Armsan A612S halvautomat

JAGT, Vildt & Våben tester en af de populære halvautomater, Armsan A612S. Tyrkiske Armsan er en typisk repræsentant for denne type haglvåben, som er blevet populære blandt danske jægere, først og fremmest hav- og strandjægere.

Går vi bare en halv snes år tilbage, var der langt mellem halvautomatiske haglgeværer blandt danske jægere. Halv-automaterne var noget, amerikanerne brugte, og ikke en type våben, vi havde taget til os herhjemme. Måske var der nogle enkelte hardcore havjægere og gåsejægere, der brugte dem, men almindelige var halvautomaterne bestemt ikke.

De var også forholdsvis dyre, og udvalget var begrænset: Der var Browning, Remington, Winchester, Benelli og Beretta, og de lå prismæssigt i overkanten af, hvad danske jægere ville spendere på et specialiseret våben.

Men alt det er ændret nu. Ifølge jagtforretningerne er der de seneste seks-otte år solgt et voksende antal halvautomater, og det er især de billigere tyrkiske udgaver fra f.eks. Yildiz og Armsan, som langes over disken. Det er også typisk, at de sælges som våben nummer to.

Vi har kigget nærmere på en af de mest populære: Den tyrkiske Armsan 612, og vi har valgt den syntetiske model, altså med kunstofsskæfte. Det er en kaliber 12 boret til maksimalt 76 mm patroner. I denne udgave hedder den A612S og har en listepris på ca. 5.000 kr. Den er måske i den lidt dyrere ende af de tyrkiske halvautomater, som fås helt ned til godt 2.000 kr. I den anden ende er det Browning og Berettas modeller, som starter på den gode side af 12.000 kr. og opefter.

Kræver tilvænning

Er man nybegynder på denne del af våbenmarkedet, skal man lige vænne sig til sådan et gevær. En halvautomat er meget anderledes end de traditionelle side-by-sides eller over-undere, vi omgås til daglig. Da jeg havde haft den i hånden i lidt tid og havde vænnet mig til udseendet, syntes jeg egentlig, at det er et ganske godt førstehåndsindtryk.

Armsan A612S findes to syntetiske udgaver: En glat, meget plasticagtig udgave i karbonfiber og så denne, som har en blødere gummiagtig overflade, der gør den mere behagelig at holde på.

Det er robuste våben, og de ser også ud til at kunne klare lidt af hvert. Det er et gevær, jeg ikke ville være bekymret for at have med i traktoren eller bag i pick-up’en på en daglig rundtur i terrænet.

Og endnu bedre: Jeg ville slet ikke bekymre mig om at have den med i skydeprammen eller ved stranden uanset vejret. Det er da også i høj grad hav- og strandjægere, som vælger de syntetiske halvautomater. De kan tåle mosten, og alt andet lige påkalder den barske konstruktion og overfladen ikke den ellers nødvendige omsorg og forsigtighed, som træskæftede geværer gør.

Halvautomater styres af gastryk

Hvad er en halvautomat egentlig? Ja, som ordet siger, er den halvautomatisk, hvilket vil sige, at når man putter den første patron i kammeret og den næste i magasinet, skyder den hver gang, du trykker på aftrækkeren. Hvis den skulle være automatisk, skulle den skyde kontinuerligt ved at holde aftrækkeren inde (den type våben er forbudt i Danmark).

Mekanismen styres af gastryk i et rør under løbet, dækket af forskæftet. Man aktiverer ved at trække låsehåndtaget tilbage, og med en knap på siden falder låsen på plads, og der kan skydes. Gastrykket aktiverer så det næste skud.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at fabrikken anbefaler minimum 28 grams hagl (og maks 52 gram). Der skal nemlig et vist rekyltryk til for at aktivere gasudløseren. Jeg testede geværet med både 28 og 24 grams sportspatroner, og der var ikke problemer med repeteringen – ihvertfald ikke på denne model. Andre fortæller, at 24 gram er for lidt.

Ønsker man at bruge den på skydebanen, vil en test af funktionen med 24 gram hagl være en god ide.

Halvautomat-mekanismen betyder, at der kan skydes hurtigt, men efter min erfaring ikke hurtigere end med et almindeligt jagtgevær.

Pas på loven

Geværet er konstrueret, så der kan være fem patroner i røret (magasinet), men det er som bekendt forbudt til jagt i Danmark, hvorfor de danske udgaver skal leveres med en plomberet indsats, der kun gør det muligt at have to patroner i geværet.

Det er en kendt sag, at der stadig kan sniges tre patroner ind – en i kammeret og to i magasinet – men det er rent faktisk ikke tilladt, og jeg har netop hørt om en jæger, som blev taget på fersk gerning og straffet for tre patroner i geværet – det er altså ulovligt.

Som nævnt er førstehåndsindtrykket godt, og også ved nærmere eftersyn er det overbevisende, hvad de tyrkiske våbenfabrikanter kan præstere.

Der er en nydelig finish over alt på geværet, og skæftets gummiagtige overflade er behagelig at holde på. Jeg prøvede også den anden udgave af Armsan 612 i karbonfiber, men synes, at den var lidt for glat og plasticagtig og heller ikke havde samme pæne udseende.

Samlingerne mellem metaldelene og skæfterne er i orden. Forskæftet er forholdsvis bredt og langt, det giver et godt greb om geværet, og ”netskæringerne” er tilpas skarpe til, at man også kan holde fast selv i vådt vejr.

Selve skæftet er klassisk med pistolgreb, som vi kender det, og med gummibagkappe. Der følger nogle mellemlægs-plader med, som kan bruges til at forhøje eller sænke kolben i forhold til låsen. Man har altså en mulighed for at tilpasse geværet til ens egen kropsbygning. En mulighed, det nok vil være en god ide at bruge lidt tid på, evt. sammen med bøssemageren.

Låsen er af aluminium, og overfladen er anodiseret i en meget mat udførelse, i øvrigt som løbet naturligvis.

Det er låsen og hele låsesystemet, som er afgørende for en halvautomat. Hører man til den type, der er bange for, at for meget teknik ”altid går i stykker”, er dette ikke det rette valg. Men erfaringerne viser, at de moderne halvautomater bare virker og virker og virker. Næsten uanset hvor hårdt de bliver behandlet.

Sikringen på Armsan A612S

Men det er naturligvis vigtigt at holde de bevægelige dele inde i låsen (som ikke alle er rustfri!) rene og smurte. At de virker, kan vi takke gode gamle John Moses Browning for. Det var ham, der allerede omkring år 1900 konstruerede den første halvautomat (Browning Auto-5), og det er faktisk stort set den konstruktion, som går igen i alle moderne halvautomater i dag over 100 år senere!

Aftrækkeren kan i sin helhed tages ud og rengøres separat, hvilket også er anbefalelsesværdigt efter en tur på de salte bølger. Den er noget træg i aftrækket, og det ser ikke ud til, at der muligheder for at justere aftrækket. Men det er jo en vanesag.

Sikringen er en simpel aftrækker-blokering, som sidder i bøjlen lige bag aftrækkeren. Det er måske ikke helt optimalt sammenlignet med moderne sikringer, som både sikrer aftrækker og fjeder i låsen, men det er ikke muligt her. Så man skal vænne sig til at bruge denne type sikring.

Besværlig rengøring

Løbet er hårdforkromet indvendigt og mat-anodiseret udvendigt. Det ser ud til at kunne tåle mosten, og der er en ”moderne” ventileret skinne med LPA-optisk fibersigte for enden. Det passer fint til geværet, og jeg havde ikke problemer med, at der pludselig kun var et løb at kigge hen over ved testskydningen. Fornemmelsen er jo nøjatigt den samme med en over/under.

Løbet sidder fæstnet ind i låsen/kammerdelen og har en ”støttering”, som griber om gasrøret. Ved rengøring af løbet bør man tage det af, da det jo ikke er muligt at kigge ingennem for at se, om man har fået alt snavs fjernet.

Alle Armsans halvautomater kommer med udskiftelige chokes. Jeg havde nær sagt naturligvis, når der nu kun er et enkelt løb. Der er tre chokes i pakken: full choke, 1/4 og 1/2.

Det betyder, at man skal vælge choke efter, hvilken form for jagt man er på. Mest almindeligt vil nok være 1/2-boring, som kan betegnes som allround. Er det ænder, duer eller gæs, vil mange nok vælge en 1/4-boring eller måske full choke.

Haglstørrelse 1 eller over

Med hensyn til at bruge full choke og stålhagl er det vigtigt, at man ikke bruger haglstørrelse 1 eller derover. Det er absolut ikke at anbefale, men de mindre stålhagl kan godt bruges, selv med den tætte boring.

Noget af det, man hører tilhængerne af halvautomater fremhæve, er, at der er mindre rekyle. Det er klart, at gas-operationen fjerner noget af rekylen, idet energien bruges til genladning. Det er individuelt, om man er følsom over for rekyle eller ej, men under alle omstændigheder er det en fordel, hvis man skyder mange skud, at man flytter rekyl-energien over i geværet frem for på ens egen skulder.

Balancen i Armsan A612S

Som tidligere nævnt testede jeg også 24 grams patroner uden problemer med repeteringen. Men ellers var det 28 grams patroner, som nok er i underkanten for de fleste brugere af denne type geværer. De er nok nærmere på 32 eller 36 gram.

Armsan A612S falder godt og svinger også fint igennem, og tendensen viste, at ihvertfald undertegnede skulle holde i underkanten af duerne.

Der er en god balance i modellen. Det kan for nogle af de syntetiske geværer være et problem, at de mangler vægt bagude i skæftet og dermed kommer ud af balance, når man skuldrer det. Men den fornemmelse har man ikke her.

De afskudte patroner bliver effektivt kastet ud, men efter min smag er det lige lovlig meget, at man skal samle patronerne op tre meter væk. Jeg tænker, at det kan være svært at styre, når man sidder i en skydepram og helst ikke skal efterlade patronhylstre i havet …

Halvautomater til hav eller strand

Halvautomaternes fremherskende jagtplads er definitivt på havet eller stranden, men også duejægere synes godt om dem, og hvis man skyder mange skud, får man desuden fordel af den mindre rekyle. Så kan man jo undre sig over, at der ikke ses halvautomater på jagter, hvor der skydes mange skud på fasaner eller ænder. Det har helt klart noget at gøre med tradition og kultur. På fællesjagter ses heller ikke mange jægere med en halvautomat. Den er bare den ensomme jægers følgesvend på havet, på stubmarken eller i dueskjulet.

En sidste ting er også, at halvautomatens konstruktion gør, at man ikke tydeligt kan signalere til sine medjægere, at geværet er uden patroner – som englænderne siger ”gun clear!”. Det er simpelt og sikkerhedsregel nummer 1: Altid at knække bøssen og tage patronerne ud, når man samles.

Det gør man selvfølgelig også med halvautomaten, men du kan af gode grunde ikke knække geværet og vise de andre, at du er ”afladet”. Du kan lade låsen stå åben, men for mange – som ikke kender systemet – er det næppe nok. Derfor anbefales det også, at hvis du har halvautomaten med på fællesjagt, skal låsen stå åben, og derudover kan du lade en klud eller noget farvestrålende hænge ud, så alle kan se, at geværet er tomt.

Armsan producerer desuden 612’eren i udgaver med træskæfte og i kaliber 20.

Konstruktion
En gennemprøvet konstruktion fra en af de solide tyrkiske producenter. Bygger på Brownings over 100 år gamle principper og er ifølge mange meget stabile.

Håndtering
Armsan 612’eren har en god balance på trods af, at det en syntetisk udgave. Det gælder ikke alle syntetiske geværer. Den er behagelig at skyde med og giver mindre rekyle end mange ”almindelige” haglgeværer.

Finish
Det er altså syntetisk, og der er ikke mange finesser i geværets udseende. Men metaldelenes overflade-behandling er i orden, og ”netskæringerne” på pistolskæfte og forskæfte er o.k. Man vælger ikke dette gevær for udseendets skyld.

Value for money
Du får, hvad du betaler for: Et gevær, som kan holde til meget, og derfor vil det sandsynligvis også blive udsat for en del. Er formålet et gevær til det grove, er pengene givet godt ud.

Konklusion

Armsan A612S er endnu et bevis på, at de tyrkiske producenter kan levere varen. Man kan få meget billigere halvautomater, men denne synes til gengæld at have en kvalitet over de billige. Det ER et specialgevær, som man nok ikke bruger på fællesjagter, og det vil derfor for de fleste være gevær nummer to.

Testgeværet er udlånt af JAFI, Viborg.

Armsan A612S
Af Thorkild Ellerbæk

Læs også

Det hårde geværliv i saltvand og regn