder derefter bare lige på målet. Som nævnt er det en af præmisserne, at man skal kende den præcise afstand for at kunne bruge CDS. Hvis ikke man kender den, er det alligevel bare gætteri, og man bør afstå fra at skyde.

Sikker afstand

Derfor anbefaler Leupold, at man bruger deres afstandsmålere, som har den såkalde TBR-teknologi – True Ballistic Range. TBR giver en præcis måling ud til det mål, man sigter på, og tager samtidig hensyn til den vinkel, som afstandsmåleren holdes i. Den indregner på den måde den vinkling, skuddet vil have og angiver derfor den horisontale afstand i stedet for den visuelle afstand.

På den måde kan man bruge TBR-målingen til at indstille sin CDS på sigtekikkerten og alt i alt få den korrekte korrektion med det samme uden selv at skulle lave en mellemregning. Derved minimeres risikoen for personlige fejl, og der er større sikkerhed for, at kuglen finder sit mål.

Men derudover er det naturligvis også vigtigt at have teknikken i orden, når man er i højderne, hvor man ofte vil skulle skyde på længere distancer, end man er vant til. Flere grundlæggende ting kan gøre en stor forskel såsom at kende optimale skydepositioner og have trænet i, hvordan man bedst afgiver et ensartet skud på lange afstande.

Tjek træfpunktet

Når man har indskudt sin riffel på 100 meter (så passer CDS’en nemlig), er det vigtigt, at man træner skud fra de skydestillinger, man kan komme ud for i felten. Der er ingen skydebænk i bjergene, så derfor er man nødt til at kunne skyde korrekt over skydestokken eller med rygsækken som underlag.

En anden ting er, at man faktisk kan opleve at få et andet træfpunkt ved at skyde på en anden måde end fra bænken. Der skulle helst ikke være stor forskel, og i så fald bør riflen få en ny bedding, men selv 4-5 cm afvigelse bliver til 15 cm på 300 meter, og så er det, at man har problemerne. Derfor skal man være forberedt på, at der kan være afvigelser i træfpunktet, når man skyder fra en mere jagtorienteret skydestilling end fra bænk.

Selve skydestillingen kan trænes både på banen og som tørtræning hjemme i stuen. Træn aftrækket f.eks. 20 gange om dagen med en klikpatron og gør det både liggende, siddende og stående. Skyd de samme serier på banen, og gem gerne skiverne, hvis det er muligt. Man vil blive overrasket over, hvor meget det giver at få riflen i hånden dagligt, selv om man reelt ikke afgiver noget skud.

Fokus på aftræk

Det er vigtigt med tørtræningen, at man er bevidst om sit aftræk. Lad alle skud tælle, og bevar koncentrationen hele vejen igennem. Tænk på vejrtrækningen – indånd dybt et par gange, ånd ud, og hold så vejret. Inden for de næste et til fire sekunder, hvilket er ret lang tid, skal det sige klik og skuddet være taget. I det tidsrum ligger ’det gyldne vindue’, hvor man er mest koncentreret og fokuseret på skuddet. Trykket på aftrækket skal selvsagt være roligt og jævnt, og skuddet helst komme som en overraskelse. En god detalje at have i baghovedet er at trykke aftrækkeren helt i bund og slippe den igen roligt. På den måde undgår man at forstyrre riflen under skudafgivelsen.

Hele tanken med træningen er, at man får en mere ubevidst skydning, hvor rutinerne på rygraden tager over, og hele situationen bliver så naturlig som mulig. En anden vigtig pointe er, at man lærer sine egne begrænsninger at kende. Det er ikke blot vigtigt at vide, hvordan man skal skyde, men også hvornår man skal skyde, og er man ikke tryg ved skuddet, skal man ikke trykke på aftrækkeren. Så når dyret står der, blodet koger, og man er lidt forhastet i sine skyderutiner, skal man stoppe op og huske på de begrænsninger, man erfarede under træningen. Hvis man ikke hjemmefra har lært at kontrollere sin riffel på de lange hold, kan man være evigt forvisset om at man slet ikke er det i felten, For uanset om man rammer, bommer eller måske endda anskyder et dyr, er man selv ansvarlig for skuddet.

Stabil støtte

Det er ikke nok med en Leupold VX-6. Et godt og stabilt anlæg er det væsentligste for at kunne afgive et præcist skud. En af de letteste måder at få godt anlæg er eksempelvis ved at lægge riflen på sin rygsæk. Denne er altid lige ved hånden og vil som regel være et godt hvilested for riflen.

En anden mulighed er at få monteret et støtteben, som mange langdistanceskytter bruger. Fordelen er både, at man hurtigere kan sætte sin skydestilling op og at det giver god mulighed for at foretage en mere præcis indstilling riflen, end hvis man skyder over rygsækken.

Når man jager i bjergene, er terrænet ofte en udfordring, og derfor har man ikke altid mulighed for at kunne lægge sig ned, når man skal afgive skud – og så er støttebenene ikke rigtig noget værd. En løsning kan derfor være at skyde over skydestok, og de nye modeller med fire ben og to holdepunkter på riflen er meget stabile. Særligt når man skal skyde op ad bakke, kan det være svært at finde en god, liggende position, eller der kan være fremspringende klipper, som står i vejen. I sådanne situationer vil de 160-180 cm, man får forærende med skydestok, gøre det lettere at afgive skud. En yderligere bonus er, at en sammenfoldet skydestok kan bruges som vandrestok.

Bagenden skal med

Mange jægere fokuserer på at få styr på den forreste halvdel af riflen og overser, hvor stor en hjælp det er at få styr på bagskæftet også. Uanset hvordan man vælger at understøtte forskæftet på sin riffel, bør man også tænke på at få lagt noget under tåen på bagskæftet, for det giver en virkelig god stabilitet under skydning.

Rul et par handsker sammen eller hvad du nu måtte have ved hånden, og put dem under bagskæftet. Man kan montere en monopod, som hurtigt kan indstilles i den rette højde. Pointen er, at man skal være så afslappet som muligt, når man skyder, og ikke ligge i en forkrampet stilling med spændte muskler. Der skal nok komme spændinger alene ved at se et flot trofæ tone frem i trådkorset. Så prøv at tænke på, at riflen stort set selv skal kunne pege i den rigtige retning, uden at du skal presse den med hænder eller overkrop.

Regn og luftfugtighed

Mange jægere tror fejlagtigt, at en højere luftfugtighed har en negativ indflydelse på kuglebanen. Det skyldes måske, at vi jo er ‘luftkølede’ væsener som ikke kan komme af med varmen, når luftfugtigheden stiger, og så bliver vi snydt til at tro, at luften bliver mere tung og fyldig. Derfor formodes en riffelkugle også at møde mere modstand i den ‘tunge’ luft, lig med ændret bane …

Dette er dog ikke tilfældet, og tværtimod er fugtig luft mindre tæt end tør luft. Resultatet er, at kuglen teoretisk set flyver lettere i fugtig luft end tør, men forskellen skal dog måles i promiller, så luftfugtigheden har ingen reel indflydelse på kuglebanen.

Men høj luftfugtighed medfører ofte regnvejr, og hvad betyder det så for præcisionen? Når man kigger ud i regnen, ligner det nærmest en en mur af regn, men regn falder faktisk kun med omkring 10 m/s, hvorimod en riffelkugle flyver med måske 900 m/s, hvorfor regnen i praksis nærmest står stille. Derudover fylder både en kugle og en dråbe meget lidt, og sandsynligheden for at ramme en regndråbe er forsvindende lille. Nogle forskere mener desuden at den chokbølge, der spreder sig fra forenden af projektilet, splitter dråberne, før de ville have ramt projektilet, men dette er ikke bevist.

Men uanset, hvordan man ser på det, er sigtbarheden og vand på linserne det største problem, når man jager i regnvejr. Så kan man se målet og beregne afstanden, er der ikke grund til yderligere korrektion, uanset hvor meget det regner.

Leupold VX-6
Af Mads Jessen // Foto: Producenter

Læs også

TEST – Sigtekikkerter

Stortest: Kikkerter med afstandsmåler: Se og mål!